Kroniske ledlidelser hos kat

Mange katte er oversete smerte-patienter. Kattens naturlige adfærd gør det svært for ejer og dyrlæge at vurdere niveauet af smerter. Løser man opgaven i fællesskab, er en optimal behandling meget tættere på. Læs her om kroniske ledlidelser, hvad du kan gøre for at hjælpe din kat – og hvordan du og din dyrlæge kan samarbejde om at afhjælpe problemet.

Gigt hos mennesker er en forhadt sygdom, der ofte medfører invaliderende ledforandringer med kroniske smerter til følge. Hos dyr er visse ledlidelser sammenlignelige med gigt hos mennesker – fælles er, at forandringerne ledsages af kroniske smerter. Resultatet er, at vores kæledyr ændrer adfærd og får forringet livskvalitet. Denne artikel omhandler kroniske ledlidelser hos kat. Hvordan man som ejer kan hjælpe med at stille en korrekt diagnose, samt hvordan man kan afhjælpe smerterne.
 
Kroniske ledlidelser 
Gigt er en uspecifik sygdomsbetegnelse, der dækker over kroniske ledforandringer af ukendt årsag. Der findes således ingen helbredende behandling. På latin hedder gigt ”osteoarthrose” eller ”ostearthritis”, der betyder ”knogle-ledforandring”.

Ledforandringer hos kat er meget mere udbredt en man skulle forvente. I en amerikansk undersøgelse havde 91 % af de undersøgte katte, unge som gamle, forandringer i ét eller flere led - hyppigst i hoften efterfulgt af knæ, has og til sidst albue. 55 % af kattene havde forandringer i mindst ét led i ryggen, hvor forandringerne hyppigst blev fundet i brysthvirvler og nederste lændehvirvler. Andre undersøgelser er dog knapt så ”pessimistiske”.
Den eneste konklusion, der kan drages af mange års undersøgelser er, at forekomsten af ledforandringer ses langt hyppigere hos ældre katte, men at også unge katte kan rammes af sygdommen.

Hunde har en udtalt evne til at stabilisere et led, ved at ”bygge” nyt knoglevæv omkring leddet, hvilket tydeligt ses på røntgen. 
Denne evne har katte ikke i samme grad, hvorfor et led kan se harmløst ud på røntgenbilleder, men faktisk være slemt medtaget af bruskskader. For at udelukke andre ledlidelser vil det dog stadig være fornuftigt, at foretage en røntgenundersøgelse.
De ledlidelser, der skyldes infektioner eller sygdomme i immunforsvaret, kræver en helt anden behandling end de gigtlignende ledlidelser.

 
Ledsmerter
Kroniske ledlidelser skyldes i mange tilfælde nedbrydning af bruskmateriale, og i værre tilfælde knoglevæv omkring leddene. Nedbrydningen aktiverer smertereceptorer, der via nerve-systemet opfattes som smerte. Desuden frigives signalstoffer, som sænker kattens smertetærskel således, at det, der ikke gjorde ondt før, nu begynder at gøre ondt. 
Ubehandlet udvikles en kronisk smerte, der plager dyret dagligt. Katten begynder at ændre adfærd for at skåne sig selv og undgå yderligere smerter.
Graden af smerter kan variere, hvilket gør justering af medicinen efter kattens behov mulig.
Smertestillende lægemidler modvirker smerte-opfattelsen og signalstofferne, der ændrer kattens smertetærskel.

 
Adfærdsændringer
Grundet kattes natur er det, selv for det trænede øje, vanskeligt at vurdere graden af smerter på en kat – her er uvurderlig hjælp at hente hos katteejeren, der observerer katten i meget længere tid end ved en konsultation hos dyrlægen. Hjemme er katten i rolige og stressfrie omgivelser, og de udfordringer en smerteplaget kat oplever, kan meget lettere vurderes. Videooptagelser er rigtig god dokumentation at tilbyde sin dyrlæge.
Ikke to katte er ens og deres reaktion på smerte er derfor meget individuel. Som ejer skal man være opmærksom på, om katten udviser nogle af følgende adfærdsændringer:

Nedsat lyst til at:
• Løbe
• Gå
• Springe op eller ned
• Gå op eller ned ad trapper
• Socialisere med andre dyr
• Rejse sig efter hvile
• Fange eller lege
• Strække sig
• Indtage foder
• Blive kælet, børstet og løftet
• Soignere sig selv

 
Øget tendens til at:
• Isolere sig
• Ikke kunne hoppe højt eller dele springet i flere små spring
• Undgå at springe ned fra højder
• Slikker sig meget omkring et eller flere led
• Sove eller hvile
• Udvise aggressiv adfærd

 
Behandling
Når en kat får diagnosticeret en smertevoldende ledlidelse, bør en smertebehandling opstartes for at øge kattens livskvalitet. På grund af kattens særlige måde at omdanne og udskille smertestillende lægemidler på, skal der tages individuelle hensyn til doseringsmængde og -hyppighed.

