Fødsel og kejsersnit hos kat

Hvordan foregår en typisk kattefødsel og et evt. kejsersnit?

 Svar: 

Katte er rigtig gode til at føde, der er sjældent problemer. Oftest forløber fødslen som beskrevet senere. Men i sjældne tilfælde kan der opstå problemer, før, under eller efter fødslen. Disse problemer beskrives også her.  

Anatomi:
Hunkattens livmoder ligner et langt Y. De to grene er forbundet med hver sin æggestok  og i bunden samles de til livmoderbasis og livmoderhalsen. Livmoderhalsen er en normalt lukket kanal, som kun åbnes i brunstperioden og i forbindelse med fødslen. Fostrene ligger på rad og række i separate moderkager og fostersække. Så lang tid moderkagen har kontakt med indersiden af hunkattens livmoder, holdes fostret i live.Normalt løsnes moderkagebindingen til den enkelte killing, når hunkatten er klar til at føde lige præcis denne killing. 

Hunkat i fødsel:

1-2 dage før fødslen starter, ser man ofte at rektal temperaturen falder til under 37,5 0C (den stiger igen i uddrivningsperioden, se senere) og mælk kan presses ud af mælkekirtlerne. Hunkatten bygger ”rede” eller finder et godt skjulested, hvor hun kan føde i fred og ro. Fysiologisk undergår kroppen nogle forandringer, for at skabe plads til fostret, i det man kalder fødselskanalen, dvs. bækken, livmoder og vagina. Fostrene vender sig fra rygleje til bugleje og strækkes ud, så de lettere præsenteres i fødselskanalen.

Ligamenter og sener i bækkenet, der hvor bækkenknoglerne er ”limet” sammen, er normalt meget stive og musklerne er faste. Men stimuleret af  fødsels hormoner, bliver de bløde og mere slappe, så bækken-kanalen er mere fleksibel. Dette fænomen kalder man opblødning/opblokning. 
Det varer fra nogle timer helt op til 1 dg.
Mange hunkatte virker urolige eller utilpasse i opblokningsperioden. Man skal ikke fremskynde denne proces, men kun vente på at katten selv er klar. Hvis hunkatten søger ro og fred i sit skjulested, skal hun lades uforstyrret i opblokningsperioden.

Livmoderhalsen som normalt er lukket, åbnes og skedevæggen afslappes. Dyrlægen omtaler det som ”fødselskanalen er så og så mange cm udvidet”. Disse processer er vigtige og tager tid, men det er måske den sværeste periode for ejeren: For hvornår er fødslen gået i gang, og hvornår skal man forvente, at alle fostrene er født?

Hormonet oxytocin, som frigives fra en kirtel(hypofysen) i kattens hjerne, hjælper katten over i den næste periode: uddrivningsperioden. Livmoderen trækker sig sammen i rytmiske og kraftige veer (man kan se bevægelserne udefra bugvæggen) og skubber fostrene frem i fødselskanalen.

Hvert foster er omgivet af 2 fosterhinder, den yderste er meget vandholdig. Via pres fra vandsækken, der skubbes foran fostret op i fødselskanalen, udblokkes/udvides kanalen.
Oftest springer den yderste vandholdige fosterhinde, dvs. ”vandet er gået”. Væsken smører det sidste stykke af skeden/fødselskanalen, så fostret er nemmere at presse ud.Med presse-veer skubbes fostret fremad.  Det varer normalt mellem 2-30 min at presse en killing ud. 

Normalt varer det 10-60 minutter imellem fødsel af hver killing. Men hunkatten kan holde længere pause uden problemer. Det er vigtigt at bedømme hunkattens adfærd! 
Hvis hun passer killingerne og virker veltilpas og glad, er der ingen risiko ved at lade hende vente nogle timer. Man har set levedygtige killinger født helt op til 2dg efter fødslens start, omend det er meget sjældent.

Den inderste hinde ligger normalt stadig om fostret, når det fødes. Men hunkatten slikker hinden af, så killingen kan få luft, ellers må man træde til med en hjælpende hånd.
 
Navlestrengen er forbundet til moderkagen, og rives/bides over ved fødslen.
Killingernes moderkager fødes enten efter hver killing, eller evt. samlet til sidst. Hunkatten spiser moderkagerne, både fordi de er næringsrige, men også fordi de indeholder ve-stimulerende hormoner. 

