25 års jubilæum

Fra ung dyrlæge til 25 års jubilæum - en verden til forskel.

I forsommeren 2020 havde jeg en speciel dag.

Jeg færdiggjorde dagens sidste journaler. Aalborg Dyrehospital var tomt. Jeg lukkede og slukkede og satte mig ud i bilen. Her siddende i bilen glædede jeg mig over dagen, der skulle komme dagen efter. For det var dagen, hvor jeg for 25 år siden havde min første arbejdsdag på Aalborg Dyrehospital.

Jeg kørte ud gennem den lidt smalle indgang til vores p-plads og smilte lidt over, at jeg kun en gang i alle disse 25 år havde kørt på muren til trappen. Det var en lidt uvirkelig følelse at køre hjem og tænke på, hvor alle disse år var blevet af. Hvor mange gange, jeg havde kørt frem og tilbage til Dyrehospitalet, hvor mange aften-nattevagter jeg havde taget. Tit så træt, som man kan være med lange arbejdsdage, nattevagter og små børn derhjemme. Men også tit med en kæmpe glæde over, at jeg netop arbejdede på en fantastisk arbejdsplads, hvor jeg kunne forene min glæde ved at arbejde med dyr med min store faglige interesse. At arbejde et sted, hvor humor og teamånd er limen.

 

På vej hjem i bilen tænkte jeg på, hvor meget, der er ændret i faget som dyrlæge i smådyrspraksis. Nogle af disse ændringer så store, at jeg igen måtte grine lidt over, hvor gammel jeg egentlig er blevet. Som helt nyuddannet fra Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole gjorde jeg ting, som vi i dag ryster alvorligt på hovedet over. Skolen, der i dag er en del af Københavns Universitet og som har sendt så mange håbefulde og entusiastiske unge dyrlæger ud på arbejdsmarkedet.

 

Dengang var det med sommerfugle i maven jeg startede på Aalborg Dyrehospital. Jeg var den nyankomne 4. dyrlæge og jeg husker denne tid, som var der altid et stuvende fyldt venteværelse. Der var ingen tidsbestilling. Folk kom bare og satte sig ind. Vi dyrlæge tog patienterne fra en ende af og der var ikke den store hensyn til specialer. Sjovt nok var humøret i venteværelse oftest højt og folk snakkede med hinanden i den ofte lange ventetid. Denne åbne konsultation var dog ikke sundt for vi ansatte. Det føltes som et evigt kapløb op af bakke med stressknude i maven. Så efter få år indførte vi tidsbestilling. Dermed kunne vi visitere patienterne i forhold til dyrlægernes kompetencer og dyreejernes ønsker. Med tidsbestilling kom dog også en stor forventning til, at man som dyreejer kom ind ”til tiden”. Dette er ikke altid muligt, da akutte tilfælde må presses ind eller et menneske i sorg må have lidt længere farveltid, Forståelsen er heldigvis ofte stor, men indimellem oplever specielt vores veterinærsygeplejersker i dag verbale udfald fra frustrerede ventende dyreejere. Dette husker jeg ikke så meget at foregå før i tiden, men hukommelsen er jo en speciel ven, som ikke altid giver det rette billede.

 

De første mange år havde vi vagt 24/7. Det betød, at vi dyrlæger var på tilkaldevagt hver 4 aften og nat og hver 4 weekend. Det var hårdt ovenpå en almindelig arbejdsdag. Så det var et stort skridt fremad for os, at vi kunne etablere vagtsamarbejde med de andre store dyrehospitaler i Aalborg. Dette betød færre vagter, men også mere travle vagter. Til gengæld er vagtelefonen blevet noget lettere. Fra at være et kæmpe transistorstørrelse monstrum til at være til at have i en lomme.

