Katte har følsomme luftveje

Luftvejene er for alle dyr og mennesker vigtige for normal trivsel. Det er via luftvejene, at vi pattedyr trækker vejret og udvinder ilt, der er nødvendig for alle celler og processer i kroppen. Samtidig fungerer luftvejene som et filter, hvor skadelige og sygdomsfremkaldende partikler holdes ude af kroppen eller tilintetgøres.

 

Den måde vi holder katte på i dag gør, at kattene lever meget forskellige liv. Nogle lever udelukkende indendørs og er derfor kun udsat for den luft, der findes i vi menneskers boliger. Samtidig har inde-kattene ikke adgang til at  jage og spise mus, fugle, frøer eller snegle, som ude-kattene kan finde på. Omvendt kan der i vores boliger være stoffer i luften, der kan genere og i værste fald forårsage sygdom hos inde-katten. Det drejer sig især om tobaksrøg, røg og sodpartikler fra brændeovn, duftlys, parfumer, skimmelsvampe,  støvmider, støv fra kattegrus osv.

 

Udekatten derimod er, udover de før nævnte byttedyr, påvirket af naturens varierende mængde af pollen, svampesporer, smitte fra andre katte, ligesom de er i større risiko for traumer og dermed skader på bl.a. luftvejene.

 

Katten er jo den fødte jæger og selvom kun ca. hver 10. jagt resulterer i et måltid, så er indtagelse af byttedyrene væsentlig for, hvilke bakterier og parasitter ude-katten kan være smittet af. Mange af disse kan en, i øvrigt sund og rask kat, leve fint med, imens andre kan forårsage alvorlige sygdomme bl.a. i luftevejene.  

 

Symptomer på lidelser i luftvejene
Katteejere reagerer ret hurtigt på symptomer, der larmer eller er meget tydelige. Det vil sige, hvis katten nyser, hoster eller trækker vejret med en anderledes lyd. Det kan derimod være svært for ejer at erkende, hvis vejrtrækningen er blevet hyppigere eller foregår med besvær. Katten er generelt god til at tilpasse sig situationen og især inde-katten er god til at skjule for ejer, at der er noget galt med luftvejene. Den afpasser bare sit aktivitetsniveau efter luftvejenes tilstand og har generelt ikke så meget grund til at fare rundt. Det kan derfor være temmelig syge katte vi modtager på Aalborg Dyrehospital, altså langt henne i sygdomsforløbet.

 

Undersøgelse og lidelser i luftvejene:
Det er udfordrende at stille en eksakt diagnose på kattens luftevejslidelser. Nogle katte er så påvirkede, at de simpelthen kæmper for at få luft nok. Sådanne katte skal stresses mindst muligt. Bare det at være bragt til dyrehospitalet er en belastning. Det første vi gør i en sådan situation er at tilføre katten ilt i rolige omgivelser. Det kan være livsfarligt for katten at blive manipuleret med, imens den er i kritisk tilstand.

 

En af de mest alvorlige tilstande, der kan være tale om, er væske i brystkassen. Dette bevirker, at kattens lunge ikke kan folde sig normalt ud. Lungen er klappet sammen. Dette kan også ske, hvis der er kommet luft ind imellem lunge og brystvæg. Herved klapper lungen også sammen. Begge tilstande skal behandles, inden man kan fortsætte med at stille en egentlig diagnose på katten. Dette gøres ved at stikke en kanyle ind gennem brystvæggen og ind i væsken/luftlommen, der så kan tømmes. Den evt. fjernede væske kan efterfølgende analyseres for indhold af celler, bakterier eller anden årsag til, at væsken er opstået.

 

Når katten er mere stabil og brystkassen er tømt for væske eller luft, vil det være muligt at tage røntgenbilleder. Røntgen giver os mulighed for, i nogen grad, at bedømme lungens tilstand. Det kan også være en god idé at ultralydsskanne brystkassen, især hvis der er væskeophobning eller hvis man vil udelukke hjertesygdom. Det er også muligt at CT-skanne luftvejene, men det forgår på Århus Dyrehospital. CT-skanning er en dyr, men meget effektiv måde at undersøge kattens luftveje på. Katten skal bedøves til CT-skanning.

