Løbetid og neutralisation
Forårstegn. Hvert år på denne tid undrer det mig, hvordan kartoflerne inde i grøntsags-skuffen i mit lukkede køleskab kan mærke, at det er tid at spire. Lige sådan med løg og selv de, tilsyneladende tørre hvidløgsfed sender grønne spirer ud mod lyset. Det er forunderligt, men hjælper mig til at tro på, at solsortens fløjt i haven ikke er en fejl, men faktisk betyder at vi er på vej ud af den kolde og mørke tid.
Løbetid hos katte
Som dyrlæge på et dyrehospital oplever vi også, at det er nu, det hele starter forfra. Kattene begynder at være meget aktive. De ikke-neutraliserede ude-katte kommer i løbetid helt bogstaveligt. Hunkatten kommer i brunst hver måned fra nu af, lige indtil hun bliver parret. Hankattene jagter rundt og glemmer alt om hjemmet og har ingen respekt for trafikken. Det sidste resulterer desværre ofte i trafik-skadede katte. Hankattene har så travlt, for hunkatten lader sig gerne parre af flere hanner i en brunst, så det gælder om at dukke op før de andre.
Når det ikke lykkes at være den eneste ene, så slås hankattene uhæmmet for at komme til. Dette resulterer ofte i bidsår og efterfølgende infektioner og bylder under huden hos bejlerne.
Når det ikke lykkes at være den eneste ene, så slås hankattene uhæmmet for at komme til. Dette resulterer ofte i bidsår og efterfølgende infektioner og bylder under huden hos bejlerne.
Parring hos katte
Også hunkatten kan finde på at lange alvorligt ud efter bejlerne. Dette er ikke uden grund, for en parring er en blandet fornøjelse for hunkatten. En ting er selve parringen, men efterfølgende er det ret smertevoldende for hunkatten, når hankatten trækker sin penis ud af hende. Katte-penis er nemlig forsynet med en masse små modhager, der ”stimulerer” hunkattens skedevæg, når han trækker sig ud. Denne påvirkning forårsager, at hunkattens æg løsnes fra æggestokkene og begynder deres vej mod livmoderen, hvor de skal møde sædcellerne.
Løbetid hos hunde
Hos hundene er det lidt det samme. Lige nu ringer folk netop angående den intakte hanhund, der er urolig, gør, piber ved døre og som intet vil spise. Hanhunden er netop skabt til at parre tæver og banke de andre hanner og han må ikke noget af det. For nogle hanhunde kan foråret med de mange løbske tæver være en frustrerende tid for andre betyder det mindre.
Når tævehunden kommer i løbetid vil hun først bløde i 1-2 uger, derefter kommer selve den frugtbare periode, hvor tæven vil opsøge og gøre sig til overfor hanhunde.
Når tævehunden kommer i løbetid vil hun først bløde i 1-2 uger, derefter kommer selve den frugtbare periode, hvor tæven vil opsøge og gøre sig til overfor hanhunde.
Parring
Når hundene parrer sig, vil de efterfølgende hænge sammen i op til 15 min, idet hanhundens penis svulmer op på en måde, så han ikke kan komme ud af tæven. Man skal derfor ikke forsøge at skille de to ad med vold. Det tager den tid det skal tage.
Neutralisation
Alle dyreunger er fantastiske og selvfølgelig er der også nogle af vores kæledyr, der skal have lov at reproducere sig. Det skal bare styres med dyrenes tarv og sundhed for øje.
Der er dog mange gode argumenter for at kastrere og sterilisere en væsentlig del af vores kæledyr. Dels for at begrænse antallet af hunde og specielt katte, og dels for at beskytte dyrene mod skader og sygdomme.
Det er i dag svær at sælge kattekillinger, folk kan ganske simpelt ikke komme af med de søde små killinger. Derfor må en del af dem hvert år aflives. Så selvom man syntes det kunne være så hyggeligt og også en god oplevelse for ens børn, hvis katten fik lov at få et kuld killinger, så er det vigtigt forinden at have sikret sig aftagere til killingerne. Lige sådan kan det være svært at sælge hundehvalpe i disse år.
Der er dog mange gode argumenter for at kastrere og sterilisere en væsentlig del af vores kæledyr. Dels for at begrænse antallet af hunde og specielt katte, og dels for at beskytte dyrene mod skader og sygdomme.
Det er i dag svær at sælge kattekillinger, folk kan ganske simpelt ikke komme af med de søde små killinger. Derfor må en del af dem hvert år aflives. Så selvom man syntes det kunne være så hyggeligt og også en god oplevelse for ens børn, hvis katten fik lov at få et kuld killinger, så er det vigtigt forinden at have sikret sig aftagere til killingerne. Lige sådan kan det være svært at sælge hundehvalpe i disse år.
Ud over at begrænse fødselstallet er der også flere sundhedsmæssige argumenter for at kastrere og sterilisere vores kæledyr.
Undersøgelser viser, at hvis man steriliserer hunkatten inden hun er seks måneder, så mindsker man risikoen for kræft i mælkekirtlerne syv gange. Hvis man steriliserer hende senere, reduceres risikoen for kræft i mælkekirtlerne til 40-60 % af risikoen hos intakte hunkatte.
Hvis man i stedet for at sterilisere hunkatten vælger at give hende p-piller, så øger man risikoen til 3 gange risikoen hos intakte hunkatte, der ikke får p-piller.
Hos intakte tævehunde er risikoen for kræft i mælkekirtlerne cirka 25 %. Hvis man steriliserer tævehunden før hendes første løbetid, så reduceres risikoen til 0,05 %. Hvis man steriliserer tævehunden mellem første og anden løbetid, så er risikoen oppe på 8 %, efter 2. Løbetid er risikoen 25 % som for de intakte tævehunde.
