Når katte ikke vil spise
På Aalborg Dyrehospital præsenteres vi ofte for katte, som ikke vil spise. Nogle gange er den manglende ædelyst det eneste symptom, som ejer har set

I starten tager ejerne det ofte ikke så alvorligt, men efter nogle dage begynder katten at blive nedtrykt og kaster måske op. Eventuelt er der tegn på gulsot, hvilket kan ses ved, at det hvide i øjnene og huden har et gulligt skær.
Årsagen til denne spiseværing kan være mange, og oftest er man som dyrlæge på et stykke detektivarbejde for at finde grunden til problemet.
Ligegyldigt, hvad årsagen er til kattens manglende indtagelse af mad, så er det altid yderst alvorligt. Katte tåler nemlig dårligt denne faste. Går der mere end 3-4 dage uden indtagelse af mad, da vil der komme en påvirkning af leveren. Jo længere tid leveren er påvirket, des sværere bliver det at redde kattens liv.
Grunden til dette er, at kattens stofskifte på nogle punkter er anderledes end f.eks. hundens og vi menneskers. Katte skal indtage protein for, at fedt kan forbrændes på normalt vis. Hvis denne proteintilførsel ophører, da kan fedtet ikke nedbrydes på normal vis og det ophobes i leveren. Levercellerne fyldes med fedt, hvilket resulterer i en nedsat leverfunktion. Denne tilstand kaldes felin lipidose eller på dansk ”fedtlever hos kat”.
Leverens funktion er blandt andet at udskille de affaldsstoffer, som kroppen danner under forbrændingen. Ved fedtlever kan leverfunktionen være så nedsat, at disse affaldsstoffer ophobes i kroppen, hvilket kan give følgende symptomer:
• Nedstemthed
• Opkast
• Diarré
• Nedsat appetit
• Feber
• Dehydrering
• Gulsot
Behandling af fedtlever
Ved disse katte med spiseværing har vi dyrlæger to vigtige opgaver. Dels skal vi finde den bagvedliggende årsag til kattens manglende lyst til at spise. Dels skal vi så hurtigt som muligt have tilført katten næring og forhåbentligt hurtigt få katten til at spise af sig selv igen.
Derfor er indlæggelse en nødvendighed, hvor vi kan give intensiv terapi. Vi anlægger et venekateter, som vi kan give katten væsketerapi gennem. I den forbindelse vil vi udtage en blodprøve og en urinprøve, som analyseres enten i vores eget laboratorium på Aalborg Dyrehospital eller sendes til veterinær afdelingen på Københavns universitet. Vi vil muligvis anbefale en ultralydsscanning af kattens lever, hvor vi scanningsguidet kan udtage en celleprøve fra leveren. Dette for at sikre, at katten faktisk lider af fedtlever.
Katten behandles herefter med medicin primært rettet mod kvalme og styrkelse af katten alment og hermed også dens appetit. Så snart vi har diagnosticeret den bagvedliggende årsag til den manglende ædelyst, da rettes behandlingen deslige mod denne. Den vigtigste del af behandlingen er dog, at få givet katten en optimal ernæring. Nogle gange lykkes det alene ved tvangsfodring. Det lyder voldsomt, men består egentligt bare i at sprøjte et specielt rekonvalescens-foder ind i munden på katten. Andre gange er det nødvendigt at lægge en sonde via næsen ned i mavesækken, hvorigennem specielt nærende flydende mad kan gives. Denne sonde kan lægges sådan, at katten de næste dage har den permanent siddende. Det accepterer den syge kat normalt. Man kan også ilægge en sonde direkte gennem huden og ind i mavesækken. For katten er det lidt mere behageligt end næsesonden, men kræver oftest, at katten skal i bedøvelse for at lægge sonden i. Dette er ved den syge kat ikke altid ufarligt.
Man skal som katteejer have stor tålmodighed, da det nogle gange kræver mange ugers støttende tvangsfodring også, når katten er komme hjem til sin ejer igen. Går man ikke aggressivt til værks i behandling, da er der stor risiko for, at katten dør af sin sygdom.
Årsagen til denne spiseværing kan være mange, og oftest er man som dyrlæge på et stykke detektivarbejde for at finde grunden til problemet.
Ligegyldigt, hvad årsagen er til kattens manglende indtagelse af mad, så er det altid yderst alvorligt. Katte tåler nemlig dårligt denne faste. Går der mere end 3-4 dage uden indtagelse af mad, da vil der komme en påvirkning af leveren. Jo længere tid leveren er påvirket, des sværere bliver det at redde kattens liv.
Grunden til dette er, at kattens stofskifte på nogle punkter er anderledes end f.eks. hundens og vi menneskers. Katte skal indtage protein for, at fedt kan forbrændes på normalt vis. Hvis denne proteintilførsel ophører, da kan fedtet ikke nedbrydes på normal vis og det ophobes i leveren. Levercellerne fyldes med fedt, hvilket resulterer i en nedsat leverfunktion. Denne tilstand kaldes felin lipidose eller på dansk ”fedtlever hos kat”.
