Den ældre kat
De aldrende kæledyr er ofte de mest værdifulde.
Vore kæledyr bliver ældre og ældre, formodentlig fordi vi fodre dem bedre og tager os af deres sygdomme, når de opstår uden skelen til fødselsdatoen.
De ældste kæledyr med de mest komplicerede sygdomme får ofte de største følelser frem i os mennesker.
Det er i dag helt almindeligt, at en kat bliver over 15 år. Først da betegnes den som værende gammel. Med alderen følger tendensen til aldersbetingede sygdomme som gigt, nyresygdomme eller andre medicinske udfordringer som kan behandles og derved give katten et længere liv med en god livskvalitet.
Det samme gælder hundene, der, afhængig af størrelse og race, også kan blive mere end 12-15 år, hvis de får den rette kost og pleje og i øvrigt ikke er arveligt belastede af tendens til sygdomme.
De fleste raske kæledyr kan i dag forsikres uanset alder, hvilket gør, at heller ikke de økonomiske aspekter i at skulle oftere til dyrlægen er nogen hindring.
De gamle dyr og deres ejere er ofte meget tæt forbundne. Dyrene er er meget væsentlige i familien, fordi de har været medlemmer af ”flokken” så længe. Ofte er dyrene ældre end familiens børn og har derfor altid været der for familiens yngste. Dyrene har måske været der for ejer igennem svære perioder og har alt i alt været vidne til en væsentlig del af ejers liv.
Vi dyrlæger kommer ekstra tæt på disse patienter, der ofte kræver lidt ekstra af os. Dette fordi deres sygdomme er komplekse og ofte flere på en gang, så der er behandlingsmuligheder, der skal opvejes mod hinanden. Man har som dyrlæge god kontakt til alle patienter, men der er nogle af kæledyrene, der rammer og rører os mere end andre. Dette gælder især de gamle dyr, der er så rørende i deres måde at respondere på. De er oftest erfarne, og selvom dyr ikke filosoferer, så udstråler de, at de godt ved, hvad det er vi ”har gang i”.
Vi har et givende samarbejde med de meget dedikerede ejere, der gør et stort stykke arbejde for at optimere pleje og behandling af den gamle patient. Den gigtsvage hund for rampe at gå på, når den skal op i bilen, sofaen eller sengen. Vandskålen bliver hævet, så katten ikke skal bøje sine albuer så meget for at nå ned til skålen og der bliver sat ekstra stol hen under vinduet, så man kan lave en mellemlanding på vej op i ynglings-vindueskarmen.
Den vigtige diætkost, der er en del af behandlingen, bliver serveret på den mest appetitvækkende måde. Vi har en hundeejer, der har designet en ispind med blød diætkost omkring, så hunden kan spise ”ispind” sammen med resten af familien uden at gå på kompromis med den strenge diæt, der skal forhindre blærestenene i at dukke op igen.
Vi har katteejere, der selv kan give katten væskebehandling eller sondemad hjemme og derved skåne katten for nogle af besøgene på dyrehospitalet.
Så længe disse dyr udstråler livskvalitet og viljen til at være her, så vil vi mennesker omkring dem gøre, hvad vi kan for at bevare dem. Det er altid svært at sige farvel til patienter, som vi har kæmpet for, men der kommer en dag, hvor vi alle ved, at nu er det tid at sige farvel. Kæledyrene må gerne være her selvom de har skavanker, men de skal have det godt, imens de er her.
Dyrlæge, GPCert(FelP).
Mette Rønn-Landbo.