Skovflåten - TBE fundet i Aalborg

Skal vi være bange for skovflåten? Endnu et spørgsmål om skovflåter er tikket ind. Der spørges både om, hvordan man fjerner flåterne fra hunden, og om det er farligt at blive bidt af skovflåter. Det bliver aldrig rutine at svare på disse spørgsmål fordi der hele tiden sker noget nyt på dette område.

Sådan fjernes flåten 
Hvis husdyr eller mennesker er blevet bidt af skovflåter og flåten sidder fast med sine munddele begravet i huden, så skal man søge at fjerne flåten så hurtigt som muligt.
Man skal manipulere så lidt som muligt med flåten, når man fjerner den. Det vil sige, at man med pincet, flåttang, flåtkort eller fingerspidserne griber fat om flåtens hoved helt inde ved huden. Derefter drejer og trækker man let. Der vil lyde et lille ”knæk”, når flåten slipper. Man bør ikke forsøge at smøre flåten ind i fedtstof eller lignende, da man så risikerer at flåten tømmer sin tarm ind i værten og derved øger risikoen for at overføre sygdomme. Det er selve kroppen fra flåten, der indeholder smitte og dermed er den vigtigste del af flåten at fjerne.

Hvis der efterlades nogle af flåtens munddele i huden må man sørge for at holde området rent med sæbe eller klorhexidin. Hvis området i dagene efter bliver meget rødt eller der opstår betændelse kontaktes dyrlægen/ lægen. 

 
Flåtbårne sygdomme kan være farlige
Det er ikke i sig selv farligt at blive bidt af skovflåter, da de ikke er giftige. Derimod kan skovflåten være smittet med sygdom og gennem sit bid overfører smitte til husdyr og mennesker.
I Danmark er en stor del af flåterne inficerede med Borrelia, Erlichia eller Anaplasma. Det er tre forskellige bakterier der, alt afhængig af værtens immunforsvar, kan give forskellige sygdomsforløb. Hos nogle individer giver det ingen anledning til tydelig sygdom, mens det hos andre kan medføre høj feber, ledbetændelse, nervelammelse, betændelse i hjertemusklen og forskydninger i blodbilledet.
Det er slet ikke sjældent at vi, på Aalborg Dyrehospital, stiller disse diagnoser på hunde. De fleste bliver helt raske efter en intensiv behandling med meget effektivt antibiotikum. Enkelte kan få kroniske symptomer som f.eks. tilbagevendende ledbetændelse. 

Disse sygdomme er meget sjældent diagnosticerede hos katte.

Ud over bakterier kan skovflåter i Danmark være inficerede med en virus (5-10 %), der kan forårsage en, til tider alvorlig, hjernelidelse ved navn TBE (Tick Borne Encephalitis). I modsætning til bakterierne, der overføres til værten fra Flåtens tarmkanal flere timer efter at flåten har bidt sig fast, så lader det til at TBE virus overføres i det øjeblik flåten bider. Virus spredes meget hurtigt fra flåt til flåt, idet der ofte sidder adskillige flåter på de naturlige værter som råvildt, harer, mus osv. Derved overføres der let virus fra en inficeret flåt til hele ”selskabet” af flåter på værten. 

TBE har været kendt på Bornholm i mange år, hvor ca. 2 -3 bornholmere har været ramt af sygdommen hvert år. Først de senere år er virus konstateret hos flåter i resten af landet. Idet forekomsten af flåter stadig er størst på Bornholm og i Østdanmark i øvrigt er risikoen for at blive smittet med TBE stadig størst i disse egne.
Generelt er vores kæledyr særligt udsatte for risiko for at blive smittet med flåt-bårne sygdomme, idet de netop færdes i lav bevoksning og nærmest inviterer flåterne ombord i deres pels. Det er således ofte os dyrlæger, der diagnosticerer flest flåtbårne sygdomme. 
På Aalborg Dyrehospital er TBE pludselig blevet aktuel, idet vi, i den forgangne uge, har stillet diagnosen TBE hos den første hund.
TBE giver, i første fase, høj feber og influenza-lignende symptomer. De fleste individer vil derefter ikke mærke mere til sygdommen, men ca. 25 % af de smittede vil få betændelse i nervesystemet. Nogle individer vil komme sig helt uden mén, imens der hos andre vil være sket uoprettelige skader. Hos mennesker vil 1-2 % dø af sygdommen (hyppigst personer ældre end 60 år).
Da der er tale om en virussygdom hjælper antibiotikum ikke, men man må udelukkende behandle symptomer og forsøge at støtte kroppens kamp mod virus. Dette kræver intensiv behandling på dyrehospital/ hospital.

 
Hvordan beskytter vi os mod disse infektioner? 
Vi mennesker bør, når vi færdes i områder med mange flåter, have støvler, lange bukser og lange ærmer på. Når vi komme hjem fra sådan en tur rystes og evt. vaskes tøjet og man tager et varmt bad, hvor man undersøger sig selv og resten af familien for flåter. Især skal man være opmærksom på alle de tyndhudede stede, hvor flåterne hyppigst sætter sig.
Er man skovarbejder, jæger, orienteringsløber, rytter eller færdes man bare meget i områder med mange flåter, så bør man overveje at lade sig vaccinere mod TBE. Vi har endnu ingen vaccine mod TBE til vores dyr.

Med hensyn til hund og kat kan man vælge at børste dem grundigt efter turen og fjerne de flåter, der har bidt sig fast som ovenfor beskrevet. Alternativt kan man behandle dyrene med midler, der virker afskrækkende på flåterne. Her skal man være opmærksom på, at kattene ikke tåler de mest effektive midler, som vi bruger til hunde. 
På Aalborg Dyrehospital fraråder vi, at man overhovedet bruger disse skrappe midler til hunden, hvis man også har kat i hjemmet.

Risikoen for at få flåter på sig er størst i juli-september, lige nu er flåterne på retur p.gr.a. den begyndende nattefrost, men de dukker så småt op igen til februar.
Hvor bange skal man være for flåterne, når vi nu drager ud i naturen her i efterårsferien? 
Man har beregnet risikoen for at få TBE efter en gåtur, hvor man vælger ikke at undersøge sig efter turen til under 0,25 %.
Det er en næsten forsvindende risiko og opvejet mod alt det gode vi får med os hjem efter en skøn efterårsdag i den nordjyske natur så har jeg ikke tænkt mig, at lade flåterne stå i vejen for mig og min familie. Dog vil jeg nok sørge for at alle har gummistøvlerne på og måske kravler jeg ikke rundt på alle 4 mellem træerne for at finde svampe som jeg gjorde tidligere. 

Fortsat god efterårsferie.
Mette Rønn-Landbo.