Vaccination af katte

Ny vejledning omkring vaccination af vores katte. Behovet er in.dividuelt

På Aalborg  Dyrehospital følger vi løbende med i, hvad der anbefales internationalt med hensyn til sygdomsbeskyttelse herunder vaccination. Vores fokus ligger på at beskytte kattene imod de smitsomme sygdomme, men samtidig ikke vaccinere mere end højst nødvendigt.

 

For 20-30 år siden var det primært for at få katten vaccineret, at man tog sin kat til dyrlæge en gang om året. Jeg husker alt for tydeligt de mange ikke-vaccinerede katte, der dengang døde af smitsomme sygdomme både på landet og i byen, hvor kun ildsjæle tog ansvar for de stakkels herreløse katte. I takt med, at flere katte bliver neutraliseret og vaccineret regelmæssigt mindskes hyppigheden af disse sygdomme. Dog er der stadig en stor del af Danmarks katte, der aldrig ser en dyrlæge og endnu flere, der ikke er vaccineret (19%).

 

I takt med at vi har fået større viden om kattene og deres sygdomme retter det årlige sundhedseftersyn sig i stigende grad imod at opdage tegn og symptomer hos katten i tide, for at kunne sikre katten et godt og langt liv. I dag er katten ikke gammel, før den er 15-18 år, hvor vi tidligere betragtede katten som gammel, når den var 10-12 år.  Fokus for det årlige sundhedseftersyn er derfor rettet mod at forebygge sygdomme generelt og  herunder de smitsomme, som vi kan beskytte katten imod igennem  individuelt vaccinationsprogram.

 

Katte i Danmark lever meget forskellige liv, og har derfor forskellig risiko, for at blive udsat for smitsomme sygdomme. Der er stor forskel på, om killingen fødes på en gård på landet med mange katte, der ofte besøges af strejfende katte, eller om killingen starter sit liv i et hjem med få katte, der i øvrigt lever deres liv indendørs uden nogen kontakt til andre katte. De katte, der har en stor kontaktflade med andre katte kategoriserer vi som ”højrisiko-katte” imens de katte, der lever meget isolerede betragtes som ”lav-risiko-katte”.

Udstillingskatte, katte, der kommer i pension eller har adgang til at komme udendørs er således ”høj-risiko-katte”.

 

De sygdomme vi kan vaccinere imod er Kattesyge, katteinfluenza (herpes- og calicivirus), Chlamydia, virusbetinget leukæmi og rabies.

Kattesyge er forårsaget af et parvovirus (FPV), der er meget modstandsdygtigt overfor desinfektion, varme og kulde og derfor kan forblive i miljøet i lang tid. Kattene bliver smittede via afføring fra syge katte og smitten kan spredes via mennesker, der kan bære smitten med sig fra hus til hus.

Især killingerne er meget sårbare og op til 90 % af inficerede killinger dør af sygdommen. De får voldsom blodig diarré, blodmangel og nedsat immunforsvar. Ofte dør killingerne uden synlige symptomer, fordi sygdommen udvikler sig meget hurtigt. Hvis man skal forsøge at redde en kat med kattesyge skal den behandles meget intensivt på dyrehospital med væske, antibiotikum og generel støttende medicin i isolation.

Vaccination mod kattesyge  anbefales, når killingen er 8, 12 og 16 uger, 1 år efter og derefter mindst hvert 3. År. Vaccinationen som 16 uger gammel er især vigtig for de killinger, hvis mor har været regelret vaccineret inden drægtigheden. 

De antistoffer, som killingen har fået fra mor via moderkage og modermælk, og som den har været beskyttet af, neutraliserer nemlig vaccinen helt eller delvist, indtil killingen er ca. 12-16 uger.  

En kat, der starter i vaccinationsprogrammet efter, at den er 16 uger gives to vaccinationer med 3-4 uger imellem, en vaccine året efter og derefter hvert 3. År.  

Hvis man planlægger at skulle udstille sin kat, skal man være opmærksom på eventuelle særlige vaccinationskrav fra de avlsforbund, der arrangerer udstillingerne. Alle katte undersøges af dyrlæge for tegn på smitsomme inden den får adgang til udstillingsområdet. Katteejeren skal desuden kunne fremvise gyldig vaccinationsbog eller pas, hvor kattens egen dyrlæge har dokumenteret, at katten er beskyttet imod relevante smitsomme sygdomme på udstillingstidspunktet.
 

”Katte influenza” er en fælles betegnelse for de vira og bakterier, der kan give betændelse i de øvre luftveje herunder Herpesvirus (FHV) og Calicivirus (FCV). Kattene nyser, hoster, får øjenbetændelse, feber og ofte sår på tungen og har derfor tydelige smerter i munden.

