Marsvin som kæledyr

Marsvinet kan være et ganske fint kæledyr

I den forgange uge har jeg haft fornøjelsen af at have flere marsvin på besøg på dyrehospitalet. Egentlig ser jeg marsvinet som et lidt overset kæledyr, der, af en eller anden grund, ikke er blevet lige så populært som kaninen. Personlig synes jeg dog at marsvinet på mange områder er et bedre kæledyr, for især børn, end kaninen, da de generelt er rolige, meget sjældent bider og kan blive meget tamme.

 

Der findes et utal af forskellige typer marsvin; både forskellige størrelser og alt fra langhårede til helt skaldede marsvin.

Jeg vil i denne artikel komme igennem den generelle pleje og hold af marsvin. De forskellige racer kan have specielle behov, for eksempel pelspleje ved langhårede marsvin, som skal tages ekstra hensyn til.

 

Fodring

Når man holder marsvin som kæledyr, så er det vigtigt at huske på, at de er byttedyr. Derfor søger de meget ofte skjul eller huler, og der bør være minimum én hule per marsvin i et bur, men gerne flere. De kommer oprindelig fra Andesbjergene og bruger i naturen en stor del af deres tid på at græsse og indtage store mængder relativt energifattig kost. Dette er utrolig vigtigt at huske på, i forhold til fodringen af marsvin der holdes som kæledyr. De er strikt planteædere og størstedelen af deres kost bør bestå af hø og dernæst bladgrønt som mælkebøtter, grove typer af salater, friske krydderurter, toppene fra rodfrugter, kål, blade fra træer fx frugttræer mv. Den mindste del af deres foder bør bestå af marsvinepiller og lidt frugt.

Det kan være fristende at give lidt flere marsvinepiller og frugt, som de fleste marsvin elsker, men det øger risikoen for overvægt og sygdomme i mave/tarmkanalen. Derudover bør man selvfølgelig ikke fodre marsvin med kiks, kager og andet der ikke er plantebaseret.

Man bør desuden heller ikke sætte en salt eller mineralsten op i marsvinenes bur, da de oftest gør større skade end gavn idet det ekstra tilskud kan give for eksempel urinvejssten.

Marsvin kan ikke selv danne C vitamin, og især unge, voksende marsvin og drægtige marsvin har et høj behov for dette. For at sikre at ens marsvin får nok C vitamin bør dette gives som dagligt tilskud.

 

Hold og pleje

I naturen er marsvin skumringsaktive, men tamme marsvin kan være aktive på alle timer af døgnet. De bliver typisk 4-6 år, men kan dog blive lidt ældre.

De er flokdyr og det anbefales derfor altid at have mindst 2 marsvin sammen. Vælger man at have 2 hanner sammen, bør de dog kastreres, da to intakte hanner typisk vil slås.

Marsvin skal holdes sammen med artsfælder; altså ikke sammen med eksempelvis kaniner eller hamster. Der er risiko for at arterne kan smitte hinanden med forskellige sygdomme og der er risiko for aggressiv adfærd mellem arterne.

Marsvin bør enten holdes i et større bør, hvor der er god mulighed for fysisk aktivitet, eller også kan de holdes i et lidt mindre bur, men så ”luftes” dagligt i et større bur eller løbegård. De kan bo både inde og ude, men tåler dog hverken høj varme eller frost, så et udendørs bur skal være velisoleret og uden træk og der skal være god mulighed for skygge i indhegningen. Uanset om marsvinene holdes inde eller ude er rigeligt med huler og skjul essentielle for marsvinenes trivsel.

 

Sygdomme

De sygdomme vi typisk oplever ved marsvin er:

  • Tandproblem
  • Problemer i fordøjelseskanalen
  • Hudproblem
  • bylder

Marsvins tænder vokser hele livet. Det er derfor altafgørende at de bruger en stor del af deres vågne timer på at tygge og gnave i for eksempel grene og kviste fra usprøjtede frugtræer og hø. Fodres et marsvin med for energitæt en diæt, vil de typisk ikke spise lige så meget hø og der er risiko for at udvikle tandproblemer.

Problemerne i fordøjelseskanalen hænger selvfølgelig også uløseligt sammen med marsvinets diæt. Hvis der sker skifte i marsvinet diæt, er det vigtigt at det sker gradvist, da det ellers kan give maveproblemer. Desuden er en fiberrig diæt med til at mindske risikoen for trommesyge.

Hudproblemer er et hyppigt problem ved marsvin. Ejer opdager ofte at marsvinet klør sig mere end normalt, kan måske endda have kløet hul på huden, har en skællet pels og nogle marsvin bliver så påvirkede at de spiser og drikker mindre end normalt. Meget ofte finder jeg pelsmider, men også lus (som vist på billedet) er et jævnligt fund ved hudproblemer på marsvin.

 

Marsvin kan bylder efter for eksempel bid eller hvis de har stukket sig på en gren eller hø. Bylder ved marsvin kan blive ret store og den bedste måde at behandle dem på, er oftest ved at bedøve marsvinet og få tømt og rengjort bylden.

 

Som jeg startede ud med, så er marsvin i mine øjne et ideel kæledyr grundet deres gode sind samt fordi de er relativt nemme at holde. Der er dog nogle vigtige forhold at sætte sig ind i, men har man gjort det, så er jeg sikker på at bliver en positiv oplevelse at være marsvineejer.

 

Mia Skjødt Huus

Dyrlæge