Dyrlægeskræk hos katte

Få råd og vejledning til at gøre køreturen og besøget hos dyrlægen til en bedre oplevelse.

Katte kommer sjældnere til dyrlæge end hunde.

Over hele verden ser man samme tendens, nemlig, at katteejere ikke tager deres katte til dyrlæge lige så ofte, som hundeejere tager deres hunde. Dette skyldes ikke, at katteejere holder mindre af deres katte, eller at de ikke er opmærksomme på deres kattes helbred. Katte bliver generelt ældre end hunde og når derfor ofte at udvikle flere sygdomme i deres lange liv. Samtidig er katte verdensmestre i at skjule tegn på sygdomme for deres ejere. Dette betyder, at det er meget vigtigt, at katten kommer til det årlige sundhedseftersyn hos dyrlægen, så eventuelle sygdomme kan opdages i tide. Det ved de fleste katteejere, men mange har svært ved at gennemføre det forebyggende besøg. Derimod tager katteejere gerne til dyrlæge, når katten udviser symptomer på sygdom. Da er mange sygdomme imidlertid fremskredne og mulighederne for et godt behandlingsresultat er desværre ofte forringet.

 

Der er lavet flere store undersøgelse af, hvorfor katte kommer sjældnere til dyrlægen. Det skyldes primært, at mange katteejere er påvirket af, at katten bliver stresset før besøget hos dyrlægen, under transporten samt hos dyrlægen. Katteejere fortæller, at de også selv bliver stressede bare ved tanken om, at de skal af sted til dyrlægen med katten.  Dette gør, at katteejere bevidst eller ubevidst undlader at tage af sted, selvom de godt ved, at de burde.

 

Det har jeg selv stor forståelse for. Jeg har selv haft katte, der gjorde de 20 minutters kørsel ind til dyrehospitalet til en temmelig anstrengende oplevelse, hvor de mjavede hjerteskærende og fik mig til at føle mig som den dårligste katteejer overhovedet! Pyh!

 

Katte trives bedst i vante omgivelser og med faste rutiner. De har desuden stort behov for at føle, at de har kontrol over situationen. Alt dette bliver udfordret i forbindelse med et besøg hos dyrlægen.  Katteejere, veterinærsygeplejersker og dyrlæger kan imidlertid sammen forsøge at tage nogle forholdsregler, så besøget alt i alt bliver så minimalt stressende som muligt.

 

Disse tiltag starter hjemme hos katten, hvor katteejeren anbefales at anskaffe sig en transportkasse af en passende størrelse til katten. Det bør være af den type, hvor toppen kan tages af og gerne med mulighed for at kunne fastgøres i bilen.

 

Inden katten sættes I bilen skal den vænnes til at opholde sig I transportkassen. Det kan tage fra nogle dage op til flere uger, at få katten til at vænne sig til at sidde I transportkassen. Denne sættes frem I hjemmet, gerne I nærheden af, hvor katten helst opholder sig. Evt. skal ”toppen” af kassen tages af i den første tid for at invitere katten hen til transportkassen.

Det er vigtigt, at katten forbinder transportkassen med noget rart. Man kan derfor lægge det foretrukne tæppe derind, man kan fodre med godbidder I kassen og generelt opmuntre katten til at tage ophold uden at der i øvrigt skal ske noget ubehageligt. Transportkassen skal gerne være foret med sugende underlag, så katten ikke bliver våd, hvis der skulle ske ”uheld” på vejen til dyrlægen.

På Aalborg Dyrehospital oplever vi desværre ofte, at katten har tisset under transporten og er der noget katten kan blive stresset over, så er det at blive våd og ildelugtende. Hvis der er sket uheld med urin eller afføring i transportkassen skal det rengøres ved ankomst til dyrehospitalet, bed endelig om hjælp.

 

ADAC (AllgemeinerDeutscher Automobil-Club) har lavet en “crash-test”, der viser, at pladsen, på gulvet,  imellem forreste passagersæde og bagsædet er det sikreste sted I bilen for kat I transportkasse. Mange vælger at bruge bilens sikkerhedssele til at fiksere transportkassen, men ved uheld beskytter det, ifølge testen fra ADAC, ikke katten optimalt. At køre med løs kat i bilen er meget farligt både for kat og mennesker i bilen.

