Killingers udvikling

Hvordan kan man forvente at killinger udvikler sig fra de bliver født til de er klar til at forlade moren og klare sig selv? Hvordan kan man se om alt forløber normalt eller om man skal hjælpe til?

Svar:

Omkring fødslen:
Mens fostret ligger pakket ind i moderkagen, får det ilt fra sin mor gennem navlestrengen. Lungerne bruges ikke. Blodkredsløbet har derfor også et andet forløb, end det har hos killingen efter fødslen. Men i forbindelse med fødslen ændres dette. 
Killingen begynder at trække vejret gennem lungerne, og blodkredsløbet skal ændres, bl.a. ved at et hul midt i hjertet(ventrikel septum) og et lille blodkar (ductus arteriosus) lukkes indenfor de første 2 dg. Hvis disse processer bliver forstyrret, får killingen svært ved at klare sig. Efter bare få minutter uden tilstrækkeligt med ilt, risikerer killingen hjerneskade og død.

Navlestrengen visner udefra, og afstødes normalt af sig selv omkring dg. 2-3. Den relativt store mængde blod der findes i navlestrengen skal helst skubbes tilbage i killingen. Hvis hunkatten eller hjælperen snitter navlestrengen for tæt ved kroppen, forbløder killingen. 

Killingens temperatur falder, når den er udenfor moderens liv. Det er absolut nødvendigt, at den ikke får lov at ligge og blive kold. Når killingen bliver født, er den totalt afhængig af sin mor. Den er blind, døv, kan ikke selv gøre sig ren eller holde varmen, og kan kun skubbe sig langsomt af sted. Til gengæld er lugtesansen så veludviklet allerede ved fødslen, at killingen kan lugte sig frem til sin mor og die vorterne.Killingens pote massage og sutterefleks stimulerer mælkekirtlen til nedlægning af mere mælk. Resterne af denne die adfærd ser vi ofte hos voksne katte som tramper/ælter med forpoterne på et tæppe eller sin ejer, mens de spinder højt og smasker eller savler.
Hunkatten passer og plejer killingerne. Med sin tunge slikker hun killingerne bagi, for derved at stimulere dem til at afgive urin og afføring. Et trick man kan bruge, hvis man skal hjælpe killingen i gang, så vasker man den bagi med en tot opvredet vat. 
Fra 3. uge får killingen selv kontrol over sin urin og afføring. 
Hvis en nyfødt killing har det godt, dier den mange gange dagligt, men sover ellers 80% af tiden!.
Stressede eller utilfredse killinger kravler mere uroligt rundt, skriger og bevæger hovedet fra side til side. 

Varme omgivelser er vigtige(28-32 0C i fødekassen). Alle dyr og mennesker ryster/sitrer, når de er for kolde, det er med til at øge kropstemperaturen. Men i killingens første leveuge, fungerer denne ”sitre”refleks ikke, så killingen er afhængig af varmen fra sin mor, de andre killinger og ”reden”. 

Killingens udvikling i ugerne efter fødslen:
Som nyfødt har killingen en kropstemperatur på ca. 35,5-36 0C, den stiger til 37,5 0C efter den første uge. Omkring 4. uge har killingen normal temperatur (max 39, men ofte omkring 38-38,5 0C).
Små nyfødte killinger kan faktisk føle smerte eller forbrænding. Men de neuromuskulære reflekser der vil få større dyr til at fjerne sig /tage poten væk, er endnu ikke udviklet før omkring dg 7. Et faktum man især skal være opmærksom på, hvis man lægger killinger direkte på varmekilde/pude.
Killingen er født med en sutterefleks, som gør at den naturligt søger efter varme eller berøring omkring munden/hovedet. Selv ufødte fostre har denne refleks. Normalt forsvinder sutterefleksen efter et par mdr´.
Fra 3-4. leveuge kan killingen optage fast føde.
De første par uger kan killingen kun krabbe sig/kravle omkring. Først fra 3.uge begynder den at komme op og gå, først på forbenene og derefter bagbenene. 
Øjnene åbnes efter 1-2 uger. I starten er iris blågrå, men omkring 4.-6. uge skiftes til den ”rigtige” øjenfarve. Synet udvikles og killingen ser først godt omkring 3.-4. uge. En del killinger er født skeløjede, men oftest retter øjnene sig inden 8. uge. 
Ørerne er lukket ved fødslen og åbnes 1-2 uge. 

Fodring og pleje
Killingerne vejer 80-120 g ved fødslen, afhængig af kuldstørrelse og race. Killingen bør tage ca. 80-100 g på om ugen, de første uger. Det er vigtigt at observere killingernes spiselyst og adfærd!Symptomer på at en killing ikke trives kan være: Flåd fra øjne/næse, diarre, besværet vejrtrækning/pusten, manglende eller insufficient vægtøgning. Samtidig kan man bedømme killingens adfærd i forhold til kuldsøskende. De første uger er killingerne stille og rolige, sover og æder ofte, men falder til ro når de har spist! Senere bliver de mere livlige og kravler rundt for at udvikle krop og muskulatur. Men de spiser stadig godt og sover fint, når de falder til ro. En killing der adskiller sig fra de andre skal man altid holde øje med!
Vægt kurven kan være en indikator for, hvordan killingen klarer sig. Men man bør nøjes med at bedømme vægten med nogle dages mellemrum, så man ikke bliver slået helt ud af 1-2 dages vægttab, hos en killing som ellers trives godt.

Hvis hunkatten ikke kan eller vil tage sig af killingerne,  er en amme mor at foretrække, ellers må  man opfostre killingerne på KMR mælkeerstatning eller lign., IKKE komælk eller fløde. KMRmælken er blandet op på dåse og klar til brug, evt. fortyndes lidt. Den skal kun opvarmes til kropstemperatur, afprøv på indersiden af håndledet som ved børn. Selvom den har begrænset holdbarhed når dåsen åbnes, kan den dog holde sig et par dage i køleskab eller fryses ned. Så varm kun den mænge mælk som du skal bruge til killingerne per gang. Pulver mælkeerstatning, der røres op med vand kan sommetider være kraftig koncentreret. Man skal regne med, at en nyfødt killing har behov for 18-23 ml modermælk om dagen, hvoraf største delen er ren væske. Fodring med en koncentreret mælkeerstatning er sværere for killingen at omsætte i mavesækken og kan medføre forstoppelse og dehydrering.Killingerne skal fodres mange gange i døgnet. De første uger hver 2-3 time når de vågner, derefter med længere og længere interval. For fordøjelsens skyld bør man starte med 1-3 ml ved hvert måltid relateret til, hvor sulten killingen er. Fodringen skal gerne foregå med sutteflaske eller lignende for at stimulere killingens sutterefleks. Evt. kan en 1 ml sprøjte med suttetut bruges, men hold igen med trykket på stemplet! Mælken skal løbe til tutten af sutteflasken, og nærmest hænge som en dråbe på spidsen, før killingen tilbydes flasken, hvorefter killingen selv suger mælken ud. Hvis man klemmer for hårdt på flasken/sprøjten, får killingen for store mundfulde af gangen og mælken kommer ud af næsen eller i værste fald fejlsynkes i lungerne.  

Pia Bisgaard - Dyrlæge, Aalborg Dyrehospital