Hunkattens første mælk(råmælk/colostrum) er de første døgn meget næringsrig og indeholder en masse antistoffer, som vil øge killingens modstandskraft mod infektioner. Disse antistoffer optages fra tarmslimhinden, når killingen får sin første mælk.. 
Men tarmslimhindens væg er kun ”åben” og modtagelig op til 12-48 timer. Så det er af yderste vigtighed, at få givet killingerne råmælk indenfor de første timer. Evt. kan man som avler malke noget råmælk ud fra hunkatten og give til killingerne, hvis hun ikke selv vil tage sig af dem. Råmælk kan gemmes i fryseren til et evt. senere kuld. 

Fødselsproblemer:
Fødselsproblemer kalder man dystoki. De opstår både pga. lidelser hos hunkatten, men også forhold for fostret gør sig gældende.
Et stort foster eller misdannet foster medfører at bækkenet/livmoderhalsen simpelthen ikke kan give sig nok til at fostret kan presses ud. Hvis hunkatten er drægtig med kun 1 eller 2 fostre er de ofte større end gennemsnittet. 

Få fostre: 
Fødslen stimuleres af antallet af fostre, desto færre killinger desto mindre stimulation, dette kan være årsag til at fødslen går i stå undervejs. 

Forkert lejring af fostre: 
Ca. 40 % af alle killinger fødes baglæns (sædefødsel). Det har kun betydning for hunkatten hvis fostrets ryg vender nedad, så fødselsretningen bliver forkert. Eller hvis fødselskanalen ikke er udvidet nok til at hovedet komme igennem, og fostret derved ”drukner” i fostervæsken inden det kommer helt ud. Et foster der kommer til at ligge på tværs i bunden af livmoderen, kan også skabe så store problemer, at fødslen går i stå. 

Døde fostre: 
et levende foster ligger oftest i rygleje under drægtigheden. Når fødselstidspunktet nærmer sig, vendes fostret til brystleje. Krop, hoved og ben strækkes ud for at hjælpe passagen gennem bækkenet. Et dødt foster vender sig ikke og strækkes ikke ud, og placeres derfor ofte forkert i fødselsvejen. 

Hunkattens anatomi:
For hunkattens vedkommende kan problemerne skyldes et lille bækken/brækket bækken. Derved bliver fødselsvejen for snæver til, at et normalt foster kan komme igennem. 

Akut ve svækkelse: 
Dvs. veerne er ikke kraftige nok til at presse fostre ud. Eller veerne varer ikke længe nok til at presse alle fostre ud. Dette skyldes træthed efter fødsel af mange eller store fostre. Evt. kan det skyldes decideret sygdom hos hunkatten. 
  
Hvornår skal dyrlægens tilkaldes?

Inden fødslen:
Det er en god ide at være forberedt, hvis man har en hunkat, hvor fødslen er nært forestående. Så kan man være hjemme og holde øje med, at alt går som forventet, evt. kontakte en erfaren avler for hjælp og råd.

Følgende spørgsmål vil man gerne have svar på:
  • Hvornår skal hunkatten føde?
  • Hvor mange fostre er der?         
  • Kun 1 stort foster, eller rigtig mange fostre vil nok have større risiko for at skabe problemer end 4-5 fostre af normal størrelse?
  • Har der tidligere været problemer med denne hunkat eller i hendes familie?
  • Er hun meget ung, eller meget gammel førstegangsfødende?                 
  • Har hun skadet bækken?         
  • Er det en meget fed kat?(fedt i fødselskanalen vil gøre den relativt mindre og en meget fed hunkat bruger mere energi under fødslen). I så fald kan det være en god idé at snakke med dyrlægen i god tid inden fødslen starter, så han/hun er forberedt. 

