Mykoplasma hæmofelis

”Hvad kan jeg hjælpe jer med i dag” – ”hvad er der galt med din kat” - spurgte jeg en dag, da jeg tog imod en katteejer i konsultation. ”ja- det er jo det, du skal finde ud af” svarede ejeren med korslagte arme

Og ja- det ville være så rart, hvis vi bare kunne spørge dyrene, hvad, der er galt - hvor de har ondt. Det kan vi selvfølgelig ikke. Derfor er den samtale, vi har med ejer, inden meget vigtigt. At ejer beskriver så godt som muligt, hvad de har observeret ved dyret. At svare på alle vores spørgsmål. For forhistorien kan bringe os nærmere i forhold til, hvor vi skal begynde at lede. Og min erfaring er, at dyreejerne ofte har en ret god føling med deres dyr. Jeg finder det meget vigtigt at lytte til ejers fornemmelser.

Et detektivarbejde er det nemlig mange gange at finde frem til den præcise diagnose. Derfor er vi også ofte nødt til at bruge hjælpemidler som blodundersøgelser, vævsprøver, røntgen, ultralyd- og andre scanningsmetoder.

Tit har dyrene uspecifikke symptomer som f.eks. træthed og dårlig appetit. Her er vores opgave at gå systematisk frem. Vi laver en ”problemliste” med mulige årsager. Herefter enten udelukker eller bekræfter vi vores mistanke ved at udføre forskellige undersøgelser. Således kan vi indsnævre den mulige diagnose.

Katten Fillipa var sådan en af slagsen. Min kollega Dyrlæge Mette Rønn-Landbo, som er specielt uddannet i katte sygdomme, tog forleden imod Fillipa. Hun kom med en byld på halsen, muligvis opstået efter katteslåskamp. Hun havde feber og var træt. Bylden krævede spaltning, som vi helst udfører i bedøvelse. Inden narkosen udtog vi heldigvis en blodprøve for at sikre os, at der ikke var noget mere alvorligt på færde. Og det var der!

Fillipa havde blodprocent på 22, hvilket er lang under normalen. Hun manglede røde blodlegemer. Hendes blodmangel var af typen regenerativ anæmi, hvilket betyder, at hendes knoglemarv var i fuld gang med at danne nye blodlegemer for at reparerer blodmanglen.

Der kan være mange årsager til anæmi (mangel på røde blodlegemer). Så her startede detektiv arbejdet for Mette. Fillipas blod blev testet for sygdommene FELV (smitsom leukæmi virus) og FIV (smitsom bughindebetændelse). Begge test kom ud negative. Filippas røde blodlegemer blev testet for, om de var normalt robuste. Det viste testen, at de ikke var. Fillipas røde blodlegemer gik for let i stykker.

På Aalborg Dyrehospital er vi uddannet i forskellige specialer. Jeg tager mig typisk af patienter som Fillipa m-ed sygdomme i de indre organer. Jeg har speciale i kræftsygdomme og har derfor erfaring i mikroskopi. Derfor bad Mette mig om at se på Fillipas blod i mikroskopet. Her kunne jeg se tegn på, at Fillipas eget immunforsvar var i gang med at nedbryde hendes egne røde blodlegemer. Det kan immunforsvaret finde på, hvis de røde blodlegemer af en årsag kommer til at se fremmede ud.

Det er ikke altid, vi finder årsagen til dette. Men i Fillipas tilfælde fandt jeg ved denne mikroskopi tegn på infektion med bakterien Mycoplasma haemofelis. Disse bakterier sidder på overfladen af de røde blodlegemer. Immunforsvaret ”ser” dette og begynder at nedbryde blodlegemerne.

Hvis mange røde blodlegemer på denne måde bliver ødelagt, da kan katten få en alvorlig og potentiel dødelig blodmangel. I så fald vil katten få symptomer som træthed og blege slimhinder. Er der stor ødelæggelse af blodlegemerne, da kan slimhinderne blive gule. Der kan ses vægttab, øget puls -og vejrtrækningsfrekvens. Milt og lymfeknuder kan føles forstørrede.

I mange tilfælde vil katten blot være lettere ramt og uden symptomer. Katten vil da være bærer af sygdommen og kan sprede sygdommen til andre katte. Hvis raske bærere af sygdommen bliver ramt af anden sygdom, der nedsætter immunforsvaret, da kan mycoplasma bakterien få mere fat og katten bliver synligt syg.

Overførslen af Mycoplasma haemofelis sker gennem kattebid eller blodsugende parasitter, som lopper, flåter og myg. Inkubationstiden er typisk 2 uger, men kan være kortere eller meget længere. Om Filippa blev smittet ved det kattebid, der gav hende bylden, det ved vi ikke.

For at være sikker på diagnosen, da sendte vi blod til laboratorium til PCR- undersøgelse. Her blev vores mistanke understøttet ved fund af DNA fra Mycoplasma bakterien

Filippa blev straks sat i behandling med en type antibiotika kendt for at kunne slå mycoplasma ihjel. Desuden binyrebarkhormon for at nedsætte immunforsvarets reaktion rettet mod Fillipas røde blodlegemer.

Dejlig var det at høre, at Fillippa hurtigt responderede positiv på vores behandling af hende. Hun vil i den nære fremtid blive tilbudt løbende kontrol, så vi kan følge stigning i hendes røde blodlegemer og at de bliver sunde igen. Desværre er det almindeligt, at katte kan være kronisk bærere af mycoplasma organismen. Således kan ses genopblussen af sygdommen. Så Filippas ejere skal reagere hurtigt ved tegn på tilbagevende af sygdommen.

 

Dyrlæge, CertOnc

Berit Aakjær Sørensen

Aalborg Dyrehospital