Urenlighed hos kat

Hvorfor rammer katten ikke kattebakken?

Urenlighed hos kat er en meget frustrerende tilstand og en af de hyppigste grunde til, at katteejere opgiver at have kat. Problemet er stigende i takt med, at flere vælger at holde katte indendørs, hvor det kan være svært at tilgodese alle kattens naturlige behov.

På Aalborg Dyrehospital får vi hyppigt henvendelser fra katteejere angående urenlige katte. Der er ofte tale om komplekse problemstillinger, der kræver grundig undersøgelse både af katten og dens miljø.

Der kan være tale om fysisk sygdom som blærebetændelse, blæresten, tarmsygdomme, smertevoldende sygdom i skelettet eller mere komplekse medicinske sygdomme. For at afklare dette vil vi først undersøge kattens urin, afføring, og eventuelt tage en blodprøve. Det kan også være nødvendigt at foretage røntgenbilleder eller at foretage en ultralydsundersøgelse af katten.

Den mest almindelige sygdom hos den ellers sunde kat, der er urenlig med hensyn til urin er Felin ideopatisk Cystitis (FIC). Det er en tilstand, hvor katten har smerter fra blæren, der er inflammeret (betændt) uden at der er bakterier eller andre mikroorganismer involveret. Man regner med, at det er nervesystemet, der sender for mange impulser imod urinblæren, der således bliver hypersensitiv. Dette giver sig udslag i, at katten har hyppig og smertevoldende tissetrang. Blæren kan have fortykket væg, der ses på en ultralydsundersøgelse, og ofte bløder den, så ejer ser blod i urinen. Ubehaget i forbindelse med at katten tisser,  gør, at katten forbinder kattebakken med smerter og derfor vælger et andet sted at gøre det.

Når vi har udelukket anden sygdom, er behandlingen af FIC primært smertestillende medicin, optimering af fodring og især optimering af miljøet.

Vi ved fra store internationale studier, at FIC især ses i familier, hvor der er mange katte indendørs, hvilket kan stresse den enkelte kat. Det er af stor betydning at adgangen til kattebakker er let og tilpasset den enkelte kat. Desuden skal kattens naturlige adfærd være tilgodeset.

 

Generelt bør man have kattebakker i et antal svarende til antallet af katte plus en. Det vil sige, at man bør have 3 kattebakker, hvis man har to katte i familien. Det samme gælder i øvrigt antallet af vand- og foderskåle, der placeres langt fra kattebakkerne. Typen af kattebakke og kattegrus bør tilpasses den enkelte kat. Kattebakken bør være 1,5 gange kattens længde fra snude til halerod. I en kattebakke af den størrelse vil katten ikke føle sig begrænset og med mulighed for at vende rundt og dække urin/ afføring til på en tilfredsstillende måde. Kattebakkens sider må gerne være af en sådan højde, at katten ikke skraber kattegrus ud over det hele, dog skal adgangen være let, især hvis katten er oppe i alderen og måske ikke fuld mobil længere. Nogle katte foretrækker lukkede kattebakker, hvilket giver mere privatliv, imens andre fortrækker at kunne holde øje med omgivelserne under toiletbesøget. Man kan købe alverdens modeller hos forskellige kæder, der handler med dyreartikler, men man kan meget vel selv lave kattebakker ud af bed rollers eller andre bakker/ kasser, der er lette at rengøre. Renlighed er et nøgleord, når det gælder om at katten skal have lyst til at benytte kattebakken. Generelt bør man fjerne ”klumperne”, der dannes af urin og afføring fra kattebakken mindst en gang dagligt, men nogle katte har brug for at det bliver gjort hyppigere. Valget af grus er ligeledes lidt af en jungle, hvis man har sensitive katte. Det foretrukne grus er hurtigt til at samle sig i klumper og er til at grave og skrabe i for katten. Der er ofte tilsat forskellige dufte til gruset, men det er sjældent i kattenes interesse. Kattene trives bedst, når der lugter lidt af dem selv og ikke af for mange fremmede dufte.

 

Når vi skal hjælpe en familie med en urenlig kat, spørger vi ind til faktorer i miljøet, der kan påvirke katten. Det kan være, at der er kommet et nyt familiemedlem, en ny kat i husholdningen eller i miljøet udenfor. Er der støjende omgivelser eller andre faktorer, der kan stresse katten?

Det kan være svært at få indblik i kattens miljø hjemme, så ofte sender ejer en video til os af hjemmet eller laver en plantegning til os, hvos ejer har markeret kattens ressourcer (mad- og vandskåle, kattebakke og foretrukne opholdssteder). Dette for at kunne vejlede i at optimere miljøet for katten.

Vi spørger desuden ind til, hvordan kattens naturlige instinkter tilgodeses. Er det muligt for katten at søge ro og overblik, for eksempel på toppen af et klatretræ eller på hylde? Har katten mulighed for at jage? Selvom katten bor 100 % indendørs er det vigtigt, at den kan få lov at ”nedlægge” et bytte flere gange om dagen. Dette kan være legetøj med foder i, der illustrerer en mus eller en mekanisk mus, der tænder jagtinstinktet og resulterer i en godbid eller anden belønning. Mange katteejere bruger laserpointer til at aktivere katten med. Man skal generelt huske, at katte ikke leger/ jager i ret lang tid ad gangen, ideelt ca. 5 minutter og skal derfor ikke aktiveres længere tid ad gangen.

 

På Aalborg Dyrehospital har vi vores egen ”katte-visker”, veterinærsygeplejerske Elaine Derry, der er meget erfaren i at vejlede katteejere i løsningen af psykosociale problemer hos kattene. Dette sker i samarbejde med os dyrlæger, der håndterer de mere fysiske udfordringer for kattene.

Angående foder til urenlige katte med FIC, så er der netop udviklet foder, der beskytter katten imod at udvikle FIC og er en vigtig del af behandlingen. Det er beriget med kosttilskud, der virker ”beroligende” på kattene og deres blærer. Det er især vore veterinærsygeplejersker, der er uddannede i at vejlede angående fodring af disse patienter.

Hvis kattens urenlighed drejer sig om afføring, der leveres udenfor kattebakken, så er der ofte andre fysiske problemer med katten. Når man betragter en kat, der besørger, er man ikke i tvivl om, at det kræver fuld mobilitet at krumme sig sammen, som katten gør, når den leverer afføring. Det er derfor relevant at undersøge kattens bevægeapparat og rygsøjle for smertevoldende sygdomme. Det klassiske er den modne kat med slidgigt i lænd og hofter. Det gør ondt på den, når den forsøger og kobler derfor kattebakken med en smertefuld og ubehagelig oplevelse. Den finder derfor et andet sted eller spilder afføringen ud over kattebakkens kant, fordi kattebakken ikke er optimalt dimensioneret. Det kræver mere plads i bakken, når katten er gammel. Når vi konstaterer gigt hos den ældre kat, bør denne behandles, hvilket vi har flere metoder til. Urenligheden løser sig oftest med behandling.  

Urenlighed hos kat er et frustrerende problem, der aldrig er udtryk for en bevidst og ondsindet handling fra kattens side, men derimod tegn på, at der er noget galt. Vi mennesker omkring katten bør tage ansvar for og gøre noget ved. Der er altid råd og vejledning at hente hos dyrlæger og veterinærsygeplejersker.

Dyrlæge Mette Rønn-Landbo.

(DVM,GPCert(FelP)).