Pindsvin

Den bedste pindsvinehave

”Efteråret er kommet, men det forhindre mig ikke i at nyde efterårets solstråler i min lille kolonihave”. 
Sådan skriver N.H.J. i et brev til os, hvor han på inspirerende vis beskriver dejlige timer i sit lille kolonihavehus. Her tilbringer han så meget af sin pensionisttilværelse som muligt, idet han elsker at være tæt på naturen og holder af livet ude i det fri. 
I sidste uge, da han gik tur med sin lille hund, opdagede han 3 pindsvin, som trissede rundt nær hans kolonihavehus. Det var mørkt, men han syntes, det så ud som om, det var en voksen med to store pindsvineunger. Han kunne godt tænke sig, om jeg ville fortælle lidt om pindsvin. 
Specielt vil N.H.J. gerne vide, om det er muligt for ham at tiltrække pindsvinene, idet han synes, det kunne være hyggeligt, hvis de tog ophold i hans have.

 


N.H.J. Det vil jeg rigtig gerne. 
Jeg synes personligt, at pindsvin er et af de mest charmerende dyr, vi har i Danmark og jeg synes, det er så hyggeligt, når jeg i sene nattetimer møder dem under mine gåture med familiens hunde. Samtidig er det ikke sjældent, at vi på Aalborg Dyrehospital modtager syge pindsvin, som indbringes via Falcks Dyreambulancer.

Jeg må dog også sande, at min aktuelle viden om pindsvin egentlig er ret begrænset, når det gælder deres normale liv i den danske natur, så jeg har i dag været på Internettet for at søge viden nok til at kunne hjælpe N.H.J. 

I Danmark findes en forening ”Pindsvinevennerne i Danmark”. De gør en kæmpe indsats for at sikre pindsvinenes fremtid i Danmark og har ”plejestationer” spredt i hele Danmark. Her modtager  de syge og forkomne pindsvin og plejer dem indtil, de er klar til at blive genudsat i naturen. Foreningen har en rigtig god hjemmeside (www.pindsvin.dk), hvor jeg har fået opdateret min viden om pindsvin. Foreningen har også en facebook gruppe, hvor mange gode råd gives.
Pindsvin er et fredet dyr i Danmark
Bestanden af pindsvin i Europa er i tilbagegang. Årsagen kan være flere, for pindsvinet er udsat for mange farer. Den største fare kommer fra vi mennesker, som griber ind i naturen på en måde, så trygge gode redesteder bliver en mangel for det charmerende lille dyr. Vi holder vores haver så sirlige og fine, at det ikke er muligt for pindsvinet at finde steder at gå i hi. Vi sprøjter vores haver, så de insekter, som pindsvinet lever af bliver i fåtal eller i værste fald forgifter pindsvinet, så det dør. Desuden dør mange pindsvin som ofre i trafikken.
 
På Aalborg Dyrehospital ser vi pindsvin, som er blevet bidt af hunde eller er kommet nærkontakt med haveredskaber. For det meste ser vi dog bare svækkede pindsvin, som er angrebet af spy og har mange maddiker på sig. I disse tilfælde vil vi vurdere, om dyret har en chance for at overleve med kyndig pleje. Er det tilfældet, vil vi typisk overføre pindsvinet til Farstrup Vildtplejestation, hvor de har stor erfaring og god succes mht. at redde de små liv.

Pindsvin parrer sig normalt i juni måned, når hunnen har opnået en vægt på ca. 800 gr. Hun føder efter en drægtighedsperiode på 1½ måned kun et kuld unger om året. For det meste er der 4-6 unger i et kuld, men der kan sagtens være flere.
Ungerne dier næsten hele døgnet, dog undtaget nogle gange om natten, hvor moderen forlader dem for at finde føde. Pindsvinefar deltager slet ikke i pleje af ungerne, så når N.H.J. ser 3 pindsvin, så er det nok mor med to unger. 
Sådan forløber de første fire uger i ungernes liv. Herefter får de lov at komme med mor rundt og se verden. De supplerer da modermælken med snegle, biller, regnorme og andre insekter. Ser man mor med unger på vandretur om aftenen, skal man ikke forstyrre dem. I stedet kan man sætte vand ud og sprede lidt tørkost til katte ud på græsplænen. Dog kun i en mængde, så pindsvinet stadig har lyst til at finde sin naturlige føde. Generealt er menneskemad er ikke sundt for dem. Ligeledes tåler de ikke komælk og fløde. De får diarre og dør af det. Skal man endelig give mælk, da skal det være mælkeerstatning til killinger.( f.eks. KMR mælk).
Efter endnu en månedstid forlader pinsvinemor sine unger og alle har nu ca. 1½ måned til at spise sig så tykke, at de kan gå i hi sidst i oktober eller i begyndelsen af november.

Afhængig af vejret vågner pindsvinene igen fra deres vinterhi sidst i april. Når de vågner, er de meget tørstige og sultne, så derfor er det vigtigt at sætte vand frem til dem – gerne flere steder i haven.
Finder man et pindsvin vandrende rundt i dagtimerne, så er der næsten altid noget galt. Spyfluerne kommer hurtigt og lægger deres æg, hvad enten pindsvinet er såret eller ej. Spy bliver til maddiker på et døgn. Dette resulterer i en pinsom død for svinet. I sådan et tilfælde bør man altid bringe pindsvinet til dyrlægen, en vildtplejestation eller kontakte Pindsvinevennerne, som kan anvise et plejested. 
Ser man en enlig unge både dag eller nat, da vent og lyt, om moderen er i nærheden. Hun vil da udstøde en kaldelyd, som lyder lidt som en vrinsken. Ungens kaldelyd er en høj piben. Hvis ungen er helt alene og skønnes at veje under 250 gr., da bør den tages i pleje.

 
Vil man gerne give pindsvinene sin have som et godt sted at være, da bør der være gode skjulesteder i haven. Det kan være skure, legehuse, terrasser eller lignende, som er hævet over jorden, så der dannes en hule under dem. Der findes på Pindsvinevennernes hjemmeside anvisning på, hvordan man kan bygge gemmesteder til pindsvinene. 
Samtidig er det vigtigt at haven ikke er for ryddelig. Der må gerne ligge bunker med blade og kvas. Dette giver gode betingelser for insekter og orme, som er pindsvinenes fødeemner. Sidst men ikke mindst, da bør man ikke bruge sprøjtegifte i en god pindsvinehave.
Pindsvin kan blive meget gamle, helt op til 14 år. Så passer man godt på havens pindsvin, da kan man have dem som logerende i mange år. Jo bedre haven er for pindsvinet at bo i des mindre risiko er der for, at de løber ud på vejene og bliver kørt ned.
 
Vi vil jo helst ikke se dem på Aalborg Dyrehospital!
Dyrlæge Berit Aakjær Sørensen
Aalborg Dyrehospital