Forskning til gavn for vores kæledyr

Efteråret er pr. tradition en travl tid på Aalborg Dyrehospital. Dels med patienter, men også fordi, det er i denne tid, at både dyrlæger og veterinærsygeplejersker er mest kursus-aktive. Der udvikles hele tiden nye metoder indenfor diagnostik og behandling af kæledyrene og det skal vi følge med i.

Forskning indenfor diagnostik og behandlingen af vore kæledyr forgår på universiteter verden over. Financieringen af denne forskning er dels via statslige midler, midler rejst af forskellige interesseorganisationer eller finansieret af lægemiddelindustrien.
 
Lægemiddelindustrien skal i forbindelse med godkendelse af medicin levere seriøse studier med videnskabelige resultater  for at kunne lancere nye præparater. Dette kommer kæledyrene til gode, idet vi ved, at den medicin vi bruger er udviklet under kontrollerede forhold og undersøgt med hensyn til effekt og bivirkninger. 
Lægemidler specielt udviklet til dyr er desværre forholdsvis dyr, især de første år efter lanceringen.
Den stadige strøm af nye resultater holder os dyrlæger udfordrede, idet vi må være åbne og rede til at ændre vores behandlingsstrategier. Disse resultater præsenteres oftest på møder og kongresser rundt om i verden samt i form af artikler i anerkendt faglige tidsskrifter.
Implementering er yderst vigtig
Når dyrlæger eller veterinærsygeplejersker vender hjem med ny viden, er det vigtigt, at det implementeres i klinikken, så alle ved, at der er ny viden i huset og, at vi nu skal tænke/ handle lidt anerledes, end vi har gjort hidtil. 
Lidt det samme sker, når vi får nye medarbejdere i huset, der medbringer deres viden og erfaringer fra andre dyrehospitaler eller direkte fra universitetet. 
Til implementering af ny viden har alle vi ISO-certificerede klinikker et system med procedurer, der tilrettes og formidles på den enkelte klinik, og som også let kan deles med de øvrige ISO-certificerede klinikker.

Vi lytter også til dig
Det sker også, at kæledyrsejere er opmærksomme på nye tiltag ude i verden omkring os. Mange er i nær kontakt med ligestillede kæledyrsejere via internettet og de sociale medier. 
Når der dukker en ny sygdom op, en ny metode til diagnosticering af arvelige sygdomme  eller en ny type behandling, får vi ofte henvendelse fra kæledyrsejere, der spørge ind til, om dette nye ikke også er relevant for deres kæledyr. 
Dette kan kræve granskning i litteratur og tidsskrifter eller korrespondancer med kollegerne og ikke alt er lige relevant under danske forhold, men vi er altid lydhøre.  

 
Lovgivning om lægemidler
Vi er, som dyrlæger,  underlagt diverse love angående dyrlægegerningen og er forpligtiget til at bruge den medicin, der er registreret til dyr og med de indikationer og doseringer, som de enkelte lægemidler er indregistreret til. 

Dog kan der dukke forskningsresultater op, der gør, at vi fraviger et lægemiddels registrering. 
Det gælder f.eks. smertebehandling af kaniner, hvor vi ikke har noget registreret lægemiddel til behandling af kaniners smerter i forbindelse med operation. 
Vi har i mange år brugt de samme midler og i samme dosis, som vi bruger til hund og kat. Det har imidlertid vist sig, at kaniner (og marsvin) skal have langt højere dosis end hund og kat, hvilket vi tydeligt ser effekten af, idet de ”lang-ørede” hurtigere er tilbage til deres normale adfærd og trivsel efter operationerne, når de nu er tilstrækkeligt smertebehandlet.

Udviklingen sker hurtigt
Jeg er så ”erfaren” i faget, at jeg tydeligt husker dengang, da man begyndte at behandle dyr for smerter tilbage omkring 1990! Det var ca. samtidig med, at man opdagede, at for tidligt fødte børn trivedes bedre, hvis de fik lidt Panodil i forbindelse med ubehagelige procedure under indlæggelse. Vi er gudskelov kommet langt siden, takket være forskning og erfaring fra praksis.
 
Udvikling indenfor behandling af hjertelidelser
Indenfor mit eget interessefelt, kardiologien (læren om hjertelidelser) bliver jeg hele tiden udfordret af ny viden. Jeg har for mange år siden erkendt, at jeg nok aldrig bliver færdiguddannet. Jeg vil altid skulle holde mig ajour og dygtiggøre mig, og det nyder jeg.  
Jeg har således for nyligt ændret min behandling af hunde med tidlig hjerteklap-sygdom (MMVD). Der har ikke tidliger været beviselig effekt af behandling med hjertemedicin (pimobendan) tidligt i sygdomsforløbet, men nu viser det sig, at det er der. 
Forskere har vist, at vi ved at starte behandlingen i et bestemt tidligt stadie af sygdommen , kan udskyde tidspunktet for symptomers opståen med 15 måneder. For at bestemme, om en hund befinder sig på dette stadie af sin sygdom er det nødvendigt, blandt andet, at ultralydsskanne hjertet.
Dette er værdifuld viden for mig, når jeg skal rådgive hundeejere om behandlingen af denne hjertelidelse. Jeg er samtidig bevidst om, at disse nye resultater bevirker, at der vil blive brugt mere medicin til den enkelte hund. Derfor er det vigtigt, at snakke det igennem med ejer, der skal betale for medicinen og overkomme, at give hunden medicin mindst to gange dagligt resten af hundens liv. Gudskelov er de fleste hunde glade for medicinen og spiser tabletterne som godbidder.
 
 
Det står til gengæld sløjt til med behandlingen af kattenes hjertelidelser.
Der er faktisk endnu ikke udviklet hjertemedicin specielt til kattene. Det meste af den hjertemedicin vi kan bruge til kattene er lavet til mennesker og smager temmelig grimt. 
Vi kan bruge hjertemedicin, der er lavet til hunde, men det er ikke ideelt, da katte ikke er små hunde! Jeg håber, at der en dag er nogen, der vil investere i den forskning, der skal til for at udvikle mere katte-venlig hjertemedicin.

 
Udvikling indenfor behandling af nyrelidelser
Indenfor diagnostik og behandling af nyresygdom er der de sidste år sket en markant udvikling. 
Vi har fået mulighed for at stille diagnosen mere præcist og tidligere i sygdomsforløbet og samtidig har vi fået adgang til  medicin (Telmisartan), der kan hæmme sygdommens udvikling i kombination med den rette diæt. Gudskelov er denne medicin udviklet til kat, og de tager den derfor godvilligt til glæde for både kat og ejer.

 
Ikke al den forskning, der foregår ude i verden, skal implementeres i Danmark. For eksempel tror jeg ikke, at vi kommer til at lave stamcelle terapi på nyrepatienterne eller skifte hjerteklapper på hundene med hjerteklap-sygdom. Men hvem ved, måske dukker der resultater op og tilbud om behandling, der kan overbevise os om, at også det er rimeligt at tilbyde vores firebenede venner.
 
Introduktion af nye behandlingsmetoder skal hele tiden vurderes ud fra et etisk aspekt. Samtidig er det ikke alle os dyrlæger, der skal tilbyde alle behandlinger. De mere specielle behandlinger og undersøgelser kan, med fordel, samles på få centrale steder, hvor man har bedst mulighed for at oparbejde rutine. Ingen dyrlæge kan overkomme at holde sig ajour indenfor alle specialer. Vi må koncentrere os om hver vores og så dele viden til glæde for vore små patienter.
 
Mette Rønn-Landbo