Når fødslen er gået i gang er der nogle advarselstegn man kan kigge efter, inden man tager beslutning om dyrlægen skal kontaktes:
  • Kraftige veer(så man kan se bugen trække sig sammen) i lang tid(max 40min-1 time), uden fremkomst af killing
  • Svage veer i flere timer uden at fødslen er gået videre i forløbet
  • Stor mængde blodigt eller brunt flåd under fødslen, men ingen killing. Lidt blodigt eller brunt udflåd kan dog være normalt både før og efter fødsel.
  • En killing sidder fast, man kan ikke selv trække den ud. Normalt fødes killingen indenfor kort tid (max 20-30 min), efter man kan se den titte frem fra vaginal åbningen.
  • Forlænget drægtighed (dvs. mere end 63 dg). Her kan man også holde øje med de andre fødselstegn – temperatur fald, mælk i mælkekirtlerne, uro osv.
  • Afbrudt fødsel, urolig hunkat.
  • I tilfælde hvor man på forhånd ved der er store fostre eller deform fødselsvej. Og hvor fødslen ikke kommer ordentligt i gang.
Dyrlægens undersøgelse af katten:
Hvis dyrlægens skønner at katten skal undersøges, pakkes katten varmt i kurv og tæppe. Det vil ofte være en god ide at køre til dyrlægens praksis, selvom køreturen kan være stressende for katten. I klinikken har dyrlægen sine remedier og medicin. Der er også mulighed for kejsersnit, om nødvendigt.
Ved en røntgen undersøgelse kan man påvise hvor mange killinger hunkatten bærer, og hvordan de er positioneret. 
Ved ultralydsscanning kan undersøges om killingerne stadig er i live.
Dyrlægen undersøger kattens almentilstand:Er hun frisk? Er hun normal vægtig? Ses tegn på infektion? Er der andre årsager til, at hun ikke ville kunne gennemføre fødsel? Er der veer?, kraftige eller svage?
Med en rengjort finger, palperes i fødselsvejen, om den er opblokket og åben. Evt. om der allerede kan føles et foster på vej ud i fødselskanalen.
Hvis fødselsvejen er åben og hunkatten er frisk og har veer, giver dyrlægen oxytocin som stimulerer livmoderen til at trække sig sammen og calcium (kalk), som er nødvendig for muskulaturens sammentrækninger.
Hvis fødselsvejen ikke er opblokket, hvis fostre sidder forkert eller hvis ovennævnte medicin ikke hjælper en hunkat, hvis fødselsvej er fint åben. Ja, så er det tid til kejsersnit ! 

Kejsersnit: 
Kejsersnit foregår i fuld narkose. Hunkatten bedøves, men killingerne er også påvirket af narkosen. Derfor skal proceduren foregå relativt hurtigt, når først hunkatten ligger på bordet.

Hunkatten lægges på ryggen. Midt på maven klippes pelsen og huden desinficeres. Kirurgisk åbnes bugvæggen. Dyrlægen tager fat i livmoderen, der hos højdrægtige katte oftest ligger næsten helt op ad bugvæggen.
Der laves et lille indsnit i livmodervæggen, stort nok til at et foster kan trækkes ud; men ikke større end man kan holde fostervæsken inde, da det ikke må spildes ud i bughulen. Killingerne tages ud én af gangen og en hjælper påtager sig ansvaret med at få gang i killingerne, mens dyrlægen lukker operationssåret. 
Hvis man ønsker sin kat steriliseret, kan det med fordel foretages i  samme procedure.  

Mens dyrlægen opererer færdigt, har hjælperen travlt med at give de små killinger ”modgift” mod narkosen. Under tungen dryppes et respirationsvejs stimulerende middel. 
Mundhulen suges for slim med en lille sprøjte. Evt. slynges slimen ud ved at holde killingen i et stabilt og fast greb lukket inde mellem 2 hænder, mens man bevæger hænderne i en slyngende bevægelse mod gulvet (svært at forklare - skal ses !).Killingen gnubbes med et rent håndklæde. Denne gnubben skal være så kraftig, at den virker som substitut for hunkattens voldsomme vask af killingen. De voldsomme bevægelser sætter gang i vejrtrækning og kredsløb.

Killinger skal ligge lunt, gerne 30-32 0C, indtil hunkatten er vågen og frisk nok til at overtage plejen af dem.

Sting fjernes i operationssåret efter 14 dg. Ofte forløber et kejsersnit godt; Men der er større risiko for komplikationer og for at hunkatten ikke vil pleje killingerne efter et kejsersnit: 

Komplikationer efter kejsersnit:
Stress, ubehag efter narkose eller smerter kan medføre, at hunkatten mister mælkeproduktionen. Eller at hun ikke vil tage sig af killingerne, så killingerne må flaskes op. 

