Zoonoser - sygdomme der kan overføres til mennersker

Spørgsmål: Kære Dyrlæge Min mand og jer er blevet velsignet med to dejlige børnebørn. 2 små piger på 2 og 5 år. Vores søn og svigerdatter har for nu et år siden anskaffet sig en schæferhund. Den er nu meget sød og ser ikke ud til at gøre de små børn noget. Jeg er dog bekymret over, at den får lov at slikke pigerne i hovedet. Jeg finder det uhygiejnisk. Hunden ligger også ind imellem i den store piges seng. Vores søn siger det ikke gør noget og ikke er farligt. Så jeg vil nu spørge dyrlægen, om det kan passe. Kan hunden slet ikke smitte mine børnebørn, når den slikker dem i hovedet?

Svar: 

Umiddelbart mener jeg, at du kan tage det helt roligt. Trods det, at vi mennesker har et fysisk meget tæt forhold til vores kæledyr, er det er uhyre sjældent, at mennesker bliver smittet med sygdomme stammende fra hunde (og katte). 
Når det er sagt, vil jeg til dels give dig ret. Det er ikke særligt hygiejnisk, at hunden slikker børnene i hovedet. Det kan dog i dagligdagen være svært at undgå. 

Det, at hunden slikker os i ansigtet, er en naturligt måde for hunden at kommunikere med os på. Den fortæller, at vi er gode venner og, at den er os hengiven. Samtidig har de små børn en højde, der gør, at det er muligt for hunden at nå barnets ansigt. 

Vi har alle, både dyr og mennesker en naturlig blanding af bakterier på vores hud og slimhinder. Disse bakterier vil under normale omstændigheder være en del af vores forsvar mod andre uvelkomne bakterier. Sammen med vores immunsystem dannes et godt forsvar mod indtrængende organismer. Har man sår og rifter eller har man af en eller anden årsag et nedsat immunforsvar, ja så kan det faktisk være farligt, at hunden slikker på os. 

Undersøgelser foretaget på Københavns Universitet viser, at op til hver 4. raske hund er inficeret med bakterier, der er modstandsdygtige overfor almindelig antibiotika. For mennesker med et sundt immunforsvar vil det ikke udgøre nogen fare. Således er der ingen grund til hysteri, men er man syg eller i behandling med medicin, der hæmmer immunforsvaret, da bør man være mere forsigtig og søge at undgå, at hunden slikker på en. Af immunhæmmende medicin kan f.eks. nævnes kemoterapi. 

Som sagt synes jeg ikke, du skal være særligt bekymret. Jeg synes dog alligevel din søn og svigerdatter skulle forsøge at træne hunden således, at denne glade hilseadfærd, som hunden udviser overfor dine børnebørn, måske kan guides i en anden retning. Jeg skal dog indrømme, at det kan være meget svært helt at undgå denne tætte kontakt dyr og børn i mellem. Jeg har selv flere gange grebet mine egne døtre i at dele deres is med vores Cairn Terrier Oskar. 

Udover de almindelige forekomne bakterier vi kan finde på hunden og som i meget sjældne tilfælde kan udgøre en fare for os mennesker, så findes der flere infektionssygdomme, som reelt kan overføres mellem dyr og mennesker. En zoonose kaldes det, når sådan en overførsel af sygdom kan finde sted. Nogle af disse kan være meget farlige. Igen er det meget sjældent, at vi I Danmark ser tilfælde at sådanne, som rammer mennesker fatalt. Nedenunder har jeg kort beskrevet nogle af de sygdomme, som kan overføres fra hunde til mennesker.  

Hundegalskab:
Hundegalskab er en sådan zoonose, som i mange tilfælde ender fatalt for mennesker. Heldigvis er denne sygdom nærmest udryddet herhjemme. I U-lande er hundegalskab eller Rabies som sygdommen også kaldes et stort problem og er skyld i adskillige dødsfald på verdensplan. Det er muligt at vaccinere både dyr og mennesker mod Rabies 

Leishmania:
Leishmania har jeg tidligere skrevet om. Dette er en sygdom, som vores hunde kan tilegne sig, hvis de opholder sig i de varmere lande, så som Sydeuropa. Sygdomme overføres med sandfluen og det er ofte også via sandfluen, at vi mennesker bliver smittet. I meget sjældne tilfælde er det dog påvist, at overførsel kan ske ved direkte kontakt med sår og væske fra disse. 