Det går især hårdt ud over killinger/ unge katte, der er ikke-vaccinerede eller er født af ikke-vaccineret mødre. De kan blive meget syge og dø af sygdommen. De har svært ved at spise og drikke, imens sygdommen står på. Hvis de lever et ubeskyttet liv er der stor risiko for skader fra fjender eller biler, idet de er for svage til at flygte. Smitte med katte influenza sker ved kontakt med sekret fra de syge kattes luftveje.
Nogle katte forbliver smittebærere selv efter, at de tilsyneladende er raske igen. Det er derfor svært at få smitten ud af en inficeret og ikke-vaccineret flok på f.eks. et landbrug. Hvis der ankommer nye katte til en sådan flok, eller hvis man lader kattene yngle vil de nytilkomne, med stor sandsynlighed, også blive syge. Den optimale måde at holde en flok gårdkatte sunde og raske på er ved udelukkende at have neutraliserede og vaccinerede katte. De vil holde mus og rotter nede og holde fremmede katte på afstand.

Behandlingen af katte med influenza vil være støttende med smertestillende medicin, væske og eventuelt sondefodring i isolation.
 

Kattene bør vaccineres mod katte influenza efter samme plan som mod kattesyge, hvis katten er ”lav-risiko-kat”, altså uden kontakt til andre katte.
Hvis katten derimod har kontakt til andre katte, anbefales årlig vaccination mod katteinfluenza. Hvis kattene skal i pension anbefales det, at booste den årlige vaccination 7-10 dage inden pensionen, da beskyttelsen er bedst i ugerne lige efter vaccination.

Den vaccine, som de fleste danske dyrlæger bruger mod katte influenza er den bedst dækkende. Som for den humane influenza gælder det imidlertid, at ingen influenza-vaccine er 100 % beskyttende, men vaccinerede katte får generelt et mildere forløb end ikke-vaccinerede katte.

 

Alle katte bør således vaccineres med ”kerne-vaccinerne” mod kattesyge (FPV), Herpes (FHV) og Calici (FCV).

 

Chlamydia Felis smitter ikke til mennesker, men forårsager øjenbetændelse og feber hos kattene. Chlamydia smitter ved direkte kontakt og er især relevant i katterier med mange katte. Det er ikke en af ”kerne-vaccinerne” men en tillægsvaccine, som kun få katteejere efterspørger og som vi kun anbefaler til katterier, hvor der rent faktisk er problemer med Chlamydia.

 

Det samme gælder for vaccination mod Felin leukæmivirus (FeLV), der er mest relevant i bestemte egne af landet. Vi stiller sjældent diagnosen i Nordjylland. Hvis man skal beskytte sine katte mod denne sygdom skal man vaccinere tidligt i kattens liv og fortsætte resten af livet. Inden man vaccinerer første gang bør man tage blodprøve for at afklare, om katten allerede har mødt virus. Sygdommen overføres imellem kattene via bid, ved at dele madskåle eller ved, at kattene soignerer hinanden. Det er også i dette tilfælde især killingerne, der bliver alvorligt syge af lidelsen. Killingernes immunforsvar nedbrydes og de kan få forskellige kræftformer i forbindelse med FeLV.

Alle injektioner kan teoretisk forårsage celleforandringer og i værste fald udvikling af kræftknuder kaldet ISS (Injection site sarcoma). Blandt andet vacciner mod FeLV har været sat i relation til sådanne kræftknuder. Det er meget sjældent, at det sker, men er medvirkende årsag til, at vi dyrlæger ikke nødvendigvis anbefaler vaccination mod denne sygdom.

 

I Danmark har vi gudskelov ikke Rabies, så det er kun relevant at vaccinere sin kat mod rabies, hvis den skal ud af landet enten i relation til ferie, udstilling, hvis man sælger katten til udlandet eller køber kat i udlandet. Katten kan vaccineres, fra den er 12 uger gammel og skal vaccineres igen året efter og derefter hvert 3. År. Katten skal i øvrigt være chipmærket inden første vaccination og have et kæledyrspas. Der skal gå 3 uger fra 1. vaccination, til katten må rejse over grænserne. Se i øvrigt regler på www.fvst.dk.  

 

Det er vigtigt, at man taler med sin dyrlæge i forbindelse med de første vaccinationer og planlægger, hvor hyppigt og imod hvad, ens kat skal vaccineres. På Aalborg Dyrehospital udsender vi indkaldelse til det årlige sundhedseftersyn, hvor vi blandt andet gennemgår vaccinationsstatus i relation til det liv katten fører. Det er bedre at forebygge end helbrede, men samtidig skal vi være opmærksomme på at gøre det så optimalt som muligt!

 

Ring og tal med din dyrlæge eller veterinærsygeplejerske, hvis du er i tvivl, om din kat er beskyttet optimalt.

 

Mette Rønn-Landbo.

Dyrlæge.