Kaninens sociale væsen

Kaniner er et populært familiedyr i Danmark

Kaniner er fra naturens side beskrevet som kolonidyr. Dette adskiller sig fra flokdyr ved, at de lever i et fælles stort territorium, men har deres egne små underjordiske huler heri. Dette giver dem mu-ligheden for at trække sig tilbage og væk fra flokken ved behov. Mange ved, at marsvinet, som er et flokdyr, ikke må holdes alene og har brug for social kontakt til mindst én artsfælle. Men hvad med kaninen?

Kaninen er et populært familiedyr i Danmark. Størstedelen anskaffes som kæledyr til børn. Det er dog blevet mere populært for voksne at holde kaniner, og der er opstået et større fokus på optimal pasning og sundhed. Alligevel lever mange kaniner fortsat under utilstrækkelige forhold med nedsat velfærd - alene, på for lidt plads og for få aktiveringsmuligheder samt forkert diæt.

Undersøgelser viser, at kaniner er generelt gladere og sundere, hvis de holdes med en passende sambo. Både det fysiske og psykiske helbred forbedres hermed ved mulighed for socialt samvær. Kaninen, som lever alene, vil ofte være mindre aktiv og foretrække mere næringsholdigt foder, hvil-ket kan lede til overvægt. Dette, samt et generelt højere stressniveau, øger risikoen for sygdom og især fordøjelsesproblemer. Man oplever desuden, at kaniner, der har en ven med til dyrlæge, kom-mer sig hurtigere efter undersøgelse, behandling og/eller operation.

Kaniner er altså sociale dyr, som kan knytte et tæt forhold, hvor de plejer hinandens pels, spiser sammen og varmer sig ved hinanden. Ligesom i naturens kolonier dannes hierarkier, hvor de sociale relationer skabes og bevares gennem dominansadfærd og gensidig soignering. Som et byttedyr, der konstant skal være på vagt overfor udefrakommende fjender, er det fordelagtigt for kaninerne at være flere til at holde øje. Dette medfører mindre stress i modsætning til, hvis kaninen skulle klare opgaven alene.

Kaniner i fangenskab bør derfor som minimum holdes to og to sammen, men også gerne i større fællesskab. I naturen består kolonierne af alt fra 2 til 20 individer. Selve sammenføringen af kaniner kan dog være en kompleks proces med risiko for slåskampe, da kaniner er territoriale dyr. Det er derfor anbefalet fra start at anskaffe kaniner sammen som helt unge og/eller neutralisere dem in-den sammenføring. Ved neutralisation fjernes de hormonelle forstyrrelser, der kan give anledning til territorial adfærd og uoverensstemmelser. Desuden forebygger neutralisation kræft i livmode-ren, hvilket ellers rammer op mod 80% af de intakte hunkaniner. Et velfungerende par vil ofte bestå af en han og en hun, som begge er neutraliserede.

Plads er en afgørende faktor for en succesfuld sammenføring. Hvis kaninerne går på for lidt plads, har de ikke mulighed for at vælge hinanden til og fra som i naturen. Et studie viser, at ca. 70% af kaniner holdes i bur helt eller delvist. Optimalt set bør kaniner have et udendørs anlæg af minimum 9 kvadratmeter for at opfylde deres naturlige behov bedst muligt. Af aktiveringsmuligheder skal de gerne have mulighed for at grave gange og gå i skjul, så de på den måde kan trække sig væk fra hinanden. Sørger man for, at kaninen aktiveres tilstrækkeligt med gemme- og gravemuligheder, kan kaniner også trives indendørs, fritgående, hvilket er blevet en mere hyppig måde at holde dem på.

Når to fremmede kaniner skal introduceres for hinanden, bør dette foregå langsomt og over en længere periode – ofte af minimum 3 måneder. Det første møde skal være på neutral grund, men inden da, skal de vænne sig til hinanden ved daglig social kontakt gennem et hegn. Ikke alle kaniner kan lære at leve sammen – nogle er bare et dårligt match. Men hvis det kan fungere, vil det bringe en masse positivt med sig. Både for kaninerne, såvel som for ejer.

Du kan blive klogere på din kanins ve og vel og stille dyrlægefaglige spørgsmål på den nyoprettede facebookside ”Spørg Kanindyrlægerne”.

 

Camilla Rose
Dyrlæge