Julehilsen fra klinikhundene
Klnikhundene på Aalborg Dyrehospital sender denne søde julehilsen.
Fra alle os til alle jer – Glædelig jul!
Hey det er jul og vi klinikhunde vil lige give vores besyv med på året, der er gået her på Aalborg Dyrehospital. For vi siger jer- det er ikke så lidt, vi har set i tidens løb.
Vi er pigebanden. Bibi, Molly, Sille og Fine – og så er der Viggo, men ham taler vi ikke så højt om. Han er jo en hanhund og opfører sig vildt mærkeligt ret tit! Vi er for det meste i receptionen, hvor vi er klar til at tage imod, alle de søde dyr, der kommer med deres mennesker. Ja faktisk, når vi selv skal sige det – så styrer vi receptionen. Altså os tæver, for Viggo skal lige gøre sig lidt mere fortjent til det.
Vi synes selv, der er lidt for lidt plads på gulvet i receptionen, så vi lægger os gerne der, hvor dyrlægerne og veterinærsygeplejerskerne skal gå. Så lader vi som om, vi sover meget dybt. Manner- der er sjovt at se dyrlæge Berit med hendes korte ben sådan balancere, mens hun forsøger at træde over os uden at vække os.
Viggo er den yngste af os og har ikke helt lært, hvordan en ordentlig klinikhund skal opføre sig. Så Viggos ejer, dyrlæge Pernille, kom med det fineste bur, hvor han kunne være, indtil han var blevet mere voksen oppe i sit hanhunde- hoved. Et bur fyldt med bløde puder. Men nu er dyrlæge Pernille jo lige så ung som Viggo, så hun bestemmer ikke alt! Så vi i pigebanden besluttede, at det var bedre, at Viggo var udenfor buret og vi piger kunne ligge blødt og godt indenfor.
Livet er fedt her på Aalborg Dyrehospital. Vores menneskeejere er virkelig heldige, at vi gider at komme med dem på arbejdet næsten hver dag. Det elsker de, for så giver vi både sygeplejerskerne og dyrlægerne lov til at nusse med os og give os godbidder.
Men lad os lige præsentere os selv:
Bibi det er mig!
Jeg er en sort blanding. Det er mig, der er bossen i pigebanden- og jeg har vundet vildt mange hundekonkurrencer, fordi jeg er så god til at træne mit menneske. Min menneskemor, Veterinærsygeplejerske Dolly Toft, fandt mig på Dansk Dyreværn, hvor hun bare syntes, jeg var så nuttet. Dengang var jeg en virkelig, som i virkelig, virkelig bange hund. Men Dolly er bare sindssyg god til hunde og kan gøre de fleste bange hunde rolige. Hun fandt en metode, så jeg fandt ud af, hvor god og dejlig jeg er. Hun har lært mig alt mulig. Hvis I kommer forbi en dag, så skal jeg vise jer det! Jeg kan for eksempel samle alt op fra gulvet. Jeg kan springe op og hente papir i printeren til menneskene her på klinikken. Og når jeg gør det, så får jeg godbidder.
Jeg fundet ud af, at hvis jeg henter krøllet papir op fra skraldespanden og bringer det hen til dem i receptionen, så griner de og giver mig godbidder. I skulle bare vide, hvor meget papir, der er i sådan en skraldespand. Det er jo en guldgrube!
Jeg er også vildt god til at få børstet tænder. Så god, at mit menneske, Dolly, hele tiden skal vise dem, der er på den anden side af skranken, hvor god jeg er. Så siger de ”neeejj- det ser jo nemt ud. Det vil jeg også prøve med min hund”
Men nu er det jul og jeg begynder at blive lidt bekymret. For nu kommer der igen alle de hunde ind, der har spist chokolade. Det er altså bare vildt giftigt for os hunde. Bare et lille stykke mørk chokolade kan slå os ihjel. Så kommer de her og skal blive hos os og får mange indsprøjtninger og dyrlægerne er meget nervøse. Jeg håber, at vores dyrlæger har været gode nok til at fortælle, at vi altså ikke må få julechokolade…..
Hej jeg hedder Frøken Zille
Bibi siger godt nok, at hun er bossen, men der tager hun fejl. For jeg er nemlig en meget fin blanding mellem en mexicansk Chihuahua og engelsk Chavalier King Charles Spaniel. Sådan nogle som os bestemmer altid! Et blik på mig, når jeg fint tripper afsted, så ved I, hvor vigtig jeg er for Aalborg Dyrehospital. Jeg er nemlig skyld i, at mit menneske, dyrlæge Michael Butler, altid er så glad. Når dagen er omme, så viser han med stolthed alle de ansatte rengøringspiger- og drenge, hvad jeg har lært hjemme i vores hjem. Det er ikke altid, jeg gider og så løber Michael frem og tilbage på gangen, mens ham glad råber ”Sille kom her og vis, hvad vi kan i dag”. OMG, hvor er han bare let at gøre glad. Og så har jeg hørt fra menneskene på den anden side af skranken, at han bare er vildt dygtig til at sætte søm og skruer i brækkede ben og at han ved alt om hud. Specielt synes jeg, at han er bedst til de tørrede huder, som jeg får mange af fra hans hemmelige lager inde på dyrlægekontoret. Det er det samme lager, hvor han gemmer chokolade og rosiner til sig selv og hans sidekammerat dyrlæge Berit.
