Urenlighed hos katte
Min datter har 2 katte, begge hunkøn og ca.16 mdr. gamle. De er normalt flinke til at bruge bakken til at besørge i. Men den ene af dem har perioder, hvor den tisser i sengen – især efter der har været overnattende gæster.
Den gør det på dynen, når den ligger krøllet sammen – aldrig når sengen er redt glat. Er det en måde at vise og afmærke territorium? Eller kan den måske ikke holde sig, når den befinder sig på den bløde dyne?
Min datter har fået en spray hos dyrlægen som skulle ”afskrække” og forhindre tisseriet, men den virker ikke. Hvad kan vi gøre? Når der bliver skældt ud efter uheldet, springer katten ind under sengen og bliver der en tid, som om den ved det er galt.
G.W.
Svar:
Jeg tror sagtens din datters kat kan holde sig, hvis den vil….Men det krøllede, sammenkrummede sengetøj (der oven i købet indeholder noget fremmed duft fra gæsterne) kan måske godt virke mere indbydende på katten, som leder efter et potentielt godt sted for duftmarkering. For jeg tror Jeres problem drejer sig om duftmarkering og ikke om decideret sygdom. Det fremgår ikke af dit brev, om kattene er steriliserede? Hvis de endnu ikke er steriliserede, bør I få det ordnet straks. Periodevis afmærkning på dyner, tæpper, vasketøj m.m. er meget almindeligt hos kønsmodne hunkatte, især i deres brunst perioder, som optræder hver 2-3 uge. Duftmarkering er et naturligt instinkt for katten, som fra naturens side skal sørge for, at de omstrejfende hankatte kan finde hunkatten, når hun er i brunst. I en lejlighed hvor hunkatten egentlig ikke skal tiltrække hankatte, kan sådanne duftmarkerings instinkter skabe store urenlighedsproblemer. Til gengæld forsvinder problemet oftest hurtigt, når hunkatten steriliseres og derfor holder op med at komme i løbetid.
Generelt er dyner, vasketøj , sportstasker m.m. der indeholder meget duft fra os, nogle af de mest attraktive steder for en kat at duftmarkere. Den vil gerne lægge sin egen duft ”ovenpå” vores eller andre dufte.
I nogle tilfælde må man konsekvent lukke døren til soveværelset, eller dække sengen til med noget som er ubehageligt at gå/ligge på for at komme problemet til livs. Men de fleste katte elsker faktisk at ligge i sengen og hygge sig, uden at de nødvendigvis har behov for at urinmarkere der. Om man så vil have katten i sengen, må man jo gøre op med sig selv. Men hyggeligt ser det i hvert tilfælde ud på fotoet, ikke?
Når vi skriver om urenlighedsproblemer, vil jeg samtidig benytte lejligheden til at hamre et syvtommer søm igennem den udbredte myte, at dyr ”skammer” sig eller ”ved” når de har gjort noget forkert – DET GØR DE IKKE. Hvis udskæld rammer præcist i forbindelse med at dyret laver noget ”forkert”, vil dyret koble selve handlingen med noget ubehageligt. Men det er en tillært reaktion, ikke en medfødt reaktion. Hvis udskæld falder minutter eller endda timer efter handling er foregået, så ved dyret ikke, at det har gjort noget forkert. Reelt foregår følgende: Dyrene ikke kan forstå præcis hvad der foregår, men de aflæser vores kropsprog, råbende og sure adfærd som en trussel. For at formilde os og afværge et potentielt angreb fra os, udviser de typisk underdanig adfærd. Dvs. de gør sig små, kryber sammen, gemmer sig og kigger væk for at undgå øjenkontakt. Deres mimik og kropssprog aflæser og fortolker vi fejlagtigt som skamfuld adfærd.
Katten kan ikke forstå, hvorfor din datter er vred, for set med dens øjne, har den ikke gjort noget forkert. Den gemmer sig bare, fordi den er bange for din datter, når hun skælder ud!