 

For katten er det vigtigt, at transportkassen står stabilt, så katten ikke skal kæmpe for at holde balancen, eller at transportkassen ligefrem kan vælte under transporten. Generelt bør man også være forsigtig, når man bærer rundt på transportkassen, så katten oplever så lidt uro som muligt

 

Når man ankommer til dyrehospitalet er det vigtigt, at man finder en så rolig placering til katten som muligt. Katte har, som nævnt, brug for at føle, at de har kontrol over situationen. Derfor placeres transportkassen helst ikke på gulvet, men gerne lidt oppe i højden på en stol, bænk eller lignende og med afstand til andre dyr, især hunde. Det er de færreste dyrehospitaler og klinikker, der har mulighed for at adskille hunde og katte 100 %. Derimod kan man beskytte kattene i separat afdeling i venteværelset så kattene på alle tidspunkter beskyttes mod kontakt med hundene. Nogle katte beroliges af, at transportkassen tildækkes med håndklæde hjemmefra. Ligesom kattens sindstilstand påvirker ejeren, så bliver katten også påvirket, hvis den kan mærke, at ejer er urolig. Alle omkring katten bør forsøge at bevare roen og dermed gøre katten mere tryg.

 

Apropos dufte, så har kattene en meget veludviklet lugtesans. For at katten føler sig tryg og godt tilpas afmærker den sit territorium (hjemmet og de nærmeste omgivelser) med feromoner, der er signalstoffer. Feromoner afsættes fra hudområder i kattens ansigt, trædepuder samt hale og halerod. Det er ofte derfor, at katten gerne gnider sig op ad vægge, møbler og menneskeben. Det er ikke altid, fordi den er sulten. Disse feromoner virker både beroligende på katten selv og fortæller samtidig andre katte, at her har denne bestemte kat sit territorium. Kopier af disse feromoner kan købes i syntetisk form (Feliway) som spray eller som diffusor til stikkontakten.
På Aalborg Dyrehospital bruger vi Feliway i forsøg på, at få kattene til at føle sig bedre tilpas hos os. Det kan også være en fordel at katteejer sprayer transportkasse og bil inden turen går til Dyrehospitalet, ligesom veterinærsygeplejersken i receptionen kan hænge et lille ”Wunderbaum” med Feliway på transportkassen, når katten ankommer.

 

Katten bliver stresset af fremmede lugte og selvom vi søger at holde dyrehospitalet rent og pænt, så må det være overvældende for katten at ankomme til et dyrehospital, hvor der dels kommer fremmede katte og endda også hunde og mennesker, som den slet ikke er bekendt med. Det er derfor vigtigt, at katten får lov at forblive i sit eget miljø så længe som muligt og her fungerer transportkassen netop som et sikkert sted med kattens egne kendte dufte. Det er en rigtig god idé, at man har et håndklæde hos katten i transportkassen. Dette håndklæde kan dyrlægen evt. bruge til at svøbe katten i, hvis det bliver nødvendigt at holde katten i forbindelse med undersøgelsen. Katten bliver derved holdt, i noget med kendte dufte derhjemmefra. Generelt søger vi dyrlæger at håndtere katten med så lidt tvang som muligt, da det aldrig er rart for katten at miste kontrollen.

 

Når katten kommer hjem fra besøg hos dyrlægen skal man ligeledes tage hensyn til kattens lugtesans. Især hvis man har andre katte i hjemmet. Den kat, der har været hos dyrlægen lugter nu lidt anderledes og skal lige have hjemmets egne dufte på sig, før den helt hører til igen. Det kan være en god idé at give den hjemvendte kat tid alene (med adgang til mad, vand og bakke), inden de andre katte konfronteres med den. 

 

Vi mennesker tror ofte, at katten ”bærer nag”, når den har været til dyrlægen, men det kan katten ikke. Den holder sig for sig selv, indtil, den har indstillet sig på hjemmemiljøet igen.

 

Hvis man er i tvivl om, hvordan man skal forholde sig som katteejer, før man skal til dyrlæge, så er man altid meget velkommen til at søge råd og vejledning hos sin dyrlæge eller veterinærsygeplejerske.

 

Mette Rønn-Landbo

(mette@aalborgdyrehospital.dk)

(dyrlæge).