Foran kamaraet
Når jobbet som dyrlæge eller veterinærsygeplejerske giver udfordringer udenfor vores normale arbejde.
Når dyrlæge jobbet bliver lidt anderledes
Det er morgen i februar. Ind på P-pladsen kører dyrlæge Søren Drimer Pejstrup. Han har bilen fuld af kamera, lys- og lydudstyr. Søren har lavet en firma, hvor han formidler veterinærfaglig viden til fagpersoner. Hele dagen skulle bruges på at lavet et online webinar. Et kursus rettet mod dyrlæger omhandlende udtagning af celleprøver fra knuder og hvordan man mikroskopisk kan stille diagnoser på disse knuder. Og jeg skulle være hovedpersonen på den vis, at jeg skulle undervise i dette. Det havde jeg alligevel aldrig prøvet. Så det var med lidt rystende ben jeg første gang stod foran filmkameraet. Det var en stor udfordring for mig og også en del grænseoverskridende.
I forgårs var det så min kollega dyrlæge Mia Huus og vores fagveterinærsygeplejerske i tandsygdomme Helene Jensen som havde indbudt Gravhundeklubben til en aften i tændernes tegn. Da jeg tog hjem fra arbejde var de 2 i fuld gang med rundvisning på dyrehospitalet og mødelokalet var klar til nogle timers foredrag
Man skal kunne mange ting som dyrlæge og veterinærsygeplejerske. Også ting, som man ikke lærer så meget om på dyrlægestudiet og på veterinærsygeplejerskeskolen. Da jeg som helt ung og nyuddannet dyrlæge – for mange år siden – startede som ansat i en lille dyrlægepraksis, havde jeg et stort ønske om, at hjælpe dyr med at blive raske. Jeg havde store ambitioner om at blive en dygtig dyrlæge. Alle mine tanker gik på det veterinærfaglige.
Hurtigt fandt jeg ud af, at ”der altid er et menneske i den anden ende af linen”. At det at kunne sætte sig ind i et andets menneskes tanker og følelser, at kunne lytte og at kunne trøste faktisk fyldte en meget stor del af min hverdag. Den basale psykologiske viden, som jeg slet ikke var blevet undervist i på universitetet under dyrlægestudiet. Jeg fandt også hurtigt ud af, at jeg syntes, at det var meget spændende. At det var ligeså tilfredsstillende at kunne hjælpe en dyreejer følelsesmæssig, som at stille en fancy diagnose.
At kunne få et godt samarbejde med dyrenes ejere er oftest af meget stor betydning for, hvor godt et resultat, der opnås i forhold til dyrets helbredelse. I den forbindelse er det at kunne formidle den veterinærfaglige viden på en letforståelig måde et stort plus.
På Aalborg Dyrehospital har vi valgt hele tiden at videreuddanne os og at opdyrke speciale områder. Det ved vi kræver mange ressourcer både økonomisk og menneskeligt. Alt dette giver dog ikke mening, hvis ikke vi som fagpersoner evner at videreformidle denne viden til vores kunder, nemlig dyreejerne. På den anden siden er det så givende, når dyreejerne kræver noget af os. Stiller spørgsmål og udfordrer os. I dag er de fleste dyreejere meget veluddannede på dyrenes ve og vel. Mange har allerede søgt information på internettet. Har måske allerede en formodning om, hvad deres dyr fejler og har måske kørt langt for netop at finde den dyrlæge, som de har fattet tillid til.
Således har det været et bevidst valg fra Aalborg Dyrehospitals side, at vi gerne vil dele ud af vores viden. Med jer dyreejere, men også kollegaer på andre dyrehospitaler Og her er det lige netop, at jobbet som dyrlæge og veterinærsygeplejerske bliver ekstra spændende.
I vil derfor se dyrlæger være tiltagende aktive på diverse medier. Vi ser alle en fordel i, at så mange som muligt ved så meget som muligt.
Derfor skriver vi her i brevkassen. Derfor er vi aktive på sociale medier. Holder foredragsaftener og underviser på kurser, kongresser og laver podcasts.
I dag tænker jeg ofte på, hvor heldig jeg er. At kunne arbejde på et dyrehospital, hvor denne kontakt til dyrenes ejere prioriteres højt. Både at kunne være sammen med de dejlige familiedyr, blive udfordret på min faglige viden og at få lov at dyrke min interesse for menneskers måde at reagere på.
Jeg kan faktisk godt forstå, at så mange unge mennesker gerne vil være dyrlæge eller veterinærsygeplejerske!
Det er rigtig dejligt at være dyrlæge, men ind i mellem er det også rigtig sjovt at springe ud af ”rollen” og lave noget helt anderledes.
Så nu ser vi lidt frem til april måned. For her kommer der nemlig en 5 klasse fra folkeskolen på besøg. Dyr er dejlige, men børn OG dyr er helt perfekt.
Dyrlæge CertOnc
Berit Aakjær Sørensen