Hovedet på skrå

Du er lige kommet hjem og dit kæledyr står med hovedet på skrå og kan ikke holde balancen. Hovedtilt på din hund, kat eller kanin kan opstå hurtigt. Nogle gange inden for timer, hvad kan det være og hvad gør man ved det?

Årsagerne kan være mange, og det er derfor vigtigt at konsultere en dyrlæge.

Hovedtilt er under ét kaldet ”vestibulært syndrom” og kan være fra det indre øre eller på grund af påvirkning af hjerne og hjernenerver. I det indre øre, er der nogle buer, som sørger for ligevægt i hovedet. Hvis disse bliver påvirket kan man komme til at miste balancen. Det er det samme, der sker, hvis vi mennesker snurrer hurtigt rundt og bliver svimle. Det gør vi mister balancen. Hvis det kun er den ene side eller det ene øre, der bliver påvirket, vil man komme til at tilte hovedet mod denne side og typisk mod det påvirkede øre. Hvis der er betændelse i mellemøret kan det påvirke hjernenerver ansvarlige for balancesignaler, der er løber igennem her. Lillehjernen styrer koordination og herunder balancen. Hvis der er skade på denne, som eksempelvis slag, infektion, blødning eller tumores kan dette også ligne syndromet.   

Det kan se meget voldsomt ud når dyret ikke kan genfinde balancen og de kan blive paniske af situationen. Ofte kan de ikke gå og i svære tilfælde, kan de rulle rundt på stedet. Øjnene kan stå og flakke fra side til side eller op og ned.

Til at starte med vil dyrlægen undersøge, om der er nogle problemer nede i øregangen med en lille tragt, hvor det er muligt at se, om der er irritation i øret og om trommehinden er syg eller sprunget. Desuden vil der blive lavet en såkaldt neurologisk undersøgelse, hvor man ser på om hjernenerverne fungerer som de skal. En blodprøve kan give et præg, om det er en infektion, der kan være årsagen. På et røntgenbillede kan man i de fleste tilfælde afgøre, om der er udfyldning i det indre øre, der kan forårsage lidelsen. CT-scanning kan anvendes ved mistanke om hjerneblødninger og kan ligeledes undersøge det indre øre.

I ældre dyr kan man se at tilstanden dukker op, uden at der er nogen åbenlyse årsager til det, og vil med mild behandling hurtigt gå i sig selv.

Prognosen er meget afhængig af den udløsende årsag, og hvor hurtigt kan man komme til at behandle den. Racer som Cavalier King Charls kan få udfyldninger i mellemøret, der skal tømmes regelmæssigt, men kommer sig hurtigt efter behandling.

Hvis årsagen er på grund af slag til hovedet eller på grund af sygdom i hjernen som hjernebetændelse eller tumores, er prognosen reserveret.

Kaniner kan få en desuden få en protozoo, som er en encellet organisme, der kan give lignende symptomer, denne kan behandles, hvis man starter behandling rettidigt.

En mellemørebetændelse kan afhængigt af, hvor hurtigt behandlingen sættes i gang relativt nemt behandles.

Så hvis dit dyr står med et hovedtilt og det ikke kun, er for at tikke en godbid, er det vigtigt at søge hjælp hos dyrlægen. 

Johannes Fogh
Dyrlæge