Oscar og Jacksons jul

Julen er en fantastisk tid - Læs hvordan hundene Oscar og Jackson oplever højtiden, på både godt og ondt;-)

                                                                                                                       

”Jaaaa – Oskar. Det sneeer…… løbe, løbe, bore snude ned i sne, hoppe fjollet rundt…..jubii…”

Smilende står mor dyrlæge og kikker på sine to hunde, Oskar og Jackson, som hun lige har lukket ud i haven, hvor der er sne for første gang i år. Hvis Jackson kunne tale, så er hun sikker på, at han frydefuldt havde råbt sådan efter Oskar. Hun tænker på, hvor mange år dette scenarie har gentaget sig. Oskar hendes Cairn Terrier, som nu er 13½ år og hvert eneste år har genfundet sin ungdoms kådhed lige så snart, den mindste sne lå på jorden. Og så meget forsigtige Jackson, familiens Dansk Svensk gårdhund blanding på 8 år, som de kom til at tage med hjem fra Dansk Dyreværn. Også han glemmer al sin forsigtighed og kaster sig legesyg rundt omkring Oskar, mens han borer snuden ned under sneen og pruster. Det er meget svært for deres ejer ikke at blive glad, når hun ser på sine små hunde.

Denne glæde ved sneen ser vi hos de fleste hunde- faktisk uanset race. Måske fordi det er noget nyt, som stimulerer deres sanser på en ny måde. Alt ting dufter på en ny måde. Det er pludselig en ”ny avis” som er mere spændende end den gamle. Sneen giver dog også nogle udfordringer, når den daglige lange gåtur skal gennemføres.

Jackson er korthåret og kommer meget hurtigt til at fryse. Den kolde sne afkøler hans tynde ben hurtigt og så stopper han op og viser tegn på ubehag. Så finder hans familie på at give ham en smart hundefrakke på og smøre potevoks på poterne, hvilket gør, at han stivner og ligesom ikke kan bevæge sig før godbidderne kommer frem.

Oskar kikker på ham og hvis han kunne tænke som vi mennesker, så ville han nok undre sig over, hvorfor Jackson (det lille skvat) finder sig i at få tøj på. For det behøver Oskar absolut ikke! For det første så har en Cairn Terrier masser af selvtillid og en høj grad af værdighed. For det andet, så har de mere pels.  Denne pels er så årsagen til, at al værdighed forsvinder hos Oskar, når han pludselig ikke kan gå på grund af store sneklumper hængende fra ben, mave og bagende- og i øvrigt svier på poterne, fordi salt åbenbart er nødvendig for de 2-benede. Hovedet på sømmet er dog, at han skal i bruseren efter gåturen for at tø isklumperne op. Dyrlægemor i julehumør tror, at det er noget Jackson og Oskar kan lide fordi, det har de øvet hele livet. Men hundene ved bedre. Forsigtige Jackson bruger knebet at stå helt stille og lade som om, han slet ikke er der. Så går det hurtigt. Oskar derimod forsøger ihærdigt at redde livet og finde smutveje ud af bruseren. Og så tager det meget lang tid – indtil smarte mor begyndte at smøre slikbare lækkerier op på brusenichens væg. For sådan er Cairn Terrier indrettet. Spørgsmålet popper altid op i deres hoved ”hvad er der i det for mig?”.

 

 

”Jaaa – Oskar. De laver konfekt……snuse, snuse, er der noget til os?.... Jubii”

Jackson er den unge med den bedste lugtesans og som den yngste og med de sødeste øjne har trænet familiens døtre bedst til at komme til at tabe noget på gulvet. Men åhh hvor er det belastende, synes de 2 kække hunde, at have en dyrlæge til menneskemor. Hun har læst så meget og siger, at de hverken må få chokolade, rosiner, vindruer, macadamianødder og ikke engang må få noget af den dejlige sammenkogte ret med enebær og løg. Giftigt for hunde siger hun. Hun fortæller, at hun hvert år må indlægge og behandle hunde, som er blevet forgiftet og nogle er ligefrem døde af at spise chokolade og mad med løg i.

”Skit pyt” siger Oskar. ”Giv du bare dem de søde øjne Jackson- jeg tager selv. Jeg tror ikke på alt det dyrlægefis”. Så specielt i julen ved familien til de 2 frække hunde, at der altid skal passes på. At der aldrig må stå rosiner og chokolade fremme og at julekalenderen med chokolade altid er steder, hvor hundene ikke kan nå dem. I stedet bliver de forkælet med legetøj og lækre gnaveben. Og sidste jul var de så heldige, at yndlings -Dolly, der er veterinærsygeplejerske på Aalborg Dyrehospital, kom forbi med en kæmpe knogle fra en meget uheldig ko, som måtte lade livet for at søde små hunde kan nyde julen.

 

”Jaaa- Oskar vi har fået juletræ…. Og der er gaver under!..... Jubii”

Så vågner Oskar. Han er lidt langsom for alderen tynger. Benene er lidt stive og hjertet fungerer ikke helt så godt som tidligere. Så derfor får han både gigt- og hjertemedicin. Men gaver det ved han, hvad er. Så trods gigt løber han hurtigt ind i stuen. Wauu det er flot det træ!! ”Se Oskar alt det legetøj, der hænger på grenene” råber Jackson. Men Oskar ved, at guldet ligger under træet. Så han begynder straks at snuse og rode rundt i gaverne. For han har allerede lugtet, at der ligger noget gummiagtigt i nogle af pakkerne. Og hvis man skraber lidt på dem så piber de. Skvattet Jackson tripper rundt om modige Oskar og er usikker på, om det nu også er tilladt for hunde selv at pakke gaver op. Denne tanke har Oskar ikke haft. ” Det gør vi da bare” siger han, for i dyrlægefamilien er det nemmere at få tilgivelse end tilladelse. Jackson står i første række klar til at tage, det som Oskar pakker op. Imens kommer han i sin iver til lige at tage et par kugler ned fra træet. Så det er godt, at de 2 søde hundes familie har tænkt over, hvad der hænger i hundehøjde. For det værste er nu alligevel at få ødelagt julen ved at skulle en tur ind på dyrehospitalet for at få syet sår i munden eller på poter – eller endnu værre at skulle opereres for at få små ting og gavebånd fjernet fra tarmen.

Jackson og Oskar ligger mætte oppe i sofaen (for det må man godt i deres familie). Jackson i mors knæhaser med snuden oppe på hendes ben, så han kan se dem, han elsker. Oskar med snuden i retningen af det, han elsker mest, nemlig fadet med julegodter. De har begge fået lov at få et lille stykke and. Kun et lille stykke for deres menneskemor har også læst at fedtholdigt menneskemad kan give hunde bugspytkirtelbetændelse. Hun har sagt, at de kan få ekstremt ondt i maven af det og i alvorlige tilfælde kan dø af det. For det har hun selv set.