Fremmed kat i haven

Det er ikke vores kat! Til dyrlægerne. Vi bor i et villakvarter i Aalborg, hvor der bor mange katte. Vi er ikke imod, at folk holder dyr, men føler os generet af kattene, der kommer ind i vores have. Især er der en bestemt kat, som skræmmer fuglene og som også kan finde på at lægge sig i vores havemøbler. Det er en stor sort kat, der er lidt fed i det men som hverken har halsbånd eller øretatovering. Vi har spurgt rundt omkring, men ingen ved, hvem der ejer den. Vores søn siger, at man bare kan fange den og køre til dyrlæge med den for at få den aflivet. Det er vi selvfølgelig ikke interesserede i, men omvendt syntes vi ikke det er rimeligt, at den bare skal have lov at hærge fuglene, for den er jo et rovdyr. Vi har ikke set den dræbe fugle, men den gør det nok om natten. En dag kom den ind til os med en død rotte. Det var frygtelig ulækkert. Vi smed rotten i skraldespanden for katten gad tilsyneladende ikke at spise den. Vi fodrer ikke katten, men det gør naboen, som selv har katte, og ikke kan lade være med at give den noget, når den ser sulten ud!? Hvad kan vi gøre for at beskytte fuglene i vores have. Hvordan er reglerne? Med venlig hilsen. Fam. Fries.

Svar:

Til Familien Fries.

Det problem I beskriver, er noget vi dyrlæger ofte bliver spurgt om. Der er mange mennesker i tæt bebyggede områder, der er generet af enten vilde eller tamme, omstrejfende katte.
Loven siger, at det til enhver tid er katte-ejerens pligt at holde katten inde på ejers grund og, at katte-ejeren er ansvarlig overfor de skader, som katten evt. har forvoldt på andres ejendom.

Dette er svært at praktisere i et villakvarter, hvor haverne ligger tæt. Det er de færreste katte-ejere, der har haven hegnet, så katten ikke kan komme ud.
Katte er meget forskellige i deres adfærd og derfor også i deres behov. Nogle katte er den mere magelige type, der ikke har trangen til at strejfe omkring. Dette afhænger i nogen grad af deres race, idet, der er katteracer, hvis fysik (stor pels, flade næser osv.) besværliggør for megen aktivitet. Trangen til at strejfe omkring afhænder desuden, i nogen grad, af seksualdriften, idet den intakte kat bevæger sig mere omkring end den neutraliserede kat (kastreret/ steriliseret). Endelig er der store individuelle forskelle mellem katte, måske influeret af opvækst. Har katten haft en meget aktiv og jagende mor, så vil den også selv have trangen. 

Endelig er der behovet for føde, der formodes at drive de fleste katte af sted. Man ved, fra store undersøgelser, at katte, der ikke har adgang til kattemad serveret af mennesker har større trang til at jage, end katte, der har let adgang til kattemad. Omvendt er der mange velfodrede katte, der stadig besidder en intens trang til at jage og dræbe, men som ikke nødvendigvis æder deres bytte. Man ved at mange katte har stor trang til at bringe byttet hjem og præsentere det for familien (”jeres” kat føler sig tilsyneladende hjemme hos jer). Jeg selv er heller ikke glad for rotter, men vil hellere præsenteres for en død end en levende og så i øvrigt sørge for at kontakte kommunens rottefænger.

Man ved ligeledes fra store undersøgelser, at kattens foretrukne byttedyr ikke er fugle men derimod små pattedyr, især mus (markmus). Der er intet, der tyder på, at den samlede bestand af katte i Danmark udgør nogen trussel mod vores vilde fauna (der er mus nok).

I skal således ikke være bange for, at katten i jeres have æder alle fuglene. Den vil dog have en vis skræmmende effekt på fuglene blot ved at være til stede i haven.

For at komme videre med jeres ”kattepine”, så er I nødt til at have kattens ejer i tale. I må annoncere efter vedkommende gennem dagspressen, internettet, opslag i lokale butikker osv. Når I har fået kontakt med kattens ejer, må denne tage ansvar for de gener I har og sørge for at holde katten hjemme på egen matrikel. 
Dette kan man gøre ved, at få lavet en katte-voliere, altså en hegnet løbegård, hvor katten kan bevæge sig rundt og stadig få frisk luft og nogen motion. Denne indhegning bør have adgang fra huset, så katten selv kan bestemme om den vil være inde eller ude. En sådan løsning beskytter samtidig katten mod andre katte ligesom den ikke er i fare for at blive påkørt eller udsat for andre traumer.

Hvis I ikke kan finde frem til kattens ejer, så er det rigtigt, at I er i jeres gode ret til at indfange katten og bringe den til dyrlæge. I er dog forpligtiget til at søge at oplyse ejer om, at I har gjort dette. Denne oplysning kan foregår gennem en såkaldt fremlysning i dagspressen, lokalradioen osv. 

Hvis vi på Aalborg Dyrehospital, får indbragt en tydelig tam, ikke-mærket og i øvrigt rask kat på denne måde vil vi netop få katten fremlyst. Derefter vil vi have katten siddende nogle dage, hvorefter den vil overgå til Kattens Værn til videreformidling. Hvis katten derimod er syg eller skadet vil den oftest blive aflivet.

Håber disse oplysninger hjælper jer til at tage en beslutning om, hvad der skal gøres. Jeg ved, at det for mange er et stort problem, at der er trafik af katte gennem haven. Jeg selv holder blot af, at der, især ved skumringstid, slentrer adskillige velnærede katte gennem min have på vej ud på aften-jagt i det nærliggende buskads. 

Mette Rønn-Landbo