Leptospirose:
I tidligere tider var leptospirose noget som specielt kloarkarbejdere kunne få, idet leptospirabakterien udskilles via urinen og dermed endte i kloarkvandet. Hunde i Danmark kan inficeres med Leptospirose, hvis de opholder sig i områder med sumpe, dampbrug og ferskvand i øvrigt. Under vores forhold er det specielt jagthunde, der er i risikozone og disse hunden anbefaler vi at blive vaccineret mod Leptospirose. Ved infektion kan hunden få akut nyresvigt og påvirket leverfunktion og kan ende dødeligt.  '
Selv om risikoen for smitte til mennesker er meget lille, ja så tager vi det altid meget alvorligt, når en sådan inficeret hund indlægges på Aalborg Dyrehospital. Således vil hunden blive håndteret med handsker og mundbind. Nyere undersøgelser viser, at leptospira er meget mere almindeligt forekommende i Danmark end vi hidtil har troet. Dette, sat i forhold til de sjældne tilfælde af leptospirose hos mennesker, vidner om, at risikoen er lille for os mennesker her i Danmark. 

Stivkrampe:
Stivkrampebakterien findes mange steder. Bla. i jorden. Vi kan således blive smittet ved havearbejde, hvor bakterien kommer ind i vores krop via små rifter i huden. Ellers kan stivkrampe smitte ved bid fra f.eks. hund og kat. Sygdommen kan være dødelig. Vi er dog alle vaccineret mod stivkrampe. Bliver man bidt og det er over 10 år siden sidste stivkrampevaccination, da er det klogt, at få den fornyet. 

Ringorm:
Trods navnet er ringorm ikke en orm, men en svampeinfektion. Vi mennesker smittes specielt ved tæt kontakt til køer og katte. Sygdommen viser sig ved et rundt område på huden med rødme, skæl, små bumser og evt. kløe. Hudinfektionen er normalt ukompliceret at behandle hos os mennesker. Hos hunden og katten er behandlingen dog langvarig, ofte strækkende sig over 5-10 uger. 

Orm:
Mennesker kan blive smittet med spol- og bændelorm. Vi er dog ikke naturlig vært for disse orm, hvilket betyder at ormene kan indlede deres vandrig i vores væv, men hurtigt vil indkapsle sig uden sygdomsmæssig betydning for os. På verdensplan ser man hvert år enkelte mennesker, hvor disse orm indkapsler sig i øjet på et menneske med synsproblem til følge. 

Giardia og Toxoplasmose:
Giardia og Toxoplasmose er små encellede organismer som kan overføres fra hund/kat til menneske. Giardia kan give hunden og katten diarre. I mange tilfælde vil dyrene dog ikke vise tegn på sygdom. Risikoen for Toxoplasmose er størst for immunsupprimerede mennesker, som for eksempel AIDS patienter. Toxoplama udskilles via afføring fra specielt katte. Sygdomme er farlig for ufødte børn. Således bør gravide kvinder ikke skifte eller rengøre kattebakken. Mange af os har antistoffer mod Toxoplasmose, da vi som børn har været i kontakt med organismen uden at blive syge af det. Der findes således en lang række sygdomme som kan overføres fra hund til menneske.
 
I betragtning af, hvor sjældent vi mennesker bliver smittet med farlige sygdomme af vores hund eller kat, også selv om vi har tæt kontakt med disse dyr, da synes jeg, vi skal glæde os over de mange dejlige stunder og oplevelser vi kan have med vores dyr. Ja- der er en lille risiko, men det er der ved så meget. Den årlige skiferie er nok mere farlig.  Så med almindelig fornuftig omgang med vores dyr, da kan vi vist godt tillade en hund i sengen en gang i mellem.  Og det er Oskar meget taknemlig for!. 

Dyrlæge
Berit Aakjær Sørensen