Vaccination af kanin

Kaniner kan vaccineres mod kaningulsot (viral hemorrhagic disease “VHD”) og kaninpest (myxomatose), som er to alvorlige og yderst smitsomme sygdomme. Begge sygdomme kan desværre ikke behandles, så derfor er vaccination den eneste måde at beskytte kaninen mod dem.  

Kaningulsot skyldes en calicivirus og findes i to varianter -VHD1 og VHD2. Ved den første type, som er den oprindelige virus, ses et meget akut forløb med dødelig udgang indenfor højest to døgn. Den anden variant giver et mere langsomt sygdomsforløb, hvor dødeligheden er lavere. De kliniske tegn på kaningulsot kan være alt fra pludselig død til høj feber, blødninger og gulfarvning af slimhinder/hud/øjne - deraf navnet. Gulsot opstår, da leveren svigter, hvilket påvirker blodets evne til at størkne. Dette kan resultere i indre blødninger i bl.a. lunger, urinveje og livmoder. Der findes som sagt ingen behandling, så af dyreværnsmæssige årsager aflives kaninen, så snart symptomerne opdages.   

Da kaningulsot er en anmeldepligtig sygdom, bliver Fødevarestyrelsen kontaktet, hvis der er mistanke om, at en kanin er smittet.  Kaninen sendes som regel til obduktion for at be- eller afkræfte sygdommen, og dermed følge udbredelsen rundt i landet. Det er desværre ikke længe siden, at der senest blev konstateret kaningulsot her i området. I starten af året blev et tilfælde af VHD2 nemlig fundet i Nørresundby. 

Virussen er ultrasmitsom og overføres nemt fra kanin til kanin ved direkte kontakt og via sekreter, urin og afføring. Sygdommen kan desuden overføres via stikkende insekter som myg. Smittespredningen fremmes af, at virus er meget modstandsdygtig, når først den forekommer i miljøet. Udbrud opstår ofte om foråret og spreder sig lynhurtigt blandt kanin- og harebestanden. Hvor VHD1 kun smitter blandt kaniner (både tam- og vildkaniner), kan VHD2 også ramme nogle underarter af harer og sprede sig den vej.  

Kaninpest forårsages af myxomavirus, og kaldes derfor også myxomatose. Denne sygdom rammer også både harer og vilde kaniner, men vores tamkaniner er særligt sårbare over for den. Fra smitte kan der dog gå op til en uge før, at der ses symptomer. De første kliniske tegn er typisk hævelse omkring øjne, mund og kønsorganer samt betændt flåd fra øjne og næse. Betændelsen udvikler sig til sår og bylder, og vejrtrækningen bliver påvirket. Kaninen bliver meget utrivelig, smertepåvirket og stopper med at spise. I alvorlige tilfælde indtræffer døden allerede indenfor 2 døgn, men forløbet kan strække sig over 1-2 uger. Da sygdommen ikke kan behandles, aflives kaninen for at skåne den for dette pinefulde forløb, som kun de færreste vil kunne komme sig over. 

Kaninpest er ikke længere en anmeldepligtig sygdom. Sygdommen er dog også meget smitsom og overføres både ved direkte og indirekte kontakt - altså også via foder, udstyr og insekter. Udbrud forekommer især om sommeren og i de tidlige efterårsmåneder. 

Kaniner, som kommer i kontakt med andre kaniner, f.eks. til udstillinger og konkurrencer, er særligt udsatte for smitte og bør altid vaccineres inden. Men som følge af virussernes alvorlighed og mange smitteveje anbefales det, at alle kaniner vaccineres årligt. Dette gælder både kaniner, som lever udendørs og indendørs. Vaccination kan foretages året rundt, men det kan være en god ide at gøre det sidst på vinteren.  

Kaninen kan vaccineres første gang fra den er 5 uger gammel. Efter vaccinationen opnås immunitet efter 3 uger, og kaninen vil så være beskyttet i et år. Inden vaccinationen foretages et fuld sundhedstjek af dyrlægen, da kun raske kaniner kan vaccineres. Ved denne sundhedsundersøgelse laves en grundig gennemgang af kaninens generelle helbredstilstand. Dette giver mulighed for at opdage potentielle problemer med eksempelvis tænder, ører eller vægt. Rutinemæssige tjek kan hermed være med til at forebygge sygdom og andre helbredsproblemer, så kaninen har de bedst mulige betingelser for et langt og sundt liv.  

Pas godt på din kanin og få den vaccineret.