Som sagt håber jeg, at Jeres problemer løser sig med en sterilisation, ellers synes jeg I skal bestille tid til en konsultation, hvor dyrlægen kan undersøge katten for andre lidelser eller tegn på sygdom.
Pia Bisgaard, dyrlæge
Min datter har fået en spray hos dyrlægen som skulle ”afskrække” og forhindre tisseriet, men den virker ikke. Hvad kan vi gøre? Når der bliver skældt ud efter uheldet, springer katten ind under sengen og bliver der en tid, som om den ved det er galt.
G.W.
Svar:
Jeg tror sagtens din datters kat kan holde sig, hvis den vil….Men det krøllede, sammenkrummede sengetøj (der oven i købet indeholder noget fremmed duft fra gæsterne) kan måske godt virke mere indbydende på katten, som leder efter et potentielt godt sted for duftmarkering. For jeg tror Jeres problem drejer sig om duftmarkering og ikke om decideret sygdom. Det fremgår ikke af dit brev, om kattene er steriliserede? Hvis de endnu ikke er steriliserede, bør I få det ordnet straks. Periodevis afmærkning på dyner, tæpper, vasketøj m.m. er meget almindeligt hos kønsmodne hunkatte, især i deres brunst perioder, som optræder hver 2-3 uge. Duftmarkering er et naturligt instinkt for katten, som fra naturens side skal sørge for, at de omstrejfende hankatte kan finde hunkatten, når hun er i brunst. I en lejlighed hvor hunkatten egentlig ikke skal tiltrække hankatte, kan sådanne duftmarkerings instinkter skabe store urenlighedsproblemer. Til gengæld forsvinder problemet oftest hurtigt, når hunkatten steriliseres og derfor holder op med at komme i løbetid.
Generelt er dyner, vasketøj , sportstasker m.m. der indeholder meget duft fra os, nogle af de mest attraktive steder for en kat at duftmarkere. Den vil gerne lægge sin egen duft ”ovenpå” vores eller andre dufte.
I nogle tilfælde må man konsekvent lukke døren til soveværelset, eller dække sengen til med noget som er ubehageligt at gå/ligge på for at komme problemet til livs. Men de fleste katte elsker faktisk at ligge i sengen og hygge sig, uden at de nødvendigvis har behov for at urinmarkere der. Om man så vil have katten i sengen, må man jo gøre op med sig selv. Men hyggeligt ser det i hvert tilfælde ud på fotoet, ikke?
Når vi skriver om urenlighedsproblemer, vil jeg samtidig benytte lejligheden til at hamre et syvtommer søm igennem den udbredte myte, at dyr ”skammer” sig eller ”ved” når de har gjort noget forkert – DET GØR DE IKKE. Hvis udskæld rammer præcist i forbindelse med at dyret laver noget ”forkert”, vil dyret koble selve handlingen med noget ubehageligt. Men det er en tillært reaktion, ikke en medfødt reaktion. Hvis udskæld falder minutter eller endda timer efter handling er foregået, så ved dyret ikke, at det har gjort noget forkert. Reelt foregår følgende: Dyrene ikke kan forstå præcis hvad der foregår, men de aflæser vores kropsprog, råbende og sure adfærd som en trussel. For at formilde os og afværge et potentielt angreb fra os, udviser de typisk underdanig adfærd. Dvs. de gør sig små, kryber sammen, gemmer sig og kigger væk for at undgå øjenkontakt. Deres mimik og kropssprog aflæser og fortolker vi fejlagtigt som skamfuld adfærd.
Katten kan ikke forstå, hvorfor din datter er vred, for set med dens øjne, har den ikke gjort noget forkert. Den gemmer sig bare, fordi den er bange for din datter, når hun skælder ud!
Som sagt håber jeg, at Jeres problemer løser sig med en sterilisation, ellers synes jeg I skal bestille tid til en konsultation, hvor dyrlægen kan undersøge katten for andre lidelser eller tegn på sygdom.
Pia Bisgaard, dyrlæge