Undulater som kæledyr

For nylig blev jeg ringet op. Det var en lille pige, som i skolen havde fået som lektie at skrive om et dyr, som børn kunne have som kæledyr. Hun havde valgt undulaten. Vi fik en god snak om undulater og om, hvor hun kunne finde information om disse. Jeg tænkte efterfølgende, at måske skulle jeg skrive lidt om undulater her i avisen, da denne lille farvestrålende og prægtige fugl er så almindelig her i Danmark.

Undulaten er en af de bedst kendte stuefugle. De første undulater blev importeres fra Australien i midten af 1800-tallet. I dag opdrættes undulater i fangenskab og selvom, der egentligt kun er tale om 1 art, ja så findes de i mange varianter, hvor almindelige undulater er de mindste, den engelske undulat lidt større og ”udstillingsundulaten” størst. Farven kan variere fra grøn til gul og over i de meget flotte blå farver. Man kan adskille kønnene ved at se på det lille område lige over næbbet. Hos hannerne er dette blåt og hos hunnerne er det hudfarvet. 

Selvom det synes let at pleje en undulat, ja så er det en god ide, inden anskaffelsen at tænke det godt igennem. Ligesom, det er ved alle former for dyrehold. Det tager tid at have et kæledyr og undulaten er ingen undtagelse. Hver dag skal der fodres og vandet skal skiftes gerne flere gange dagligt. 1-2 gange om ugen skal buret gøres rent. Ligeledes skal man være opmærksom på, at undulater fælder og støver meget. De har brug for hver dag at komme ud af buret og flyve rundt i det rum, hvor buret står, hvilket med sikkerhed vil give ”klatter” rundt omkring i huset. En undulat klatter ca. 3 gange i timen.  

Undulater kan købes hos dyrehandlere og hos private opdrættere. Personligt ville jeg vælge det sidste. Dels fordi, man så kan se under, hvilke forhold fuglen er opvokset, men også fordi de oftere har været i hænder. De fleste dyrehandlere har dog fine forhold for undulater.Når man skal udvælge, hvilken undulat, man ønsker at købe, er det vigtigt at give sig tid til at iagttage undulaterne lidt. Den lille søde undulat, som sidder på bunden, skal man ikke vælge. Heller ikke selvom, man får ondt af den. Det er nu, man har lov at være lidt kynisk og vælge den, der ser livligst og sundest ud. De undulater, der sidder på bunden er enten syge eller taget fra forældrene for tidligt. 

Undulater har et stort behov for et fællesskab med artsfæller. I naturen lever undulater sammen i store flokke- ofte på mange tusinde individer. De er meget sociale og de lider meget ved at leve alene uden en artsfælle. Menneskekontakt er ikke nok. Derfor bør der altid være mindst 2 undulater i buret. 

De kan med lidt tålmodighed blive meget tamme, også selv om de er 2. Enkelte undulater kan man få til at efterligne lyde og sige ord. Når man har udvalgt sine fugle, da bør man bede om at få lov at få dem i hånden. Dette for at tjekke sundheden yderligere. 

Der må ikke være skidt om næsen og fjerene omkring kloakken (det hedder endetarmen hos fugle) skal være helt rene. Snavsede fjer her, er tegn på diarre, hvilket er alvorligt for en undulat. Samtidig kan man så kikke fjerdragten god igennem og føle på fuglens bryst. Brystbenet må godt lige kunne mærkes, men der skal være en god muskulatur på siden af brystbenet. 

Ved hjemkomsten skal buret være klart. Dette skal være mindst 70 cm bredt, 45 cm dybt og 60 cm højt. Selvfølgelig afhængig af, hvor mange undulater man har. Det er en god ide at placere buret højt, da undulaterne da vil føle sig mere trygge. Mindst 2 af siderne på buret bør være dækket af væg eller andet materiale. I buret skal der være mindst 2 siddepinde. Helst naturpinde i forskellig størrelse, da det styrker fuglenes fødder. I bunden af buret kan man vælge flere forskellige materialer. Jeg synes træpiller eller ovntørret bøgeflis er gode valg. Sand er ikke det bedste at bruge og så støver det meget. Aviser kan bruges, men undulater kan finde på at gnave dem i stykker og dermed komme i kontakt med usunde stoffer. Buret bør ikke placeres i køkkenet af hygiejniske grunde. Støv og bakterier fra undulaternes klatter kan let spredes til madvarer. Derudover kan dampe fra madlavningen være dødelige for undulater. 

For at få en sund lille undulat, er det vigtigt at sætte sig godt ind i undulatens fodring. Deres hovedfoder skal bestå af små frø. Der findes frøblandinger i mange varianter. Det er dog vigtigt, at en stor del består af kanariefrø. Udover disse tørre frø er det en god ide at tilbyde undulaten spiret frø. Til spiring kan bruges frøene fra undulatblandingen. Grønt bør undulaten også have. Man kan dertil anvende forskellige slags grove grøntsager og grene fra vores hjemlige træer. En af de mest foretrukne grøntsager er gulerødder, enten som hele eller som revne. Broccoli er også et godt bud. Frugt er ikke en naturlig fødekilde for undulater (findes ikke så meget i det tørre bushland i Australien). Vandholdige frugter og grøntsager giver let fuglene diarre. Friske grene skal undulater altid have adgang til. Det kan være fra bøg, pil, hassel mv. gerne med blade på, afhængig af årstiden. Undgå havens buske, da mange af dem er giftige. Det gælder i øvrigt også mange af vores stueplanter. Et par gange om ugen bør menuen stå på opmadningsfoder. Opskriften på dette kan findes i bøger om undulathold. Derudover skal der være frisk vand hver dag. Tilskud af mineraler er vigtigt. Disse kan gives i form af kalksten. De rødfarvede er bedst, idet de indeholder jod, som er et meget vigtigt grundstof for undulater. 

Jo mere viden, man kan tilegne sig omkring pasning af undulater des bedre. I boghandlen og på biblioteket, findes der mange udmærkede bøger både tilegnet børn og voksne. Landsorganisationen Danske Fugleforeninger har udgivet pasningsvejledninger for forskellige fugle. 

På internettet kan anbefales følgende sider:
www.undulatsiderne.dk
www.undulatklubben.dk 

Jeg kan kun stærkt anbefale denne sjove og livsbekræftende lille fugl. Et dejligt lille kæledyr for både børn og voksne.

DyrlægeBerit Aakjær Sørensen