Gisp - min kat skal bedøves
Læs her, hvordan en narkose foregår og hvilke forholdsregler vi tager før, under og efter narkosen.
Det sker fra tid til anden, at vores kære kæledyr skal bedøves. Det kan der være flere årsager til herunder; neutralisation, tandbehandling, røntgenundersøgelse, fjernelse af tumores, skadet ben og mange andre.
Det er et stort ansvar at have et dyr i bedøvelse og kræver dyrt udstyr, uddannet personale og dybdegående viden omkring medicin og dens bivirkninger.
Groft taget er der to typer af bedøvelse.
Den ene er hvad man kalder en sedation, hvor dyret stadig er vågen, men ligger stille. Denne type er rigtig god til eksempelvis undersøgelse af en flækket klo eller til at tage nogle røntgenbilleder, hvor dyret skal ligge i nogle uvante positioner. Her kan man, så snart proceduren er færdig, give en antidot (modgift), som gør at dyret vågner hurtigt, og er klar til at komme hjem kort efter. Ved en sedation kan man klare små procedurer, men så snart man skal gøre noget, der er mere smertevoldende eller foretage en operation, er der selvsagt behov for, at dyret ikke er vågen.
Den anden type af bedøvelse er en fuld narkose eller hvad man kalder en anæstesi. Anæstesi betyder ”uden fornemmelse”, hvilket vil sige at patienten er helt uden opfattelse af hvad der sker. Ved denne type kan man lave store indgreb og være sikker på at patienten ikke er vågen.
Hvordan foregår en fuld narkose så?
På Aalborg Dyrehospital anbefaler vi altid en blod- og urinprøve inden en narkose for at kunne analysere de røde blodlegmer, fordeling af hvide blodlegmer, nyrenes- og leverens status. Dette gør, at vi kan sikre, at dyret er velhydreret, at det kan transportere ilt rundt i kroppen, ikke har en infektion og at lever og nyrer kan omsætte den medicin vi tildeler. Ud over en blod- og urinprøve laver vi altid en forundersøgelse af dyret og for at sikre os, at blandt andet hjerte og lunger lyder som de skal.
Når prøverne og undersøgelsen er tilfredsstillende tildeles en præmedicinering. Det er en kombination af flere typer medicin, der er smertestillende, afslappende og reducerer behov for efterfølgende narkosemiddel.
Hvis ikke dyret allerede har et venekateter bliver dette anlagt. Her får dyret et narkosemiddel ind i blodåren og falder hurtigt i søvn. For at sikre at vi kan hjælpe dyret med at trække vejret får de enten en tubus (blødt rør i halsen) eller en laryngealmaske (maske der sidder ned over strubehovedet). Det er via denne, at dyret bliver koblet på et narkoseanlæg, hvor de bliver tildelt narkosegas og medicinsk ilt. Endvidere forhindrer det eventuel opkast i at ende i lungerne.
Under narkose bliver dyret overvåget med puls, iltmætning, blodtryk, elektrokardiogram, vejrtræninger, CO2 og andet. En veterinærsygeplejerske holder øje med dette hele narkosen igennem og justerer i samråd med dyrlægen på smertestillende, væskebehandling og narkosemidler så dyret ligger så optimalt som muligt.
Når indgrebet er færdigt slukkes der for tildelingen af narkosemiddel/gas og dyret vågner stille og roligt op. I perioden efter narkose vil dyret blive intensivt overvåget, for at sikre at de vågner ordentligt og eventuelle smerter kan behandles.
Som regel er dyret klar til at komme hjem nogle timer efter opvågning. Nogle kommer sig meget hurtigt over narkosen, hvor andre kan være lidt sløve resten af dagen.
En narkose er aldrig en rutineopgave og hvert dyr har individuelle behov for smertestillende og narkosemiddel. Sørg derfor altid for at have tillid til den dyrlæge, som skal have dit dyr i narkose og spørg ind til hvordan narkosen foregår.
Johannes Fogh
Dyrlæge