Vandhunde og farer ved stranden

Skøn tid for alle vandhunde.

Den danske sommer har vist sig fra sin bedste side i år og givet alle vandhunde nogle dejlige dage i bølgerne. Vandtemperaturen er i Nordjylland omkring 20 grader nu, det bliver ikke meget bedre.
Nogle hunde er slet ikke til at lokke i vandet, mens andre kaster sig hovedkulds ud i det svalende element. 
På Aalborg Dyrehospital oplever vi i øjeblikket en del hunde, der kommer lidt galt af sted på stranden.

 

Vandmænd og brandmænd

På strandene ligger der lige nu en helt masse vand- og brandmænd. For nogle hunde er det en uimodståelig delikatesse, som de sætter tænderne i . Vandmændene er helt uskadelige, men for nogle hunde giver brandmændene anledning til forskellige symptomer. Danske brandmænd er ikke giftige som sådan, men kan udløse allergiske reaktioner i forskellig grad. Vi kender alle brandmændenes lange fangtråde (op til 5 meter lange), der er beklædte med nældeceller. Disse nældeceller indeholder et protein, der frigives, når nældecellerne kommer i forbindelse med huden af et menneske eller dyr. Hunde er ikke følsomme på kroppen, da de er pelsklædte, men kan blive brændt på trædepuder, i og omkring munden og på snuden. Det er nu de færreste hunde, der giver udtryk for reel smerte efter at have berørt brandmændene. Derimod kan de få allergiske rektioner efterfølgende. Nogle hæver op i ansigtet og en del begynder at kaste op. Jeg har selv haft en hund, der endte med at blive meget syg efter at have spist en brandmand. Hun fik væske i lungerne og var meget svækket i nogle dage. Hvis man oplever nogle tegn på allergiske reaktioner hos hunden efter kontakt med brandmand, bør man søge dyrlægehjælp. Vi dyrlæger har ikke nogen specifik modgift mod brandmandens nælde-protein. Derimod må vi behandle den allergiske reaktion symptomatisk med binyrebarkhormon og midler mod opkastning.

 

Andre farer ved stranden
Generelt bør man som hundeejer forhindre hundene i at spise af det materiale, der ligger på vore strande lige nu. Der vil altid ligge rester af havets dyr, ligesom der let kan ligge resterne af et fugle-kadaver. Det er naturligt, men i den varme vi har haft er det bakterie-bomber, der kan udløse en ordentlig omgang diarré og opkast hos hunden. 
 

Alle hunde skal føres i snor

Alle hunde skal jo føres i snor på stranden om sommeren, men det skal ikke forhindre skøn leg og motion nu, hvor hundeejere ha r ekstra tid og overskud til den slags aktiviteter. Vi dyrlæger er generelt ikke glade for, at hunde luftes i flexliner, men især på stranden kan flexlinen have sin berettigelse. En skøn leg for rigtige vandhunde er jo at kaste freesbee, bolde eller specielt vand-legetøj til dyr. Denne leg foregår fint i flexlinen, hvor man har muligheder for at styre sin hund. 
 

Hunde på båden og ved havnen

Alle hunde kan som bekendt svømme, men selv en hund kan få problemer i bølgen blå. En tur i lystbådehavnen viser, at sejler-folket ved det og passer godt på deres skibs-hunde. De fleste bærer redningsveste, når de færdes på bådene og i havnen. Derved er hundene sikret mod drukning og samtidig gør de,t at hunden lettere kan reddes op fra vandet, hvis uheldet skulle ske, idet redningsvestene har praktiske håndtag at gribe fat i. En våd hund kan ellers være svær at få fat i for at hale indenbords. 
De fleste hunde trives rigtig fint med at være ombord. Det vigtigste for en hund er jo at være sammen med sin familie og det er jo lige det vi har ferien til. Det kræver dog en vis tilvænning, når hunden skal med ombord. De fleste hunde lærer hurtigt, hvor der er bedst at opholde sig, når båden bevæger sig. De vil typisk søge ind mod midten og dybest ned, hvor der er relativt mindst bevægelse. En god regel er at hunden befinder sig under dæk, når der sejles og altid har redningsvesten på, når den befinder sig på dækket. Desuden bør den fra starten opdrages til ikke at springe i land eller over bord, før den har fået lov. Uheld med hunde og både sker primært i de situationer, hvor der ikke er fuld kontrol over hunden, når båden lægger til kaj. For nogle år tilbage modtog jeg selv en hund på Aalborg Dyrehospital, der netop var kommet galt af sted, da den sprang fra borde. Den havde været på søen hele dagen og trængte vældig til at blive luftet. I sin iver for at komme ind til den nærmeste lygtepæl sprang den fra borde, inden ejer kunne nå at reagere, men forfejlede sit spring og ramte kajen. Derved sprængte den hul i sin urinblære. Dette kunne erkendes ved en ultralydsskanning og efterfølgende operation forløb vellykket, men det var ikke nogen rar oplevelse hverken for hund eller ejer.
Hunde er generelt ikke glade for at besørge ombord på en båd. Så turene skal planlægges efter, at hunden med jævne mellemrum skal kunne komme i land. De fleste hunde er meget søstærke, men der er dog nogen, som er følsomme for skibets bevægelser. For dem er det vigtigt, at ejer er hos dem og beroliger dem, ligesom kølig luft og koldt at drikke hjælper. Det er også muligt at dyrlægen udskriver medicin til hunden mod transportsyge. Vi har i dag et præparat til hund, der virker kvalmestillende i 24 timer. Der findes, som til mennesker, også flere alternative præparater mod transportsyge. Ingefær er nok det mest anvendte af urte-præparaterne. Da transportsyge også har et vist psykisk aspekt vil DAP og Zylkene også have effekt på nogle hunde. På Aalborg Dyrehospital er det vores veterinærsygeplejersker, der står for at rådgive om disse ikke-receptpligtige midler. 

Svømning
De fleste hunde er, som sagt gode svømmere, men nogen er især bygget til at opholde sig i vand. Her tænker jeg især på Labradoren, der har krop og pels til at klare ophold i koldt vand i lang tid. Labradoren er udstyret med en meget kraftig hale, som den nærmest kan bruge som pagaj, der er med til at drive hunden frem gennem vandet. Halen kan imidlertid komme på ”overarbejde”. Hunden udvikler derved en ”Swimmers Tail”, der er en ufarlig men smertefuld tilstand. Den kraftige hale har nogle meget stærke muskler, der bliver inflammerede (betændelse uden infektion). Halen hænger slapt ned og ser nærmest ud som om den er brækket. Den er voldsomt øm og tilsyneladende helt ubevægelig. Behandlingen er smertestillende medicin og ro i 1 uges tid, så bliver det igen en stærkt logrende labradorhale. ”Swimmers Tail” kan også opstå efter en meget glad dag, hvor der har været ekstra meget at logre af.

Jeg håber, at der kommer mange flere af sådanne skønne sommerdage i de kommende uger.

Mette Rønn-Landbo  (dyrlæge).