Hvorfor beskæftiger vi os så meget med kræft hos familiedyr på Aalborg Dyrehospital?

Hvad er det, du synes er så spændende ved kræftramte dyr Berit? Får du overhovedet lov at behandle, når du i mange tilfælde ikke kan helbrede dyrene?

Det spørgsmål er jeg blevet stillet i mange variationer gennem mine efterhånden mange år som dyrlæge. Heldigvis har mit svar ændret sig meget specielt gennem de sidste 10 år, hvor jeg som certificeret veterinær onkolog har fået mulighed for at fordybe mig i dette speciale. 

Hvor kræftbehandlingen, da jeg kom ud fra universitetet som nyuddannet dyrlæge, bestod i blot at fjerne knuder kirurgisk, da er diagnosticering af kræft blevet meget mere kompleks. Ligeledes er behandlingerne, som udover kirurgien også ofte suppleres med medicinsk behandling.

 

Kræft er den hyppigste sygdomsrelaterede dødsårsag blandt vores familiedyr.

Familiedyrene har høj status i danske familier og vi har ofte meget stærke bånd til vores dyr. Af det følger naturligt et ønske om at beholde vores kæledyr så lang tid som muligt. Et ekstra år med hunden eller katten får pludselig stor betydning. Samtidig ser vi dyrlæger et stigende antal dyreejerne, der er velinformerede og ønsker rådgivning om de nyeste behandlingsmuligheder.

 

Dette indebærer for mig at kunne give information om diagnosen, sygdomsomfanget, prognose og behandlingsmuligheder. Fagområdet veterinær onkologi er i en rivende udvikling, hvor behandlingsmulighederne på det medicinske område øges hastigt. Tilsvarende ser jeg hos dyreejerne en stigende interesse i at gøre brug af disse behandlingsmuligheder.

 

Men hvordan er det så, at vi faktisk ved så meget om hunde og kattes kræftlidelser?

Hvor har vi fået den store viden om deres kræfttyper. Hvordan de udvikler sig og hvilken medicin, der virker. Specielt ved vi meget om kræft hos hunde

 

Det gør vi, fordi mange af hundens kræfttyper ligner menneskers så meget, at hunden er blevet -og fortsat bliver brugt som model i forskningen af menneskets kræftlidelser. Læger har gennem mange år betragtet og forsket i dyrenes kræft og derigennem fået stor viden om udviklingen af human kræft.

Som eksempel kan nævnes en type knoglekræft, osteosarkom, som specielt rammer børn og unge voksne. En meget farlig type cancer, hvor amputation og kemoterapi ofte er nødvendig. Her har det vist sig, at hundens osteosarkom ligner menneskers så meget, at de samme biologiske mekanismer gør sig gældende. Derfor har dyrlæger, specielt i USA, i mange år behandlet disse hunde med samme typer medicin, som tilbydes mennesker. På den måde har læger over forholdsvis kort tid kunnet samle erfaringer om behandlingers effektivitet og udviklingen af knoglekræften til stor gavn for de hårdt ramte unge mennesker.

 

Vigtigt er det at pointere, at disse hunde ikke har været egentlige forsøgsdyr, hvor en sygdom er blevet dem pådraget i forskningens tegn. Derimod er der tale om hunde, der naturligt har fået sygdommen og herefter er blevet grundigt undersøgt og sat i behandling under hensyntagen til dyrets velbefindende.

 

Personligt synes jeg, det er fornemt i mit daglige arbejde at kunne bidrage med så meget som muligt, der kan bruges i kræftforskningen. Både til gavn for dyr og mennesker. Derfor sagde jeg i 2005 ja til at hjælpe med indberetninger i det dengang nystartede veterinære cancerregister i Danmark.

 

Alle de patienter, jeg modtager på Aalborg Dyrehospital med både godartede og ondartede knuder, vil via et elektronisk indberetningsskema blive registreret i en database på Københavns universitet, KU Sund. Jeg indberetter oplysninger om dyrets art, race, alder, køn, diagnose, eventuel behandling og hvilket postnummer dyret kommer fra. Oplysningerne er i øvrigt anonyme og indsamles i overensstemmelse med GDPR.

Flere dyrlæger i Danmark gør det samme og indtil nu er der de sidste 16 år indberettet mange tusinde tilfælde. På den måde kan der dannes et overblik over forekomsten og fordelingen af kræft hos danske hunde og katte. Og

 

Registeret er opbygget i samarbejde med det tilsvarende humane Cancerregister, der registrer kræft hos mennesker. Det er gjort for at sikre, at forskerne kan sammenligne informationerne med kræftforekomsten hos mennesker. Målet er at registeret skal bidrage med oplysninger, der kan bruges i kræftforskningen. Dette kan f.eks. være forskning i årsagsforhold, såsom genetiske forandringer eller mistænkelige miljøfaktorer.

 

Således er der et fint samarbejde mellem læger og dyrlæger i den fælles front i bekæmpelse af kræft. Det veterinære cancerregister er unikt og mange lande har kikket Danmark over skuldrene og  startet lignende projekter.

 

Senest har forskere på 

KU Sund ved hjælp af det danske veterinære cancerregister kunnet levere data angående fordele og ulemper ved neutralisation af hunde i forhold til udvikling af kræft. Vi har i mange år vist, at tidlig sterilisering af tævehundene kraftigt nedsatte risikoen for udvikling af knuder i mælkekirtlerne. Nærundersøgelse af data i cancerregisteret har vist, at neutralisation i nogle tilfælde og hos nogle racer kan øge risikoen for bestemte typer kræft og beskytte mod andre.

Dette betyder, at vores rådgivning, når det gæ