Kun ganske få lægemidler, f.eks. Metacam®, kan benyttes til mere end få dages smertebehandling hos kat. Metacam Oral Suspension® er en flydende opløsning, der gives direkte i munden  i forbindelse med fodring. Metacam® er let at give og mange katte indtager det uden problemer. Der ses ofte rigtig god respons på behandlingen.

Husk på, at kun en dyrlæge må stille en diagnose hos din kat – og kun på baggrund af en eksakt diagnose bør smertebehandling opstartes. Hjælp dyrlægen med at stille en korrekt diagnose ved at give ham/hende alle de oplysninger du har.

Smertelindrende effekt kan også opnås ved lokal guldbehandling, hvor guld implantater af 24 karat indføres omkring de smerteplagede led. Denne behandling er uden bivirkninger.

 
Omsorgsfulde ejere spørger
Ejere bliver ofte bekymret over meddelelsen om, at deres kat skal have medicin. De spørgsmål der først melder sig, går ofte igen:

Dør min kat af at blive smertebehandlet?
Nej! En kat dør ikke af at blive behandlet mod smerter. De hyppigste, men dog stadig sjældne, bivirkninger er, at der sker en negativ påvirkning af nyrer og lever. Derfor kan smertebehandlingen af en kat med f.eks. nedsat nyre- eller leverfunktion gøre ondt værre. Mange af de skrækhistorier, der fortælles om smerte-behandling hos kat, kan derfor tilskrives organsvigt af allerede svækkede dyr. Andre bivirkninger, f.eks. mave og tarmirritationer, ses sjældent.

 
Hvordan undgår jeg, at min kat får organsvigt af smertebehandlingen?
Få dages behandling med smertestillende medicin tolereres uden problemer af en sund og rask kat. Katte med visse sygdomme, f.eks. nedsat nyre-/leverfunktion, skal kun have smertestillende i mindst mulig dosis – måske skal visse smertestillende lægemidler helt undgås.
Inden langtidsbehandling af f.eks. gigtsmerter bør dyrlægen udtage en blodprøve for at kontrollere at patientens nyre- og leverværdier er i normalområdet. På den måde er alle parter sikret bedst muligt. Ved langtidsbehandling kan en blodprøvekontrol hver 3. til 6. måned være påkrævet.

 
Hvad kan jeg gøre for at hjælpe min kat mest muligt?
Konsulter en dyrlæge du har tillid til og som kender til smerter hos kat. Manglende smertebehandling betyder nedsat livskvalitet for din kat og forkert smertebehandling kan være farligt.

Følg desuden nogle simple råd:
• Er din kat overvægtig, bør den tabe sig. Jo mindre vægt, ømme led skal bære på, desto bedre.
• Brug ikke for meget smertestillende medicin – men ej heller for lidt. Din dyrlæge kan rådgive dig om hvordan.
• Brug et højkvalitets foder, der er beregnet til katte med gigt. Alternativt kan fodertilskud med bl.a. glucosamin anvendes.
• Gør hverdagen lettere for din kat. Kan den komme til sit foder, i sin bakke eller op på sin yndlingsplads uden at skulle springe højt og bruge unødige kræfter?

Det er vigtigt at pointere, et smerter stresser kroppen og fører til væsentlig nedsat livskvalitet. Det er derfor vigtigt at få vurderet graden af smerte hos din kat – og behandle smerterne, selvom der er risiko for bivirkninger. Såfremt en kat ikke kan smertedækkes tilfredsstillende, vil aflivning muligvis være den mest humane løsning.
I bestræbelserne på at undgå bivirkninger og fejlbehandling, er det vigtigt kun at opstarte en behandling efter aftale med sin dyrlæge. Anvisninger skal altid følges nøje og dyrlægen kontaktes ved mistanke om bivirkninger.
For at hjælpe din kat bedst mulig, kan det være en god idé at tænke som en kat. Sæt dig i ”katte-højde” og kig på de steder, hvor din kat bevæger sig hen. Kan den komme omkring uden at skulle overanstrenge sig? Hvis ikke, find en løsning og øg din kats livskvalitet.

God fornøjelse!
Simon Siils Mogensen
Dyrlæge