Frygthormonet adrenalin hæmmer produktionen af et hormon (oxytocin), der bl.a. styrer mælkenedlægning. I første omgang gives ro og fred omkring hunkatten og tilstrækkelig med smertestillende midler til, at hun ikke har ondt (dyrlægen finder et middel, som ikke skader killingerne).  

Man kan prøve at berøre/massere mælkekirtlerne for at stimulere ”nedlægning” af mælk. Hvis hunkatten vil tillade killingerne at die, vil selve sutterefleksen også stimulere mælkenedlægning. Ellers findes der en speciel mælkeerstatning til katte,  KMR mælk. 
I nogle tilfælde ses også infektion i operationssåret, blødning fra såret, eller bughule-betændelse efter kejsersnit 

Hvis hunkatten har fået kejsersnit grundet ve-svækkelse, skal man være opmærksom på, at tendensen til dette kan være arvelig (dvs. til døtrene). En hunkat med tidligere kendt ve- svækkelse har større risiko for, at ve-svækkelsen forekommer igen ved en senere drægtighed. Så man skal overveje sterilisation af en sådan hunkat. 
'
Narkosen kan påvirke killingerne så meget, at de ikke kommer ordentligt i gang med at sutte. I sjældne tilfælde kan de dø, fordi de er for tidligt fødte eller underudviklede. Fostre født før dag 54 kan ikke overleve. 
  
Komplikationer i perioden efter fødsel/kejsersnit:

Som sagt forløber de fleste fødsler uden problemer. I diegivningsperioden passer og plejer hunkatten sine killinger. I starten er killingerne fuldstændigt afhængige af hende eller en plejemor.
Hvis der alligevel opstår problemer i diegivningsperioden, kan det skyldes: 

Tilbageholdte moderkager. 
Typiske tegn er uro og feber 1-3dg efter fødsel. Ofte ses brunt skedeflåd og katten holder op med at spise. Kan behandles med antibiotika og hormon injektion.  

Livmoderbetændelse: 
næsten samme symptomer som tilbageholdte moderkager. Men hunkatten bliver meget syg og slap.  Hun kan ikke passe killingerne, og ofte ses et ildelugtende flåd fra vagina.

Prolaps af livmoder,
så hele eller dele af livmoderen hænger ud af vagina. Sker gudskelov sjældent, men kræver hurtig dyrlægehjælp, hvis man opdager det. 

Mælkekirtel betændelse, også kaldet mastitis, 
er betændelse i 1(oftest) eller flere mælkekirtler (varm, rød, hård og øm). Hunkatten er meget øm, og kan også være påvirket alment/have feber. Huden på kirtlen kan blive helt blålig og i nogle tilfælde er infektionen så voldsom, at kirtlen ødelægges fuldstændigt. 
En tilstoppet mælkeudførselsgang kan også medføre en hård og øm mælkekirtel, men i dette tilfælde kan man måske massere mælkekirtlen til at producere igen 

Mælkefeber, laktations tetani
skyldes at hunkatten bruger for meget calcium(kalk) til at producere mælk til killingerne. Derfor ses lidelsen ofte i 2-8 uge efter fødsel, hos hunkatte med store kuld. Calcium er livsvigtig for muskelkontrollen, både i krop og lemmer, men også i hjertemusklen. Mangel på calcium medfører uro, inkoordination, muskeltrækninger og i værste fald coma og død. Sygdommen skal behandles med calcium injektioner hos dyrlægen. Evt. deles kuldet  i 2 grupper, som skiftevis får modermælk og KMR-mælk hver 2.gang.   
Mælkefeber kan opstå efter hver fødsel hos den samme kat. For at forebygge mælkefeber, bør hunkatten fodres med killingefoder eller specialfoder til drægtige/diegivende katte fra den sidste del af drægtigheden og indtil killingerne indtager størstedelen af deres næring fra madskålen. 

Uforenelighed af moderens og killingens blodtype,
 kaldet Neonatal Iso-erytrolyse medfører syge og døde killinger indenfor de første dage efter fødslen. Opstår som følge af parring mellem forældre-dyr (bestemte racekatte) med forskellig blodtyper. 

Pia Bisgaard - Dyrlæge