 

Det er ofte nødvendigt at tage blodprøver og afføringsprøver for at stille diagnosen og sætte den rette behandling i gang. Det kan, i nogle tilfælde, være nødvendigt at bedøve katten og udtage prøver fra luftvejene via fleksibelt bronkoskop (kikkert), der føres ned i luftvejene. Via bronkoskopet kan vi undersøge for fremmedlegemer, som katten kan have indhaleret og eventuelt finde knuder.

Via bronkoskopet kan vi udtage prøver af slimhinder og sekret. Der kan være tale om forskellige infektioner med bakterier, vira eller parasitter eller evt. en allergisk reaktion. Efter at have stillet den eksakte diagnose kan behandlingen målrettes årsagen. Der kan være behov for forskellige typer antibiotikum, ormemidler eller anden medicin.  

 

Mange sygdomme i luftvejene hos katte skyldes kattens immunforsvar, der reagerer allergisk på partikler i den luft katten indånder. Dette gælder især kattene med astma. Det er ikke altid muligt at identificere præcist, hvad det er katten reagerer på. Behandlingen er derfor at gøre miljøet omkring katten så optimalt som muligt og med medicin dæmpe reaktionerne i luftvejene. Disse reaktioner er øget slimproduktion og spasmer i de muskler, der er i lungevævets vægge. Samtidig bliver slimhindens normale forsvar nedbrudt og lungen er mere modtagelig overfor infektioner.  

 

Især indeklimaet omkring katten med astma bør renoveres ved, at fjerne røg og andre partikler. Hvis katten sover i ejers seng skal alt i sengen vaskes hyppigt på 60 grader, hvorved bakterier, svampe og husstøvmider tilintetgøres. Det er vi mennesker, der afgiver de skæl, som husstøvmiderne lever af. Sengen er derfor det værste sted at opholde sig, hvis man er kat med allergisk betinget astma. Hvis det er muligt dagligt, at have katten udendørs i løbegård/ voliere eller på afskærmet altan, bedrer det ofte astmaen.  Dette gælder selvfølgelig ikke de katte, hvis astma udløses af f.eks. pollen.

 

Nogle katte reagerer meget på støv fra kattegrus eller de duftstoffer, der tilsættes kattegruset. Ved at skifte kattegrus til et andet mærke eller droppe det til fordel for papir (aviser) bedres nogle luftvejslidelser.

 

Medicinen vi bruger til astma er binyrebarkhormoner og bronkie-udvidende præparater der enten bruges systemisk i pille-form eller ved inhalation, hvor medikamenterne kun påvirker luftvejene og ikke resten af kroppen.

Især binyrebarkhormon kan, på længere sigt, give nogle kedelige bivirkninger, hvis de gives i pille form. Omvendt er det ikke alle katte med astma, der kan trænes op til at acceptere inhalationsmedicin, der gives via maske, der holdes henover mund og næse. 

 

Alle dyr kan få kræft og en del  kræft-typer påvirker luftvejene. Enten fordi sygdommen primært udgår fra luftvejene eller fordi, der er sket spredning til lungerne fra en primær knude i et andet organ. Ligesom hos mennesker kender vi ikke årsagen til, at katte får kræft, men vi ved, at tobaksrøg i kattens miljø øger risikoen for, at katten udvikler kræft.

Ud over, at kattene inhalerer de tunge tjærepartikler fra tobakken, så har man hos katte, der er udsat for passiv rygning, målt meget høje koncentrationer af nikotin. Man regner med, at de indtager det, ved at slikke nikotinholdige partikler i sig fra deres pels, når de soignerer sig.

 

Sygdomme i luftvejene hos kat kan således være alt fra overfladisk forkølelse, reaktioner på partikler i miljøet, til astma eller reelt livstruende sygdomme.

 

Ligesom hos os mennesker er der stor individuel variation imellem kattene. Nogle katte tåler at blive udsat for mange forskellige smitstoffer og skadelige partikler i miljøet, imens andre er mere sensible og lettere udvikler sygdomme i deres luftveje.

 

Det er altid vigtigt at kontakte en dyrlæge, hvis man er i tvivl som katteejer.

 

Mette Rønn-Landbo

(dyrlæge).