Og her er det, jeg lige vil sige her i julen. At rosiner og vindruer er akkurat lige så giftige for os hunde som chokolade. Min menneskefar sige, at ”nyrerne så står af og svigter”. Så pas på derude dogs……
Hvis jeg lige må sige noget… så er det mig, der er Molly
Måske ser I ikke så meget til mig, for jeg er meget blid og stille. Måske også lidt bange. Jeg kan godt lide pigerne i vores hundebande, men nogle dage er jeg altså lidt introvert og vil helst ligge for mig selv. Jeg Men der må være noget sødt ved mig alligevel, for alle menneskene på dyrehospitalet elsker mig. Når jeg forsigtigt sniger mig hen til dem, så bliver de altid så glade og stopper op og kæler med mig. Jeg må ikke få godbidder, fordi jeg har allergi. Det forstår de godt, men ind imellem har jeg hørt, dyrlæge Michael tale store ord til mit menneske, Veterinærsygeplejerske Louise Sigvartsen, fordi hun nogle gange kommer til at glemme, at jeg har allergi. Til gengæld husker hun, at dyrlæge Berit ved alt om knuder og griber enhver lejlighed til at stikke i dem og kikke i mikroskop. Jeg ved godt, at jeg får mange af disse knuder, men de 2, Louise og Berit, bliver altid så glade bagefter, når Berit siger ”det var også bare en godartet fedtknude”
Hov - jeg glemte lige at fortælle, at jeg er en smuk og slank gammel Dansk Hønsehund. Mit beskedne budskab i julen i år er, at I mennesker skal huske kun at skyde fyrværkeri af nytårs aften. I skulle bare vide, hvor mange af os hunde og katte, der bliver så bange af de høje lyde. Og så er det, at nogle hunde løber væk. Og så kommer de her på dyrehospitalet, når de er blevet kørt over af en bil. Og ikke alle kommer hjem igen….
Halløjsa. Fine det er mig
Hvis min hale bare kunne være i ro et øjeblik så kunne jeg få tid til at fortælle, at jeg er en flot Boxer. Alle de andre hundetøser synes, jeg er for glad og for vild. Så jeg må for det meste kun være i frokoststuen, når mit menneske, klinikmedhjælper Susanne Raaby, laver mad til allesammen
Jeg skal huske at fortælle, at mad med meget fedt i, som det tit er her i julen, kan gøre os hunde meget syge. Vi kan få bugspytkirtelbetændelse. Det har jeg haft og tro mig. Det kan lægge enhver livlig og glad Boxer ned. Så jeg har fået besked af Bibi om at sige, at and og anden fed mad ikke er hundemad…….
Vov vov vov. Så er der mig, Viggo…..
Alle elsker mig!!! Tøserne i pigebanden kan slet ikke lade mig være. ”I am the King”. Hvis I ser mig, så ved I hvorfor. Der findes ikke mere lækkert end mig. Mine krøller er som blød spagetti. Jeg er en Golden-Doodle. Da alle elsker mig, så er det Ok, at jeg springer op af alle hunde og mennesker. Fordi jeg er så god til at gø, så købte mit menneske, dyrlæge Pernille, et meget fint halsbånd, som gav en fin lugt af citron, når jeg gøede. Så nu dufter jeg så lækkert af syrlig frugt også. ”What`s not to like?
Til alle i julehunde derude, så er mit råd til jer, at I ikke skal spise alt, hvad jeres mennesker smider på gulvet. Gavebånd, julekugler og nissemænd er ikke rare at have i maven. Jeg selv har haft ret mange metal clips fra en hæftemaskine i min mave og tarm. Det fandt dyrlægerne ud af ved at tage røntgenfoto. Heldigvis kom de ud af sig selv. Det er ikke altid, at indmaden fra en nisse kan…….
Så til alle jer fra alle os. Kan I ha` en rigtig god jul. Vi håber, at alle dyr holder sig raske!
Aalborg Dyrehospital har vagt i julen og vi vil så gerne, at vores mennesker bliver hjemme hos os!
Hilsen pigebanden og Viggo
-og Dyrlæge CertOnc
Berit Aakjær Sørensen
Aalborg Dyrehospital