Også en tiger kan få en svulst

Det er oktober måned. Det er også lyserød måned. Den måned på året, hvor vi alle bringes til at tænke ekstra på brystkræft. En ud af hver 9. kvinde vil få denne sygdom. Heldigvis er det for de fleste ikke mere ensbetydende med en dødsdom. Rigtig mange kvinder overlever i dag.

Vi kommer alle tæt på brystkræft. Enten som patient eller pårørende, ven eller kollega. Vi ved at behandling af sygdommen kan være hård at komme igennem.

Derfor oplever jeg ofte – forståeligt nok – at ejeren til hunden eller katten bliver meget rystet og ked af det, når jeg må fortælle dem, at deres dyr har en knude i mælkekirtlen. Faktisk er det sådan, at risikoen for mælkekirtelkræft hos hund er lige så stor som hos mennesker. For katten er den noget mindre, men alligevel den 3. mest almindeligt svulstform hos kat. Ligesom hos mennesker er det sådan, at jo før sygdommen opdages og behandles, des større er chancen for helbredelse.
 

Risikoen for, at en ikke- steriliseret hunhund får knuder i sine mælkekirtler over et liv, er 25%. Rent statistisk vil ca. 40% være ondartede. Nogle hunderacer er mere disponerede end andre. Hertil hører Pudler, Spaniels, Gravhunde og Schæfere. Schæfere har oftere ondartede former. Sygdommen ses oftest hos ældre hunde og det ses tit, at der er knuder i flere af hundens mælkekirtler. De 2 bagerste mælkekirtler rammes oftest. Hvis mælkekirtelkræft spredes, da vil det mest almindelige sted være til lunger og via lymfebaner til lever og mindre almindeligt til knogler.

Det er muligt at forebygge opståen af mælkekirtelkræft hos hunde. Sygdommen er nemlig påvirkelig af hunlig kønshormon.  Fjernes æggestokkende før 1. løbetid, da falder hundens risiko fra 25% til 0,1%. Et mindre fald ses, hvis hunden steriliseres mellem 1. og 2. løbetid. Her vil risikoen falde til 8%. Efter 2. løbetid er risikoen oppe på 25% igen. Den enkelte hundeejer kan derfor med fordel allerede ved hvalpevaccination tage snakken med dyrlægen, om sterilisation kunne være en mulighed. Tale om fordele og ulemper ved dette.
 

Risikoen over et liv er hos katte mindre end hos hunde. Til gengæld ses de fleste værende ondartede. Faktisk vil 85% af kattens mælkekirtelknuder være ondartede og af disse vil 80% have metastaser på det tidspunkt, hvor knuden opdages. Ligesom hos hund vil spredning typisk ske til lunger og lever, men kan også findes andre steder. Også hos katten ser vi ofte knuder i flere mælkekirtler på samme tid. I modsætning til hund vil de hos katten oftest ses i de 2 forreste mælkekirtler. Og igen er det ældre katte, der rammes hyppigst. Siameser katte er specielt disponerede for mælkekirtelkræft.

Hos kat ser vi også en hormonel sammenhæng. Steriliserede katte har som helhed 50% lavere risiko end intakte hunkatte. Specielt, hvis de steriliseres inden, de bliver 6 måneder gamle. Omvendt ser vi en øget risiko, hvis katten har fået behandling med kønshormoner.  P-piller giver en 3 gange så stor risiko.

 

 

Hvis hunden eller katten bringes til dyrlæge og knuden fjernes kirurgisk, før spredning er sket, ja da har vi en chance for at helbrede dyret. Her har størrelsen af knuden en påviselig betydning. Hunde med mælkekirtelknuder under 3 cm i diameter har bedre chance for helbredelse. Tilsvarende ses hos katten, når knuden er under 2 cm.

Derfor er det lyserøde budskab også rettet mod vores dyr. Jeg vil derfor anbefale, at man gør det til en rutine 1 x månedligt grundigt at gennemføle hundens og kattens mælkekirtel. Skriv det i kalenderen. Og føles noget unormalt så kontakt en dyrlæge så hurtigt som muligt.

