Lad harekillinger være!

Igen i år får vi bragt harekillinger ind på Dyrehospitalet. Nogle er skadet af rovdyr (Ræv, hund eller kat) eller påkørte og står ikke til at redde og aflives derfor. Andre er samlet op af folk, der syntes, at det lille charmerende dyr har siddet og set forladt ud. Men en lille harekilling skal ligge og se forladt ud. Harekillingen fødes sammen med 1-3 søskende i et såkaldt haresæde, som oftest bare er et roligt sted med græs. Derefter forlader haremoderen sine killinger for kun at vende tilbage til dem 5-15 minutter hver aften, for at lade dem die. Resten af døgnet er haremoderen ude for at spise rigeligt planteføde, så hun kan  producere tilstrækkeligt af den energi-rige haremælk til ungerne. 

Ungerne tilbringer hele døgnet hver for sig i deres egne haresæder, der ofte er placeret op til 100 meter fra føde-sædet. De er endnu ikke hurtige nok til at kunne undslippe fjender, så deres eneste forsvar er at gøre sig usynlige. Dette gør de ved, at ”trykke” sig ned i sædet. Deres vildtfarvede pels og de store brune øjne, gør dem næsten usynlige for omgivelserne. Efter solnedgang vil harekillingerne bevæge sig hjem til føde-sædet, hvor moderen så opsøger dem. Efter et meget hurtigt måltid mælk bevæger killingerne sig igen til deres egne sæder.

Selvom harekillingerne er så lette at fange og charmerende at håndtere, så er det en rigtig dårlig idé. Haren er rædselsslagen overfor kontakt med rovdyr, herunder mennesker. Selvom harekillingen trykker sig og bliver liggende helt stille i menneskehænder, så er det ikke fordi den nyder det, men fordi den er stiv af skræk og ikke har andet forsvar end at trykke sig. Desuden er det så godt som umuligt at få en sund hare ud af det, hvis men vælger at tage harekillingen til sig. Haren er generelt et meget sky dyr, der er afhængig af sit udtalte flugtinstinkt. Den må derfor ikke gøres fortrolig med menneskehænder, da den senere vil få svært ved at skelne venligsindede hænder fra fjendtlige hænder.

Det eneste tidspunkt, hvor det kan være en god idé at tage en harekilling op er, hvis den ligger og ”trykker” sig et farligt sted som f.eks. på befærdet sti, vej eller plads (f.eks. på fodboldbanen). Da kan man med fordel flytte harekillingen hen et sted, hvor den er i sikkerhed, men helst så tæt på finde-stedet som muligt. Dette gælder i øvrigt også, hvis et barn har taget en harekilling med sig hjem, så er det vigtigt, at en voksen bringer hare-killingen tilbage så tæt på finde-stedet som muligt. Der har haremoderen bedst chance for at finde sammen med killingen igen. Selvom, der er gået lang tid (op til 2 dage), så kan det stadig lykkes for haremoderen, at finde killingen igen.Hvis man er i tvivl om, hvorvidt et vildt dyr har brug for hjælp, kan man altid kontakte nærmeste dyrlæge, Falck eller Dyrenes Beskyttelse. Dyrenes beskyttelse har 3 vildtplejestationer i Nordjylland, hvor de kan pleje tilskadekomne eller svækkede vilde dyr for derefter at genudsætte dem i naturen.

Mette Rønn-Landbo - Dyrlæge