Blæresten hos marsvinet Møffe
I vores daglige virke som dyrlæger, kommer vi ud for mange søde eller specielle dyr, som sætter et uudslettelig poteaftryk i vores tilværelse.
Én af de mere specielle patienter er Møffe, et han marsvin på 2½ år. Han har en rigtig kær og indlevende ”personlighed”, han følger med i alt, hvad der foregår omkring ham.
Han er højt elsket af sine ejere, som derfor var meget kede af det, da Møffe pludselig begyndte at tabe sig, havde blod i urinen og besvær med at urinere. Efter en længere undersøgelse med scanning og røntgen, var der ingen tvivl om diagnosen. Møffe havde en stor sten i blæren. Den kunne ikke udskilles på normal vis gennem et urinrøret. Først forsøgte vi med medicinsk behandling at lette Møffes hverdag. Det blev bedre, men ikke tilfredsstillende. Så til sidst måtte ejer tage det svære valg, om Møffe skulle opereres eller aflives. Operationen ville fjerne stenen. Men der ville altid være risiko for, at han igen på et senere tidspunkt kan danne en ny sten. Da han trods alt stadig var et livligt marsvin, tror jeg ikke, valget var så svært i igen. Ejer meddelte i hvert tilfælde at de gerne ville have Møffe opereret. Så en tidlig morgen kl. 8 blev han afleveret på dyrehospitalet i sin lille transport kasse (det er ofte rart for indlagt dyr at have en kasse og noget hjemlig duft, som de er tryg ved).
I løbet af formiddagen fik han først en beroligende injektion og lidt senere, endnu en bedøvende injektion. Han blev lagt på operationslejet, klippet og desinficeret, akkurat som enhver anden operationspatient. Under operationen var han koblet på iltmaske, varmepude og en maskine, der overvågede hans puls og iltprocent i blodet. Han sov fint.
Med et lille snit åbnede vi først bugvæggen og derefter blærevæggen. Jeg kunne først ikke se eller mærke blærestenen. Lige et øjeblik løb koldsveden mig ned af nakken, havde vi taget fejl ?? Men dybt nede i blæren kunne jeg pludselig mærke lidt kradsen på den lille tang, der skulle gribe stenen og trække den ud. Stenen var så tung, at den var faldet helt til bunds. Det affødte nogle jubelskrig da stenen triumferende blev hevet ud af blæren, den var ca. 7mm i diameter, stenhård og indsmurt i blod. Jeg kan godt forstå, Møffe var påvirket af dens ”raslen frem og tilbage” i blæren. Problemet var løst, så der var kun tilbage at sy operationssåret tæt og fint sammen igen.
Møffe havde en problemfri opvågen og spiste og bevægede sig rundt igen efter få timer. Han blev hjemsendt med smertestillende dråber og antibiotika til at behandle den blærebetændelse, som stenens konstante irritation havde fremkaldt.
Efter sådan en operation er blærelumen mindre end normalt, så marsvinet skal tisse oftere. For at undgå, at Møffe danner nye blæresten, skal han indtage mere vand. Han fodres med ekstra agurk og vandmelon. En gang imellem kan han stadig være lidt øm. Så ejer har de smertestillende dråber stående, så de kan give ham lidt hvis han en dag har ondt. Ellers trives Møffe fint, han er igen er oppe over sin gamle kampvægt på 1,2 kg. Han er glad og livlig og hygger sig med at ligge på maven af sin ejer foran fjernsynet. Der er ingen tvivl hos hverken ejer, Møffe eller mig, vi var glade for at operationen blev foretaget.
Pia Bisgaard, dyrlæge
Én af de mere specielle patienter er Møffe, et han marsvin på 2½ år. Han har en rigtig kær og indlevende ”personlighed”, han følger med i alt, hvad der foregår omkring ham.
Han er højt elsket af sine ejere, som derfor var meget kede af det, da Møffe pludselig begyndte at tabe sig, havde blod i urinen og besvær med at urinere. Efter en længere undersøgelse med scanning og røntgen, var der ingen tvivl om diagnosen. Møffe havde en stor sten i blæren. Den kunne ikke udskilles på normal vis gennem et urinrøret. Først forsøgte vi med medicinsk behandling at lette Møffes hverdag. Det blev bedre, men ikke tilfredsstillende. Så til sidst måtte ejer tage det svære valg, om Møffe skulle opereres eller aflives. Operationen ville fjerne stenen. Men der ville altid være risiko for, at han igen på et senere tidspunkt kan danne en ny sten. Da han trods alt stadig var et livligt marsvin, tror jeg ikke, valget var så svært i igen. Ejer meddelte i hvert tilfælde at de gerne ville have Møffe opereret. Så en tidlig morgen kl. 8 blev han afleveret på dyrehospitalet i sin lille transport kasse (det er ofte rart for indlagt dyr at have en kasse og noget hjemlig duft, som de er tryg ved).
I løbet af formiddagen fik han først en beroligende injektion og lidt senere, endnu en bedøvende injektion. Han blev lagt på operationslejet, klippet og desinficeret, akkurat som enhver anden operationspatient. Under operationen var han koblet på iltmaske, varmepude og en maskine, der overvågede hans puls og iltprocent i blodet. Han sov fint.
Med et lille snit åbnede vi først bugvæggen og derefter blærevæggen. Jeg kunne først ikke se eller mærke blærestenen. Lige et øjeblik løb koldsveden mig ned af nakken, havde vi taget fejl ?? Men dybt nede i blæren kunne jeg pludselig mærke lidt kradsen på den lille tang, der skulle gribe stenen og trække den ud. Stenen var så tung, at den var faldet helt til bunds. Det affødte nogle jubelskrig da stenen triumferende blev hevet ud af blæren, den var ca. 7mm i diameter, stenhård og indsmurt i blod. Jeg kan godt forstå, Møffe var påvirket af dens ”raslen frem og tilbage” i blæren. Problemet var løst, så der var kun tilbage at sy operationssåret tæt og fint sammen igen.
Møffe havde en problemfri opvågen og spiste og bevægede sig rundt igen efter få timer. Han blev hjemsendt med smertestillende dråber og antibiotika til at behandle den blærebetændelse, som stenens konstante irritation havde fremkaldt.
Efter sådan en operation er blærelumen mindre end normalt, så marsvinet skal tisse oftere. For at undgå, at Møffe danner nye blæresten, skal han indtage mere vand. Han fodres med ekstra agurk og vandmelon. En gang imellem kan han stadig være lidt øm. Så ejer har de smertestillende dråber stående, så de kan give ham lidt hvis han en dag har ondt. Ellers trives Møffe fint, han er igen er oppe over sin gamle kampvægt på 1,2 kg. Han er glad og livlig og hygger sig med at ligge på maven af sin ejer foran fjernsynet. Der er ingen tvivl hos hverken ejer, Møffe eller mig, vi var glade for at operationen blev foretaget.
Pia Bisgaard, dyrlæge