Den nye Lægemiddelforordning

Dyreejere og dyrlæger skal indstille sig på nye vilkår for medicinering af dyr i Danmark.

Den nye Veterinære Lægemiddelforordning trådte i kraft 28. januar 2022.
Da det er en forordning er den ufravigelig.

Denne er pt. endnu ikke fuldt implementeret.
F.eks. ved flere apoteker endnu ikke, hvordan de skal reagere på det og vi dyrlæger arbejder med at finde løsninger, så vi stadig kan behandle dyrene optimalt.

Forordningens overordnede formål er at sikre sundheden for både dyr og mennesker i EU. Herunder at beskytte os alle i mod sygdomme forårsaget af resistente bakterier og parasitter.

Samtidig vil man harmonisere og lette tilgængeligheden til veterinære lægemidler i hele EU.

 

Dyrlægeforeninger i hele EU har de sidste 4 år forgæves søgt at få indflydelse på denne forordning, men uden held, så nu gælder den og vi skal følge den.

 

Vi har i Danmark været førende ud i at begrænse mængden af antibiotikum, imens man i visse andre europæiske lande har været mere liberale med brugen. Der er lavet en del forskning, der viser, hvor meget antibiotikum, der skal til at behandle en given sygdom og hvor længe det er nødvendigt at behandle. Vi behandler evidensbaseret, det vil sige på baggrund af den viden vi har både i form af forskning og erfaring.
Denne viden harmonerer ikke altid med, hvad det pågældende lægemiddel oprindeligt var godkendt til. Således ved vi f.eks. nu, at en hund med blærebetændelse kun behøver behandling til symptomerne ophører. Vi skal alligevel ordinere behandling i 7 dage, da det er hvad lægemidlet er godkendt til i sin tid.

Omvendt er det ofte ikke nok at behandle en hund med øregangsbetændelse i 5 dage, som øredråberne oprindeligt er godkendt til. Vi har mulighed for at forlænge behandlingen efter en kontrolkonsultation, hvor der igen laves en klinisk undersøgelse, diagnosen stilles og behandlingen genoptages. En sådan kontrolkonsultation kan eventuelt foregå over telefonen.

Både når det gælder blærebetændelse og øregangsbetændelse, så er det smertevoldende sygdomme, hvor vi i Danmark har gode erfaringer med at give smertestillende behandling i form af de såkaldte non-steroid-anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID).
Dette bliver svært efter den nye forordning, hvor det kun er tilladt at bruge disse midler til gigtsmerter og smerter umiddelbart efter en operation.

Vi dyrlæger kan dog gøre brug af den såkaldte ”kaskaderegel”, der gør det muligt at bruge og ordinere medicin godkendt i Danmark eller andet medlemsland til samme eller anden art og til samme eller anden sygdom. Dette skal påtegnes recepterne.
 

Dette gælder også øvrige lægemidler udelukkende godkendt til human brug. Jeg behandler en del hjertepatienter, der er helt afhængige af hertemedicin fra den humane verden. Også disse præparater må kun ordineres ifølge en erklæring om brug ifølge kaskadereglen.

 

Det at få et lægemiddel godkendt er en årelang og meget kostbar proces, og da det veterinære marked er forholdsvist lille, har vi ikke så mange præparater at vælge imellem. Det ville være oplagt at få ændret lægemidlernes godkendelser (SPCét), men det kommer ikke til at ske. Tværtimod vil nogle lægemiddelvirksomheder formodentligt overveje at stoppe produktionen, hvis det bliver for besværligt for dem at markedsføre og forhandle lægemidler i EU. Det ville give os kæmpe problemer. Der er pt. heller ikke udsigt til, at lægemiddelindustrien vil markedsføre humane lægemidler til dyr, da det ikke kan betale sig for dem.

 

Helt særlige udfordringer er der omkring vores behandling af kaniner.
Disse er, i forordningen, at betragte som produktionsdyr, idet de kan slagtes og spises!
Derfor er vi underlagt endnu strengere restriktioner i valg af medicin til disse. Samtidig skal ejer bestå et såkaldt medicinhåndteringskursus for at kunne indgive medicin til kaninen, og vi skal indberette medicinen til central database og lave tilbageholdelsesseddel til ejer, så de ikke kommer til at spise kanin med medicinrester i!
Det virker absurd, når man står overfor en ejer med den sødeste kælekanin, der bare har brug for behandling.

 

Min ene kollega på Aalborg Dyrehospital (Berit Aakjær Sørensen) er den eneste, der kan komme i tanke om fordelene ved den nye forordning. Hun er godkendt til at behandle dyr med cancer og vil i fremtiden få mulighed for at ordinere nye former for cancermedicin og immunmodulerende medicin, der ikke har været godkendt i Danmark, men som er godkendt i andre lande i EU. Selvom det drejer sig om et meget begrænset antal dyr, så er det dog positivt.

 

Når jeg skriver ordinere, så mener jeg enten, at vi dyrlæger udleverer lægemidler med instruktion om dosering, behandlingslængde osv. samt, når vi laver recepter, så man efterfølgende kan hente medicinen på apoteket. Udformningen af recepter bliver også ændret og skal nu indeholde flere oplysninger om medicin, ejer og dyrlæge end tidligere.

 

Alt dette kommer til at betyde noget for dyreejere, der måske i første omgang risikerer at få afvist recepter på Apoteket, og derfor må kontakte os for fornyelse. Der kan også blive tale om flere kontrol-konsultationer under et behandlingsforløb.

 

Vores dygtige veterinærsygeplejerskers rolle bliver også påvirket af den nye forordning. Deres beføjelser til at håndtere og indgive medicin bliver indskrænket på trods af, at det netop er det de er uddannet til og har god erfaring i. Det er veterinærsygeplejerskerne, der har ”fingeren på pulsen” og som hurtigt fornemmer og reagerer, hvis en patient har brug for ekstra eller anden medicin under et forløb.

 

Hvordan vi på Aalborg Dyrehospital kommer til at implementere den nye forordning må tiden vise. Der er gode kræfter i gang med at få reglerne modificeret efter danske forhold, så vi ikke skal gå på kompromis med vores faglighed og fortsat kan tilbyde optimal og tidsvarende behandling af vore patienter.
Lige nu er vi lidt stressede af at skulle tjekke lovligheden af det vi gør og føler os hele tiden en smule kriminelle. Vores primære fokus vil altid være at varetage dyrenes tarv.

 

Mette Rønn-Landbo

(DVM,GPCert(FelP))