Zoonoser - sygdomme der kan overføres til mennersker
Zoonoser er sygdomme der kan smitte fra dyr til mennesker
I disse Corona virus dage, synes jeg at det er relevant at snakke om smitsomme sygdomme. Faktisk en helt speciel gruppe af smitsomme sygdomme, som coronavirus på nuværende tidspunkt dog ikke er bevist at være en del af, nemlig zoonoserne.
Zoonoser er infektionssygdomme, som kan smitte fra dyr til mennesker. Der kan blandt andet være tale om virus, bakterier, parasitter og svampe og er meget afhængig af hvor i verden man befinder sig, da enten infektionssygdommen eller eksempelvis en mellevært (fx sandfluen) er afhængig af et bestemt miljø.
I takt med at vi er begyndt at rejse så meget som vi gør, og at vores kæledyr kommer mere og mere med på ferie, så er vi begyndt at se sygdomme, inklusiv flere zoonoser, som vi ikke tidligere oplevede i Danmark.
Jeg vil i denne artikel gennemgå nogle af de mest almindelige zoonoser, og give et overblik over hvordan man bedst muligt beskytter sig selv.
Leptospirose:
Leptospira er en bakterie, som det tidligere var kloarkarbejdere, der blev udsat for, da bakterien udskilles via urinen og ender i kloaksystemet. Desuden er mus og rotter mellemværter, og udskiller også bakterien via urinen. Sygdommen er meget smitsom og bakterien optages via sår i huden samt via slimhinder, blandt andet mundslimhinden. Dette betyder at bakterien for eksempel kan smitte via vandpytter hvor der er andre hunde, som har tisset i.
En infektion med leptospirose kan være potentielt dødelig for både mennesker og dyr, da den kan forårsage akut nyresvigt samt give leverpåvirkning. Forebyggelse af smitte er derfor rigtig vigtigt og kan gøres ved at vaccinere hunde.
Ringorm:
Trods navnet er ringorm ikke en orm, men en svampeinfektion. Vi mennesker smittes specielt ved tæt kontakt til køer og katte. Sygdommen viser sig ved et rundt område på huden med rødme, skæl, små bumser og evt. kløe. Hudinfektionen er normalt ukompliceret at behandle hos os mennesker. Hos hunden og katten er behandlingen dog langvarig, ofte strækkende sig over flere uger.
Giardia:
Giardia er en lille encellet organisme, som vi oplever ved både hunde og katte samt ved mennesker. Symptomerne på sygdom er mild til alvorlig diarre, som dog typisk er værst ved unge individer. Giardia kan potentielt smitte fra dyr til mennesker, men typisk er det dog forskellige undertyper af giardia, der inficerer henholdsvis hund, kat og mennesker. Da giardia er yderst smitsomt, er det dog vigtigt med god håndhygiejne, hvis ens hund eller kat er smittet.
Toxoplasmose:
Toxoplasma er ligesom giardia en lille encellet organisme. Blandt andet katte og kaniner er slutvært for toxoplasma og udskiller små ægceller i sin afføring, og disse kan smitte til mennesker. Toxoplasma er typisk ikke farlig for voksne mennesker, men gravide kvinder skal være forsigtige, da smitte kan give fosterskade. Som gravid kan man få målt om man i sit blod har antistoffer mod toxoplasma (altså har mødt infektionen før). Har man antistoffer, kan man ikke blive smittet igen. Har man derimod ikke antistoffer i sit blod, er det vigtigt at den gravide kvinde ikke står for tømning af kattebakke eller rengøring af kaninbur samt sørger for god håndhygiejne ved håndtering af kat og kanin.
Orm:
Mennesker kan blive smittet med spol- og bændelorm. Vi er dog ikke naturlig vært for disse orm, hvilket betyder at ormene kan indlede deres vandrig i vores væv, men hurtigt vil indkapsle sig uden sygdomsmæssig betydning for os. På verdensplan ser man hvert år enkelte mennesker, hvor disse orm indkapsler sig i øjet på et menneske med synsproblem til følge.
Hundegalskab:
Hundegalskab, eller rabies som sygdommen også kaldes, er en zoonose, som i mange tilfælde ender fatalt for mennesker. Heldigvis er denne sygdom nærmest udryddet herhjemme. I U-lande er hundegalskab et stort problem og er skyld i adskillige dødsfald på verdensplan. Det er muligt at vaccinere både dyr og mennesker mod rabies og skal din hund eller kat med ud at rejse, er en rabiesvaccination et krav.
Leishmania:
Leishmania er en parasit, som spredes via sandfluen. Sandfluen findes ikke herhjemme, men i blandt andet i Sydeuropa, Asien og Nordafrika. Skal hunden derfor med til sydeuropa i sommerferien, er det vigtig at påbegynde forbyggende behandling mod sandfluen allerede inden man tager hjemmefra.
Sygdommen viser sig oftest, både ved hund og ved mennesker, først som hudløsioner, men senere i sydsomsforløbet, kan der opleves muskel- og ledsmerter, afmagring, kronisk nyresvigt og blodmangel.
Da sygdommen ikke kan kureres, men blot kontrolleres, er forebyggelse essentiel.
Stivkrampe:
Stivkrampebakterien findes mange steder, blandt andet i jorden. Vi kan således blive smittet ved havearbejde, hvor bakterien kommer ind i vores krop via små rifter i huden. Ellers kan stivkrampe smitte ved bid fra f.eks. hund og kat. Sygdommen kan være dødelig. Vi er dog alle vaccineret mod stivkrampe. Bliver man bidt og det er over 10 år siden sidste stivkrampevaccination, da er det klogt, at få den fornyet.
Dyrlæge
Mia Huus