Hos intakte tævehunde er risikoen for kræft i mælkekirtlerne cirka 25 %. Hvis man steriliserer tævehunden før hendes første løbetid, så reduceres risikoen til 0,05 %. Hvis man steriliserer tævehunden mellem første og anden løbetid, så er risikoen oppe på 8 %, efter 2. Løbetid er risikoen 25 % som for de intakte tævehunde.
Ved at kastrere hankatten beskytter vi ham primært mod slagsmål og trafikskader. Samtidig beskytter vi vores boliger mod hans urinmarkering op ad lodrette flader som gardiner, paneler og bukseben. Det kan være en meget ildelugtende affære at bo under samme tag som en intakt hankat især, hvis der er hunkatte i nærheden.
Ved at kastrere hanhunden beskytter vi ligeledes mod skader i forbindelse med slagsmål med andre hanhunde. Samtidig beskytter vi ham mod testikelkræft og sygdomme i prostata (blærehalskirtlen).
Det er desuden muligt at lave en ikke-permanent kemisk kastration af hanhunden (og hankatten), dette er især relevant for opdrættere, der senere vil bruge hanhunden.
Anbefalingerne her er generelle. Det er selvfølgelig vigtigt, at man taler med sin dyrlæge om, hvad der er bedst for den enkelte hund eller kat og hvad der passer til den enkelte familie. Dette skal gøres ret tidligt, evt. i forbindelse med de første sundhedseftersyn og vaccinationer. For hundenes vedkommende kan det desuden være relevant at tale med sin hundetræner eller dyreadfærdsterapeut angående kastration/ sterilisation, idet der kan være individuelle forhold, der bør tages i betragtning.
Kastration og sterilisation foregår selvsagt under fuld narkose efter en grundig klinisk undersøgelse og evt. en blodprøve, der har til formål at sikre sig, at hunden eller katten i øvrigt er sund og rask og dermed er tjenlig til at operere.
Sterilisation af kat kan foregå ved, at man udelukkende fjerner æggestokkene, eller at man fjerner både æggestokke og livmoder. En forårsbebuder på Aalborg Dyrehospital er, at hunkattenes æggestokke er fyldte af aktive æg og hos adskillige af disse hunkatte er der allerede små fostre i livmoderen, som vi så også må fjerne.
Sterilisation af tævehundene består altid i fjernelse af både æggestokke og livmoder.
Kastration af hund og kat foregår ved fjernelse af begge testikler. Også testiklerne hos hund og kat bærer tydelige tegn på øget aktivitet i det spirende forår. Kastration er en væsentligt mindre operation end sterilisation af hundyrene.
Efter alle operationer sendes dyrene hjem med smertebehandling, og for de flestes vedkommende, er de stort set upåvirkede i løbet af et døgn. Dette gælder især de helt unge dyr, der er meget svære at holde i ro efter disse operationer.
Jeg glæder mig til endnu et forår, hvor vi forhåbentlig skal tage imod et tilpas antal dejlig hvalpe og killinger. Det er de helt unge små uldtotter, der kan gøre os helt varme om hjertet og gøre det ekstra meget værd at være dyrlæge.
Ved at kastrere hanhunden beskytter vi ligeledes mod skader i forbindelse med slagsmål med andre hanhunde. Samtidig beskytter vi ham mod testikelkræft og sygdomme i prostata (blærehalskirtlen).
Det er desuden muligt at lave en ikke-permanent kemisk kastration af hanhunden (og hankatten), dette er især relevant for opdrættere, der senere vil bruge hanhunden.
Anbefalingerne her er generelle. Det er selvfølgelig vigtigt, at man taler med sin dyrlæge om, hvad der er bedst for den enkelte hund eller kat og hvad der passer til den enkelte familie. Dette skal gøres ret tidligt, evt. i forbindelse med de første sundhedseftersyn og vaccinationer. For hundenes vedkommende kan det desuden være relevant at tale med sin hundetræner eller dyreadfærdsterapeut angående kastration/ sterilisation, idet der kan være individuelle forhold, der bør tages i betragtning.
Kastration og sterilisation foregår selvsagt under fuld narkose efter en grundig klinisk undersøgelse og evt. en blodprøve, der har til formål at sikre sig, at hunden eller katten i øvrigt er sund og rask og dermed er tjenlig til at operere.
Sterilisation af kat kan foregå ved, at man udelukkende fjerner æggestokkene, eller at man fjerner både æggestokke og livmoder. En forårsbebuder på Aalborg Dyrehospital er, at hunkattenes æggestokke er fyldte af aktive æg og hos adskillige af disse hunkatte er der allerede små fostre i livmoderen, som vi så også må fjerne.
Sterilisation af tævehundene består altid i fjernelse af både æggestokke og livmoder.
Kastration af hund og kat foregår ved fjernelse af begge testikler. Også testiklerne hos hund og kat bærer tydelige tegn på øget aktivitet i det spirende forår. Kastration er en væsentligt mindre operation end sterilisation af hundyrene.
Efter alle operationer sendes dyrene hjem med smertebehandling, og for de flestes vedkommende, er de stort set upåvirkede i løbet af et døgn. Dette gælder især de helt unge dyr, der er meget svære at holde i ro efter disse operationer.
Jeg glæder mig til endnu et forår, hvor vi forhåbentlig skal tage imod et tilpas antal dejlig hvalpe og killinger. Det er de helt unge små uldtotter, der kan gøre os helt varme om hjertet og gøre det ekstra meget værd at være dyrlæge.
Mette Rønn-Landbo