Leverens funktion er blandt andet at udskille de affaldsstoffer, som kroppen danner under forbrændingen. Ved fedtlever kan leverfunktionen være så nedsat, at disse affaldsstoffer ophobes i kroppen, hvilket kan give følgende symptomer:
• Nedstemthed
• Opkast
• Diarré
• Nedsat appetit
• Feber
• Dehydrering
• Gulsot
Behandling af fedtlever
Ved disse katte med spiseværing har vi dyrlæger to vigtige opgaver. Dels skal vi finde den bagvedliggende årsag til kattens manglende lyst til at spise. Dels skal vi så hurtigt som muligt have tilført katten næring og forhåbentligt hurtigt få katten til at spise af sig selv igen.
Derfor er indlæggelse en nødvendighed, hvor vi kan give intensiv terapi. Vi anlægger et venekateter, som vi kan give katten væsketerapi gennem. I den forbindelse vil vi udtage en blodprøve og en urinprøve, som analyseres enten i vores eget laboratorium på Aalborg Dyrehospital eller sendes til veterinær afdelingen på Københavns universitet. Vi vil muligvis anbefale en ultralydsscanning af kattens lever, hvor vi scanningsguidet kan udtage en celleprøve fra leveren. Dette for at sikre, at katten faktisk lider af fedtlever.
Katten behandles herefter med medicin primært rettet mod kvalme og styrkelse af katten alment og hermed også dens appetit. Så snart vi har diagnosticeret den bagvedliggende årsag til den manglende ædelyst, da rettes behandlingen deslige mod denne. Den vigtigste del af behandlingen er dog, at få givet katten en optimal ernæring. Nogle gange lykkes det alene ved tvangsfodring. Det lyder voldsomt, men består egentligt bare i at sprøjte et specielt rekonvalescens-foder ind i munden på katten. Andre gange er det nødvendigt at lægge en sonde via næsen ned i mavesækken, hvorigennem specielt nærende flydende mad kan gives. Denne sonde kan lægges sådan, at katten de næste dage har den permanent siddende. Det accepterer den syge kat normalt. Man kan også ilægge en sonde direkte gennem huden og ind i mavesækken. For katten er det lidt mere behageligt end næsesonden, men kræver oftest, at katten skal i bedøvelse for at lægge sonden i. Dette er ved den syge kat ikke altid ufarligt.
Man skal som katteejer have stor tålmodighed, da det nogle gange kræver mange ugers støttende tvangsfodring også, når katten er komme hjem til sin ejer igen. Går man ikke aggressivt til værks i behandling, da er der stor risiko for, at katten dør af sin sygdom.
Årsager til spisevægring
En af de mest almindelige årsager er simpelthen overvægt. Hvis katten af en eller anden årsag mister sin appetit et par dage, så vil overvægtige katte være mere disponerede for udvikling af fedlever. Årsagen kan være en infektion f.eks. efter katte bid. Ondt i tænderne som følge af tandsten og tandkødsbetændelse kan udløse en spiseværing. Ligeledes gigtsmerter eller nedsat nyrer- eller leverlidelse, sukkersyge og kræft, som kan ses ved ældre katte. Som sagt et detektivjob, som ofte kræver flere diagnostiske undersøgelser.
Selvom fedtlever er svær at helbrede, da vil det med de rette undersøgelser og intensiv behandling dog kunne kureres.
I den forbindelse vil jeg ikke undlade at pointere, at katteejere med en sygeforsikret kat ofte ånder lettet op over deres beslutning om at tegne en sådan. Det giver en lidt større økonomisk frihed, når man skal beslutte de optimale diagnostiske undersøgelser og graden af behandling.
Dyrlæge, Cert. Onko
Berit Aakjær Sørensen
En af de mest almindelige årsager er simpelthen overvægt. Hvis katten af en eller anden årsag mister sin appetit et par dage, så vil overvægtige katte være mere disponerede for udvikling af fedlever. Årsagen kan være en infektion f.eks. efter katte bid. Ondt i tænderne som følge af tandsten og tandkødsbetændelse kan udløse en spiseværing. Ligeledes gigtsmerter eller nedsat nyrer- eller leverlidelse, sukkersyge og kræft, som kan ses ved ældre katte. Som sagt et detektivjob, som ofte kræver flere diagnostiske undersøgelser.
Selvom fedtlever er svær at helbrede, da vil det med de rette undersøgelser og intensiv behandling dog kunne kureres.
I den forbindelse vil jeg ikke undlade at pointere, at katteejere med en sygeforsikret kat ofte ånder lettet op over deres beslutning om at tegne en sådan. Det giver en lidt større økonomisk frihed, når man skal beslutte de optimale diagnostiske undersøgelser og graden af behandling.
Dyrlæge, Cert. Onko
Berit Aakjær Sørensen