At være dyrlæge indbyder ind i mellem til meget specielle oplevelser. I sidste uge var dette en helt specielt patient på operationsbordet. Egentligt startede det for 2 mdr. siden, hvor Sumatratigeren Kim på 15 år fra Aalborg Zoo blev bedøvet for at få behandlet sine tænder. I den forbindelse blev det opdaget, at Kim havde en knude i en af sine bagerste mælkekirtler. Zoo`s dyrlæge, Trine Hammer Jensen udtog en celleprøve og afleverede dem hos mig på Aalborg Dyrehospital. At kikke på celleprøver er jeg specielt uddannet til og selvfølgelig var det ekstra spændende, at prøven kom fra en tiger. Desværre var prøven ikke konklussiv. Således måtte jeg fortælle Zoo`s dyrlæge, at jeg ikke kunne sige, om knuden var god- eller ondartet. Vi snakkede frem og tilbage om, hvad det bedste var at gøre for Kim. Vores begrænsning var, at bedøvelse var en nødvendighed for at kunne undersøge Kim nærmere og at det var vigtigt at begrænse antallet af disse bedøvelser, idet en bedøvelse af et så stort kattedyr ikke er ufarlig for patienten.

Dyrlæge Trine Hammer Jensen søgte på nettet og i sit netværk. Der forelå ikke megen viden om, hvordan mælkekirtelkræft opfører sig hos tigere. Ligeledes var der rundt omkring i verden ikke rigtig udført kirurgisk behandling af mælkekirtelsvulster på så gammel en tiger. Vi besluttede os for at sammenligne tigeren med huskatten og antog, at måske gjaldt, det vi ved om mælkekirtelsvulster hos katte, også tigere.

Set i det lys var Kims risiko for at have en ondartet knude i sin mælkekirtel meget stor. Ligeledes var der stor risiko for, at hvis den var ondartet, at den da også havde spredt sig til andre organer.

Var det da rimeligt at lade Kim opererer? Kim er en gammel tiger og ville det være bedre i stedet at finde en ung huntiger i Europa, som kunne erstatte Kim? Her kom Khai ind i billedet. Khai er Kims 11 mdr. tigerunge. Egentlig kan Khai godt klare sig selv, men han vil have allerbedst ved at være sammen med sin mor et ½ år endnu. Da Khai og hans mor er meget knyttet til hinanden og altid ligger sammen og da der samtidig ikke var en egnet tiger i Europa, så besluttede Zoo, at Kim skulle have en chance.
 

Og sådan gik det til, at et team styret af Zoo`s dyrlæge, bestående af dyrepassere, kirurg Benedict Kjærgaard, dyrlæge Sigga Magnusdottir fra Universitetshospitalet i Aalborg, operationssygeplejersker og forskellige dyrlæger med hver deres specialer, var samlet omkring Kim på operationsbordet. Planen var, at dyrlæge Mette Rønn-Landbo fra Aalborg Dyrehospital og Paul Clausen fra Aalborg Hestepraksis først skulle ultralydsscanne Kims lever og lymfeknuder samt at røntgenfotografere hendes lunger for at se, om der var synlige metastaser. Dernæst at fjerne mælkekirtelsvulsten, hvis der ikke var tegn på metastaser. Heldigvis blev der ikke fundet tegn på spredning og operationen kunne fuldføres. Undervejs fandt vi et par andre knuder i huden på Kim. Jeg udtog celleprøver fra disse og fandt disse at være en godartet bindevævsknude samt en fedtknude.

Operationen forløb fint. Kim lå hele vejen stabilt i sin narkose og fjernelsen af knuden forløb uden besvær og uden komplikationer. Huden blev syet flot sammen og Kim kunne bæres ind i sit bur og vækkes af sin bedøvelse.

De efterfølgende dage viste en veltilpas tiger, som ikke var interesseret i sit operationssår og ikke viste tegn på smerter. Hun hygger nu med sin unge og alt går godt.

Kims mælkekirtelknude er blevet sendt til et laboratorium i Tyskland, hvor den vil blive undersøgt. Vi venter alle spændt på resultatet og vi håber, at Kim snyder statistikken. At beskeden fra patologen i Tyskland bliver, at Kims knude er godartet. Der er dog stor sandsynlighed for, at knuden er ondartet. I så fald håber vi på, at den er fjernet før den har spredt sig. At Kim kan få nogle flere år at hygge sig i Aalborg Zoo.

Personligt vil jeg næste gang, jeg besøger Aalborg Zoo, gå forbi tigeranlægget, kikke på Kim og tænke på da jeg nussede hendes store kraftfulde poter. Mærkede hendes tykke stive knurhår. Betragtede hendes dræbende tænder og følte på hende ualmindelige bløde pels.

Fuldt af begejstret ydmyghed.

 

Dyrlæge, certificeret onkolog

Berit Aakjær Sørensen

Aalborg Dyrehospital.