Vinteren er hård ved hundens poter

Så er vinteren for alvor over os på godt og ondt. En af de ubehagelige ting ved det meget kolde vejr er, at hundenes poter har svært ved at klare påvirkningerne fra sne, is og vejsalt.

Hunden går på fire tæer på hver pote. Disse fire tæer har hver en trædepude, der er beklædt med en særlig tyk og sej hud, der beskytter poten mod underlaget. Umiddelbart under dette solide lag findes meget følsomme nerver, ligesom tæernes sener og yderste led er placeret en smule dybere endnu. Desuden sidder der en noget større trædepude bag tæernes trædepuder. Denne største trædepude er den mest vægtbærende, når hunden går og står. Hver tå har en klo, der hjælper hunden med at få fodfæste på underlaget. Huden mellem tæerne er meget tynd og sart og er ofte beklædt med rigelig pels. 
 

Selvom trædepuderne er udviklet til at klare hundens hurtige bevægelser og løb over ujævn overflade, så er den sårbar overfor stikkende og skærende genstande. Om sommeren er det især torne, glasskår og skarpe sten og skaller på stranden. Her om vinteren er det skarpe isflager, der giver sår i trædepuderne hos hunden. 

Sår i trædepuderne er smertevoldende, idet nerverne i trædepuden blottes og fordi huden på trædepuderne er meget langsom til at hele. Typisk går der 2-3 uger, før et sådan sår er helet. Hvis såret er stort eller dybt bør man søge dyrlæge for at denne evt. kan lime eller sy det og anlægge en aflastende bandage. Samtidig kan det være nødvendigt at behandle med antibiotikum og smertestillende medicin. 
Hvis der er tale om et mindre sår, kan man behandle hjemme med sæbevand eller klorhexidin og evt. bandage eller sok, der holdes ren. Hvis man selv anlægger en bandage skal men være meget opmærksom på ikke at lægge den for stramt. Bandagen må ikke blive våd. Hunden bør holdes i ro og kun luftes på plant underlag i snor, imens helingen foregår.

Her om vinteren forårsager de lave temperaturer og vejsaltet svie og smerte i den tynde hud mellem hundens tæer. Mange hundeejere fortæller, at deres hunde, efter at have gået ganske kort, stopper op og forgæves forsøger at rense deres poter for is- og saltblandingen, der klumper sig sammen mellem tæerne. 
For at afhjælpe dette kan man smøre hundens poter i potevoks inden gåturen. Dette beskytter poterne i nogen grad. Alternativt kan man investere i sko til hunden, som den kan have på i disse kolde dage. Dette kan måske godt lyde lidt pjattet, men det er de samme sko, som slædehundene kan få på. De der dyrker slædehundesporten er meget opmærksomme på hundenes poter. En hund kan ganske simpelt ikke løbe og trække slæde, hvis ikke dens poter er sunde og uskadte. 
 

I denne weekend var der hele tre hundeejere, der nok ville ønske, at deres hunde havde haft sko på. To havde skåret poterne ganske alvorligt og måtte syes i fuld narkose, imens den tredje havde fået flået hele fem kløer af efter løb ned 
ad ståltrappe. Det er en bestemt type trappe med huller 
i trinene, der akkurat kan "fange" kløerne og flå dem helt af eller knække dem. Normalt bløder det en del, når hunde får flået en klo af, men den omtalte hund havde været så uheldigt, at trappen ikke bare havde flået en klo af på den ene tå, men faktisk havde flået et lille stykke af tå-knoglen med af. Hunden blødte så meget, at den nåede at miste en anseelig mængde blod, inden jeg fik det stoppet. 

 

Når en hund skader sine klør bør man søge dyrlæge, der, under fuld narkose, vil fjerne evt. klorester og give antibiotikum, idet en infektion vil forstyrre dannelsen af den nye klo. Samtidig er det vigtigt at hunden får smertestillende behandling i starten efter at skaden er sket idet hundens klør svarer til vores negle, og klovolden svarer til vores neglerod, som er noget af det mest følsomme i kroppen. Man kan kun forebygge kloskader ved at holde kløerne korte, så de ikke har tendens til at hænge i underlaget og så undgå ikke-hunde-venlige trapper!
 

Hvis der er sket skade på hundepoten er det altid en meget blodig affære også selvom det ikke er en alvorlig skade. Hvis man vil yde førstehjælp i hjemmet, gælder det om, at standse blødningen. Ideelt set lægger man en god sugende bandage. Hvis det ikke kan lade sig gøre kan man forsøge at køle poten ned med koldt vand eller omslag. Af hensyn til bilen man skal transportere hunden til dyrlæge i (og dyrlægens venteværelse) er det en god idé, som et minimum, at tape en plasticpose omkring den blødende pote.
 

Mette Rønn-Landbo 
Dyrlæge