Harekillinger
Harekillinger lige uden for vores vindue
For omkring en måned siden havde vi nogle uger med fantastisk solskinsvejr. Dejlige dage, der gav smagen af begyndende sommer. Dejlige dage i haven. Jeg havde lige plantet blomsterløg og nye stauder og ville afslutte arbejdet med at vande plantestederne en smule. Jeg tænkte da, at jeg også lige kunne vande vores citronmelisse. Pludselig vaklede den kæreste lille drivvåde harekilling ud fra citronmelissen og løb lidt hen af græsset.
Så for pokker, tænkte jeg. Nu har vi igen i år harekillinger i vores have. Med lidt dårlig samvittighed over at have overdynget den lille harekilling med vand, skyndte jeg mig at løfte den lille fyr ind, hvor den kom fra. Da jeg forsigtigt satte den ned igen så jeg, at under samme plante lå to lige så kære harekillinger.
Så for pokker, tænkte jeg. Nu har vi igen i år harekillinger i vores have. Med lidt dårlig samvittighed over at have overdynget den lille harekilling med vand, skyndte jeg mig at løfte den lille fyr ind, hvor den kom fra. Da jeg forsigtigt satte den ned igen så jeg, at under samme plante lå to lige så kære harekillinger.
En akut og kritisk situation, idet min have hver dag invaderes af vores 2 terrier, som måske ikke ville se de små størrelse som kære, men måske nærmere som bytte, der skulle indsamles.
Samtidig tænkte jeg tilbage på dengang for omkring 4 år siden, da jeg i en vagt på Aalborg Dyrehospital fik indbragt en lille harekilling af Falck. Man viste ikke, hvor den var blevet fundet, så jeg gjorde klar til, som så mange gange før, at aflive den. Det er aldrig let og det sker altid med blødende hjerte. Denne specielle gang var min datter på 7 år med. Så følelserne vandt over fornuften og jeg gav hende lov til, at vi prøvede at redde dens liv. Dog på betingelsen, at harekillingen skulle have ro ude i vores mørke carport. Legekammerater måtte ikke se på og det var forbudt at kæle for den. Det skulle foregå så stille som muligt, i håb om, at vi stressede det lille dyr så lidt som muligt.
Jeg ringede til en af vores vildtplejestationer i Nordjylland og fik anvist, hvordan jeg skulle flaske killingen op. Haremoders mælk er meget energirig og der findes ikke specielle mælkeerstatninger til harekillinger. Således brugte vi mælkeerstatning til katte iblandet blendet avocado. Hele familien medvirkede, idet ungen skulle have opvarmet mælkeerstatning hver 3-4 time.
Det er utroligt, hvor hurtigt man knytter sig til sådant et lille dyr. Jeg glædede mig til at komme hjem for at høre, hvordan dagen var gået med killingen. Om den havde spist, det den skulle.
Det gik fint i 10 dage. Pludselig begyndte den at blive mere apatisk og spiste ikke så meget som før. Efter et par dage lå den en morgen død i buret.
Det gik fint i 10 dage. Pludselig begyndte den at blive mere apatisk og spiste ikke så meget som før. Efter et par dage lå den en morgen død i buret.
Jeg viste det og vildtplejestationen havde fortalt mig det. Det er sjældent disse små harekillinger overlever i menneskehænder. Om det var stress ved at være så tæt på ”fjenden” eller, om det var ernæringen, som ikke var lig nok haremorders mælk, ved jeg ikke. Under alle omstændigheder var det pludseligt så tomt ikke at skulle varme mælk og give flaske mere. På 12 dage fik denne lille harekilling en plads i vores hjerte.
Så dejligt var det at vide, at de tre små harekillinger i min citronmelisse ikke var forladte. Haremoderen føder nemlig 1-3 harekillinger i et såkaldt haresæde. Dette er oftest bare et roligt sted med græs. Herefter fordeler hun dem ud i hver deres lille haresæde, der ofte er placeret op til 100 meter fra føde-sædet. Haremoderen forlader killingerne og kommer kun tilbage en gang hver aften for at lade dem die. Resten af døgnet er haremoderen ude for at spise rigeligt planteføde, så hun kan producere tilstrækkeligt af den energi-rige haremælk til ungerne.
I hver deres haresæde er harekillingerne, mens de er små, noget udsatte. De er endnu ikke hurtige nok til at kunne undslippe fjender, så deres eneste forsvar er at gøre sig usynlige. Dette gør de ved, at ”trykke” sig ned i sædet. Deres vildtfarvede pels og de store brune øjne, gør dem næsten usynlige for omgivelserne. Efter solnedgang vil harekillingerne bevæge sig hjem til føde-sædet, hvor moderen så opsøger dem. Efter et meget hurtigt måltid mælk bevæger killingerne sig igen til deres egne sæder, ofte et nyt gemmested hver dag.
Og ganske rigtigt, da jeg kikkede i citronmelissen om aftenen, da var de 3 killinger væk. Sikkert bevæget sig til et andet sted på vores matrikel.
Den sidste måned har vi så kunne følge to af killingerne bevæge sig rundt i vores have. Vokse sig større og blive mere og mere mobile. Nu leger de rundt, spiser græs og pudser sig, så vi henrykte kan kikke på dem og føle naturen så tæt på. Det samme synes vores to små hunde, som opmærksom kikker fra vinduerne. Måske lidt ærgerlige over, at de pt. kun må færdes i haven under fuldt kontrol.
Den sidste måned har vi så kunne følge to af killingerne bevæge sig rundt i vores have. Vokse sig større og blive mere og mere mobile. Nu leger de rundt, spiser græs og pudser sig, så vi henrykte kan kikke på dem og føle naturen så tæt på. Det samme synes vores to små hunde, som opmærksom kikker fra vinduerne. Måske lidt ærgerlige over, at de pt. kun må færdes i haven under fuldt kontrol.
I år har jeg heldigvis ikke modtaget harekillinger på Aalborg Dyrehospital. Måske fordi de fleste mennesker i dag ved, at de små harekillinger skal lades i fred.
Skulle I derude alligevel stå i den situation, at være i tvivl om, hvorvidt et vildt dyr har brug for hjælp, da kan I altid kontakte nærmeste dyrlæge, Falck eller Dyrenes Beskyttelse. Dyrenes Beskyttelse har 3 vildtplejestationer i Nordjylland, hvor de kan pleje tilskadekomne eller svækkede vilde dyr for derefter at genudsætte dem i naturen.
Der er der god information at hente på Farstrup Vildtplejes hjemmeside, www.farstrupvildtpleje.dk. Farstrup Vildtpleje er det sted, hvor vi oftest videresender plejekrævende vilde dyr, idet deres erfaring og succesrate er meget større end vi kan levere som dyrehospital.
Dyrlæge Berit Aa. Sørensen