Vurdering af smerter hos hund

Gid vi mennesker kunne spørge vore kæledyr om og de har smerter og hvor de har smerter henne

Dyrlæger og veterinærsygeplejersker står hver dag med dyr, der har smerter eller andre former for ubehag, som vi er forpligtiget til at håndtere. Dyrene er imidlertid, fra naturens hånd, indrettet til at skjule svaghedstegn for deres omgivelser. Det er derfor udfordrende for vi mennesker omkring dyrene at erkende om de har smerter, hvor de stammer fra og om den behandling vi sætter i værk er tilstrækkelig.

Der findes mange gamle myter om dyrenes smerter. Da jeg startede på Aalborg Dyrehospital for 25 år siden, var det ikke rutine, at dyrene fik smertebehandling efter operationer. Man vidste ikke, at dyrene har samme nervesystem som vi mennesker og derfor føler smerter efter operative indgreb uanset størrelse af indgreb.
På samme tid opdagede man på neonatal-afdelingerne på sygehusene, at de små for tidligt fødte børn trivedes bedre, hvis de fik smertebehandling i forbindelse med forskellige smertevoldende indgreb. Man havde tidligere ment, at de små børns nervesystem ikke var tilstrækkeligt modent til at føle smerte!

I dag får alle operationspatienter smertebehandling i forbindelse med og i tiden efter indgrebene. Man ved i dag, at både dyr og mennesker heler bedst efter operation, hvis de er tilstrækkeligt smertedækket. Dette gælder også dyr, der skal holde sig i ro efter for eksempel en knogle-operation.
De bliver rastløse og bider evt. i deres operationssår, hvis de ikke er smertedækkede. Dette er især tydeligt hos kaniner, der skal have høje doser af smertestillende medicin efter operation for at hele og lade deres operationssår i fred.

Dyrenes kroniske smerter, der har udviklet sig over længere tid er især svære for os mennesker at erkende. Ofte er der tale om ældre dyr, der for eksempel har smerter fra led eller tænder. Ejer kan fejlagtigt tolke dyrets ændrede adfærd som tegn på aldring.
Hunde viser smerter fra bevægeapparatet ved at halte, være stiv efter hvile, ikke være så villig til at gå de vante ture eller puste mere ved motion. En glad hund, som for eksempel en labrador, vil fortsat logre og tilsyneladende være glad, når ejer finder snoren frem. Det er reflektorisk adfærd, der ikke skal misforstås som at alt er godt. Derimod skal man betragte hundens adfærd, når den er overladt til sig selv uden stimuli. Hvis den sover mere, er længere tid om at rejse sig, går bag ejer på turen i stedet for foran som tidligere, så bør man mistænke smerter.

Kattene med kroniske smerter er tilsvarende svære at lure. De bliver tilsvarende mere passive og immobile. De sover tilsyneladende mere, bliver evt. pirrelige og får svært ved at holde deres pels i orden.

Tandsmerter er særligt svære at erkende hos dyrene. Det er flere gange dagligt, at vi på Aalborg Dyrehospital ser dyr, der har smertevoldende processer i tænderne, som ejer ikke har opdaget. Ud over de synlige forandringer i tænder og tandkød oplever vi, at dyrene vægrer sig imod at lade sig undersøge. Ejer har derfor opgivet at få lov at kigge i munden på dyret og slet ikke haft mulighed for at børste tænderne.
Derimod har nogle ejere registreret, at hunden lugter grimt fra munden. Både hunde og katte spiser selvom de har meget dårlige tænder, de vælger enten at sluge deres foder eller tygge med præcist de tænder, der gør mindst ondt at bruge.
Det er sjældent, at alvorlig tandsygdom forårsager vægttab hos hund og kat. Derimod taber en kanin sig gradvist, når den har dårlige tænder. Ugentlig vejning er en god måde at overvåge kaniners trivsel generelt

Det kan være udfordrende for os dyrlæger og veterinærsygeplejersker, at formidle til ejere af dyrene, at deres højtelskede familiemedlem har smerter og måske har haft det gennem længere tid. De fleste bliver kede af det og er lydhøre for, at der skal gøres noget for at hjælpe deres dyr. Der er dog også ejere, der går lidt i forsvar og hurtigt føler sig kritiseret. Ligeledes kan det være svært for mig som dyrlæge at lægge skjul på, at jeg står med en stor klump i maven over dyrets situation og bare så gerne vil hjælpe det. Det er gudskelov sjældent, at vi ikke får lov at gøre et eller andet, der kan bedre dyrets tilstand.

Det kan være en god idé at iværksætte medicinsk smertebehandling hjemme hos ejer i en periode for at synliggøre, at der sker en forandring med dyret så ejer kan erkende, at der er et reelt problem og mulighed for at afhjælpe dette.

Også vi dyrlæger og veterinærsygeplejersker bliver ofte glædeligt overraskede over, hvor stor effekt det har på et dyr, når vi for eksempel har opereret smertevoldende tænder ud. Dyrene bliver mere aktive, sociale og kommer generelt i bedre trivsel.

Der findes en hel vifte af smertestillende medicin, som vi kan bruge til dyr. Det drejer sig om såkaldte non-steroider (NSAID) som ofte omtales som ”gigtmedicin”, desuden morfika og neuropatiske lægemidler, der modererer smerteopfattelsen hos både dyr og mennesker. Det er alt sammen receptpligtig medicin, der kræver kendskab til dyrene, inden vi må ordinere det.

Hvis smerten skyldes inflammatoriske processer i bevægeapparatet, har vi, på Aalborg Dyrhospital, mange års god erfaring med at lægge guld i eller omkring de smertevoldende led, hvilket giver en langvarig smertedækning.

Vore dyr bliver ældre og ældre og når derfor at udvikle flere smertevoldende sygdomme, som vi skal håndtere. Det årlige sundhedseftersyn er en oplagt mulighed for at opdage disse ting, men er man i tvivl bør man generelt søge råd og lade sit dyr undersøge.

Livet må gerne være langt men ikke gøre ondt på de dyr, vi har ansvaret for.

Mette Rønn-Landbo
Dyrlæge, GPCert(FelP)