Vilde rotter og rottegift
Til Dyrebrevkassen.
Vi bor i et parcelhus i Aalborg, hvor vi gennem længere tid har haft problemer med rotter. Rottefængeren har været her og har lagt gift flere steder og det har hjulpet. Nu er vi bare blevet bekymrede for vores gamle kat og vores nye hundehvalp.
Forleden fangede katten en rotte, men hun spiste den gudskelov ikke. Vores hundehvalp er meget nysgerrig og spiser alt, hvad den kan finde i haven. Hvor giftig er rottegift og hvad med den sygdom som vi har hørt kan smitte til mennesker fra rotterne. Kan den også smitte til vores dyr?
Jeg syntes generelt, at rotter er ækle, men det er da endnu værre, hvis vores dyr bliver syge. Håber I kan berolige os eller fortælle os, hvordan vi kan beskytte vores dyr.
Med venlig hilsen TG.
Vi bor i et parcelhus i Aalborg, hvor vi gennem længere tid har haft problemer med rotter. Rottefængeren har været her og har lagt gift flere steder og det har hjulpet. Nu er vi bare blevet bekymrede for vores gamle kat og vores nye hundehvalp.
Forleden fangede katten en rotte, men hun spiste den gudskelov ikke. Vores hundehvalp er meget nysgerrig og spiser alt, hvad den kan finde i haven. Hvor giftig er rottegift og hvad med den sygdom som vi har hørt kan smitte til mennesker fra rotterne. Kan den også smitte til vores dyr?
Jeg syntes generelt, at rotter er ækle, men det er da endnu værre, hvis vores dyr bliver syge. Håber I kan berolige os eller fortælle os, hvordan vi kan beskytte vores dyr.
Med venlig hilsen TG.
Svar til TG.
Selvom vi af og til har søde, tamme kælerotter på Dyrehospitalet, så vil jeg give dig ret i, at de ikke er velkomne i vores boliger i den vildtlevende udgave. En ting er, at de ved deres grave- og gnavearbejde kan anrette betydelige skader på vore bygninger, men de udgør rent faktisk en sundhedsrisiko for både dyr og mennesker.
Rotterne bærer forskellige infektioner med sig, der kan smitte til både dyr og mennesker. Den hyppigst forekommende er Salmonella, der som bekendt forårsager voldsom diarré hos især mennesker. Det er sjældent, at vi har diagnosticeret kæledyr med salmonellose.
Både hund og kat er ret hårdføre overfor den bakterie, men hvis dyret er svækket eller hvis der er tale om indtagelse af en stor mængde bakterier, så kan det give anledning til sygdom hos hund og kat. Rotten kan bringe mikroorganismerne ind i vore huse ved at kravle fra utætte kloakrør via toilettet og rundt i huset.
En rigtig kedelig sygdom, som rotten kan have med sig er Leptospirose. Det er en infektion rotten spreder via sin urin. Bakterien kan bestå i vand eller fugtig jord i flere måneder og derfra inficere kæledyr og mennesker via rifter i huden. Hvis sygdommen ikke diagnosticeres og behandles hurtigt vil det inficerede individ få lever- og nyresvigt og dø.
Denne sygdomme hedder også Weils syge og har netop forårsaget dødsfald hos mennesker efter sommerens voldsomme regnvejr, hvor rotterne blev ført op af kloakkerne og hvor uheldige danskere vadede rundt i forurenet vand for at redde, hvad reddes kunne.
Vores kæledyr inficeres med Leptospirosis, hvis de bader i ferskvand, hvor rotter eller andre gnavere har urineret i. Man kan vaccinere hunde mod Leptospirose, men desværre ikke med en 100% beskyttelse, idet de stammer af Leptospirose vi finder i Danmark i disse år ikke er dem , der indgår i vaccinerne, men det er det bedste vi kan gøre. Det er især jagthundene, der arbejder i ferskvand, der bliver vaccineret og gerne nu lige før jagtsæsonen. Da det ikke er hyppigt at kattene vælger at hoppe i søer og åer vaccineres de ikke mod Leptospirose.
Rotterne udgør, sammen med andre gnavere, en vigtig mellemvært for skovflåten, der spredes effektivt på ryggen af en rotte. Da flåten hyppigt bærer bakterielle sygdomme (Borrelia, Erlichia, Anaplasma) er rotten derved med til at sprede og opformere disse bakterier, der som bekendt, giver alvorlig sydom hos mennesker og dyr.
I dit brev fremgår det, at der er lagt rottegift ud omkring huset for at bekæmpe rotterne. Rottegift er meget farligt for både hund og kat og skal derfor placeres med stor omtanke. Sørg for, at der ikke er mulighed for, at, især jeres hundehvalp, kan komme i kontakt med giften. Hvis du ikke er helt sikker på, hvor giften er placeret, så kontakt rottefængeren, så du kan få viden om, hvor præcist giften er placeret.
Ud over at beskytte jeres dyr mod direkte at indtage noget af giften så er det også vigtigt, at I forhindrer, især hvalpen, i at æde en svækket rotte. Det er sådan, at rotterne spiser en forholdsvis stor mængde rottegift, inden de dør, og derfor indeholder en stor portion, der potentielt vil kunne inficere en nysgerrig hundehvalp.
Hvis I har mistanke om, at jeres dyr har spist rottegift, så kontakt dyrlæge med det samme, idet det er vigtigt at påbegynde behandlingen så hurtigt som muligt.
Rottebestanden i Danmark er desværre i vækst, sandsynligvis på grund af klimaforandringerne og udvikling af resistens blandt rotterne mod de giftstoffer, der anvendes.
I Danmark er det den brune rotte, der lever vildt. Men den sydeuropæiske husrotte er tilsyneladende i gang med at sprede sig op mod Danmark. Den bærer en hel masse nye sygdomme med sig. Disse infektioner kommer både almindelige læger og dyrlæger til at håndtere i de kommende år.
Der er al mulig grund til at fortsætte kampen mod rotterne hjemme hos jer. Der findes alternative bekæmpelsesmetoder mod rotter, men ingen er desværre 100 % effektive. Kontakt rottefænger eller dyrlæge, hvis I vil vide mere.
Med venlig hilsen
Mette Rønn-Landbo