 

I det hele taget har den øgede teknik taget et kæmpe hop de sidste 25 år. Fra de første år at skrive journal på små kort, til at bruge PC. Fra kun at kunne tage et røntgenbillede og sende blodprøver til laboratorium, til i dag, hvor vi har et fuldt udstyret laboratorium in-house, digital røntgen, ultralydsscanner, kikkertskop og CO2 laser kirurgiudstyr mv. Således er vores mulighed for at stille præcise og hurtige diagnoser øget rigtig meget. Denne udvikling har været drevet af vi menneskers forhold til vores familiedyr. Mere og mere er dyrene gennem årene blevet en del af vores familier. Vi i veterinærbranchen mærker det ved, at dyreejerne efterspørger den samme avancerede diagnostik og samme behandlingsmuligheder, som vi kender fra den humane hospitalsverden.

I mine ungdomsår var dyrlæger bredt funderet fagligt. I dag er vi specialiserede indenfor specifikke områder, hvilket sammen med al det diagnostiske udstyr gør os i stand til at behandle dyrene på et meget højere fagligt niveau end for 25 år siden.

På samme måde har vi udviklet os i forhold til den måde vi medicinere på. Jeg kan huske, hvordan vi for 25 år siden brugte antibiotika forebyggende efter hver operation for at undgå infektion. Jeg kan også huske, at vi ikke brugte smertestillende medicin efter kirurgi, da dyret ellers ville blive for aktiv og ikke kunne holdes i ro. Det gør ondt i min mave ved tanken om alle de dyr, der har haft smertefulde dage efter en operation. I dag ved vi, at smerter hæmmer heling og vi smertedækker under og efter operation fuldstændig som var det et menneske. Vi er heldigvis også blevet klogere med hensyn til behandling med antibiotika. Forebyggelse af resistensudvikling fylder meget i dag. Så antibiotika anvendes hos os kun, når der er påvist infektion eller meget bestyrket formodning herom.

Vi er blevet ISO certificeret, hvilket betyder, at vi af uvildig instans 1-2 gange årligt vurderes ifht. til blandt andet faglig kvalitet, hygiejne, validering af vores diagnostiske udstyr og ledelse. Denne kvalitetsstyring har givet meget mere administrativt arbejde, men som jeg også kan høre fra mine kollegaer på andre dyrehospitaler, så har det løftet vores erhverv fagligt og kvalitetsmæssigt.

 

De sidste år er vi begyndt at kikke på, hvordan vi kan give dyrene stress- og angstfrihed ved deres besøg her på dyrehospitalet. Således er vi nu på Aalborg Dyrehospital internationalt godkendt som Cat Freindly Practice. Næsten med skam mindes jeg håndtering af bange og aggressive katte for 25 år siden. Brug af handsker, fastholdelse i specielt udformede poser og tvangsbure er nu afløst af god tid, accept af kattens behov for at kunne bevæge sig frit, brug af naturligt beroligende dufthormoner og blid håndtering. Dette har gjort det så meget mere tilfredsstillende for både kat og dyrlæger.

Så selvom det føles som om, det var i går, at jeg startede på Aalborg Dyrehospital, så er der sket så utroligt meget og min hverdag er markant anderledes.

Limen hele vejen har dog været mine kollegaer. De ansatte har næsten alle været her rigtig mange år. De er min anden familie. Meget er totalt ændret, men ånden på AAD er uændret.  På en 25 års jubilæumsdag kan man være stolt over mange ting. Jeg er allermest stolt over det klima, der er på AAD og den måde vi er over for hinanden, dyr og dyreejere.

 

Denne lim har bragt os igennem den allerstørste forandring i alle mine år som dyrlæge. Nemlig Coronapandemien. På utrolig kort tid har vi ændret på så mange procedurer og tænker hygiejne og beskyttelse af hinanden på en helt ny måde. Vi har været nødt til, som alle andre i DK, at finde nye måder at udføre vores arbejde på. Vi har gennem årene været forskånet for alvorlige sygdomme, der kunne smitte mellem familiedyr og mennesker. Det kan Covid 19 heller ikke med den viden, vi har lige nu. Men nuværende situation har sat tanker i gang, som med stor sandsynlighed vil præge måden, vi dyrlæger og veterinærsygeplejersker arbejder på i fremtiden.

 

Og så skal vi huske på, at ”også dette vil passere”. At vi nok skal klare den, hvis vi bare står sammen og passer på hinanden.

 

Dyrlæge CertOnc

Berit Aakjær Sørensen